[vc_row][vc_column][vc_single_image image=”7580″ img_size=”1020×436″][vc_column_text]
Kan enighed om gigantisk EU-hjælpepakke tilføre EU ny dynamik?
Tyskland og Frankrigs enighed om at oprette en gigantisk EU-hjælpefond kan bidrage til realiseringen af en fuldt udviklet Økonomisk og Monetær Union. Unionen skal solidarisk optage og hæfte for et lån på 3.500 mia. kroner, som skal tilgodese nødlidende medlemslande.
Af Søren Skafte, redaktion@indblik.net
Det fransk-tyske forslag om, at EU nu skal til at føre finanspolitik – eller i hvert fald med overførslerne direkte have indflydelse på medlemslandes muligheder for at føre finanspolitik – kan måske føre EU ud af de sidste års dødvande.
EU’s Økonomiske og Monetære Union (ØMU’en) blev oprettet i Maastrichttraktaten i 1992, hvor pengepolitikken blev forbeholdt EU-niveauet, mens finanspolitikken forblev medlemsstaternes ansvar og kun omfattes af bestemmelser om en relativt begrænset samordning af de nationale politikker.
I EU’s Økonomiske og Monetære Union er det derfor fortsat medlemsstaterne, som fastlægger den økonomiske politik – finanspolitik, skattepolitik og deres nationale budgetter inden for de vedtagne grænser for underskud og gæld, og som bestemmer deres egne strukturpolitikker for arbejdsmarkedet, pension og kapitalmarkederne.
Indenfor euroområdet er det Den Europæiske Centralbank, som fastsætter den monetære politik med prisstabilitet som det primære mål og fungerer som central tilsynsmyndighed for de finansielle institutioner.
Europa-Kommissionens rolle i Den Økonomiske og Monetære Union er at overvåge resultaterne og overholdelsen af reglerne, men den har i øvrigt ingen finanspolitiske kompetencer.
Hvem har ansvaret for finanspolitikken?
Ambitionerne om at videreudvikle ØMU’en med en decideret central “finanspolitisk kapacitet” i euroområdet omfatter planerne om at udvikle Den Europæiske Stabilitetsmekanisme (ESM) til en europæisk valutafond med tilstrækkelig ind- og udlånskapacitet og et klart fastsat mandat til at agere finanspolitisk i euroområdet.
Stabilitetsmekanismen, ESM, for gældsplagede eurolande blev etableret i 2012 og var tiltænkt rollen som et permanent værn mod gældskriser med en effektiv udlånskapacitet på 500 mia. euro, hvoraf de 80 mia. euro er i form af indbetalt kapital fra medlemslandene i euroområdet.
Finansiel støtte fra mekanismen kræver en anmodning fra et medlemsland i euroområdet samt, at støtten vurderes nødvendig af hensyn til euroområdets stabilitet. Vurderingen vil ske på baggrund af en bæredygtighedsanalyse af statsgælden, som foretages af Kommissionen sammen med Den Internationale Valutafond (IMF) og i samarbejde med Den Europæiske Centralbank (ECB).
Finansiel bistand fra mekanismen er underlagt strenge krav til det pågældende euroland om et makroøkonomisk tilpasningsprogram. Afgørelser om ydelse af finansiel bistand fra mekanismen kræver som hovedregel enstemmighed blandt eurolandene.
Grækenland, Italien, Portugal og Spanien har været tvunget til at modtage støtte fra ESM, men det har ikke været populært, at EU har stillet skrappe betingelser som nidkært er blevet overvåget. Stabilitetsmekanismen, ESM, er derfor blevet et yndet hadeobjekt i de pågældende lande.
Da Danmark som bekendt ikke er et euroland, bidrager Danmark heller ikke til krisefonden. Medlemslande uden for euroområdet kan dog deltage i de finansielle støtteaktioner på ad hoc-basis.
Tyskland afgørende
Når ESM ønskes videreudviklet til en egentlig EU-valutafond – European Monetary Fund, EMF – for alle medlemslande og med hjemmel i EU-retten, har det et finanspolitisk sigte. Tanken er, at ESM udover at være en finansieringsmekanisme også skal være et finanspolitisk instrument, der får større selvstændige finanspolitiske beføjelser og ansvar for at overvåge overholdelsen af reglerne for den europæiske økonomiske og monetære union og sikre overholdelsen af finansielle støtteprogrammer i medlemslandene.
Tyskland er nu parat til at samarbejde tæt med Frankrig om at styrke og reformere eurozonens økonomiske holdbarhed, således, at euroen bedre kan stå imod globale kriser.
Tyskland anerkender princippet om solidaritet i EU, men fastholder, det enkelte medlemslands økonomiske ansvar for de risikable dispositioner, de foretager.
Når det er sagt, har Tyskland været parat til at videreudvikle Den Europæiske Stabilitetsmekanisme, ESM, til en egentlig Europæisk Monetær Fond, forankret i EU-retten, men uden at kompromittere de nationale parlamenters kompetence.
Når ØMU’en endnu ikke er fuldt udviklet skyldes det, at en række medlemsstater har insisteret på, at en finanspolitisk kapacitet på EU-niveau ikke må udformes, så der opstår risiko for permanente overførsler og dermed underminering af incitamenterne til forsvarlig økonomisk politik og arbejdsmarkedspolitik og gennemførelse heraf på nationalt eller regionalt niveau eller incitamenterne til at afhjælpe nationale eller regionale strukturelle svagheder.
Derfor mangler Bankunionen og Finansunionen stadig at blive færdig.
Med Frankrigs og Tysklands fælles bud på en gigantisk hjælpepakke er der udsigt til, at blokeringerne for at EU kan spille en aktiv og konstruktiv rolle i forhold til økonomiske kriser, måske ophæves.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”5967″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”6950″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”7408″][/vc_column][/vc_row]
