Klimarådet er netop barslet med sin opfølgning på situationen vedrørende de danske klimamål. Det er en diger rapport på 234 sider, og vi kommer langt omkring undervejs.

2024 har jo særlig interesse, fordi det første mål for reduktionerne af CO₂-udledningerne allerede er sat til 2025, hvor udledningerne sammenlignet med 1990 skal være reduceret med 50-54%. I 1990 var udledningerne godt 78 mio. tons CO₂, så de skal til næste år ned under 39. Oprindeligt vedtog man, at målopfyldelsen skulle vurderes på gennemsnittet af 2024, 2025 og 2026, således at vi allerede skal medregne tallet fra i år. Regeringen har så meldt ud, at man vil kigge på 2025 alene, men det accepterer Klimarådet ikke umiddelbart.

Indtil for et par måneder siden så det lidt sort ud med opfyldelsen af 2025-målet, men så kom den glædelige besked fra Aarhus-forskerne om udledningerne fra lavbundsjorde. En betydelig del af disse anses nu reelt for at være færdige med at udlede CO₂, og dermed tæller de ikke med i den årlige opgørelse. Det betød med et trylleslag, at Danmarks udledninger faldt med omkring 2 millioner ton/år. Klimarådet er meget tilfreds, og selvom forskerne har antydet, at andre lavbundsjorde til gengæld udleder mere, mener Klimarådet at gevinsten fra de jorder stort set er i hus.

Klimarådet indleder rapporten med at forsøge på at overbevise læseren om, at klimakrisen er over os allerede nu, i form af storm, ekstrem regn og oversvømmelser (”af villaveje”, som der står). Det er jo blevet en meget populær argumentation for at styrke opbakningen til ambitiøse klimamål og få gennemført en grøn omstilling. Imidlertid viser al ædruelig statistik, at forekomsten af ekstremvejr globalt ikke er stigende. De tørketilfælde, oversvømmelser og storme, vi har oplevet her de senere år, er ikke værre eller hyppigere, end hvad man har haft i hele menneskehedens historie. Læser man i FN’s Klimapanel, IPCC’s seneste videnskabelige rapport (AR6-WGI), står det netop også anført, at forekomsten af ekstremvejr ikke er blevet hyppigere i nyere tid.

Klimarådet henviser imidlertid også til IPCC’s rapport, men ikke til den videnskabelige del, men derimod til delen vedrørende forventede klimaskader og afhjælpning af disse (AR6-WGII). Her er der til indledning et Sammendrag for Beslutningstagere, hvor nogen har fået skrevet nogle afsnit, hvor der males et meget sort billede af situationen, ekstremvejret bliver hyppigere, der er millioner af klimaflygtninge og enorme materielle skader. Det er udsagn, der interessant nok ikke rigtigt har noget belæg i selve WGII-rapporten. Men de bliver citeret vidt og bredt pga. den politiske værdi af at kunne overbevise folk om, at klimakrisen allerede har ramt os.

Klimarådet gør intet forsøg på at tage selvstændig stilling til det spørgsmål, men bruger ekstremvejret som grundlag til at anbefale en skrap klimakur til danskerne. Vi kan med nød og næppe nok opfylde 2025-målet men der mangler et stykke, før 2030-målet opnås. Blandt de anbefalede virkemidler er primært afgifter.

Dels skal landbruget holde for med en CO₂-afgift pr. udledt ton, jo større desto bedre. Klimarådet lægger ikke skjul på, at målet er en reduktion i landbrugets produktion, primært fra husdyr. Kvæg er selvfølgeligt især i søgelyset, og Klimarådet forestiller sig en betydelig nedgang i antallet af køer, og en tilsvarende formindskelse af produktionen af mejeriprodukter og oksekød. Klimarådet tror ikke meget på mulighederne for, at tekniske forbedringer alene kan gøre den nødvendige forskel.

Den samme tankegang gør sig gældende vedrørende den foreslåede afgift på dieselolie i transporten. Regeringen har spillet ud med en afgift i transporten på 50 øre/liter, men Klimarådet ser gerne, at den sættes op til 90 øre. Man forestiller sig ikke, at vi kan nå at få tilstrækkeligt med elbiler til at opfylde reduktionsmålet, og slet ikke når det gælder lastbiler. Til gengæld skulle afgiften gerne betyde en nedgang i den samlede mængde kørsel.

Tilsvarende har Klimarådet heller ikke nogen større tiltro til, at industrien kan reducere sine udledninger alene ved omlægning af energiforbruget. I stedet skal høje CO₂-afgifter føre til en decideret nedgang i produktionen, især inden for de mere energitunge brancher.

Klimarådet har ikke megen forståelse for regeringens hensigter om, at den grønne omstilling ikke må koste arbejdspladser og generel velstand. Skal vi nå klimamålene – og det skal vi ubetinget – må det nødvendigvis gøre ondt, det skal koste produktion og en reduceret økonomisk aktivitet. Samtidigt skal forbrugernes vaner omlægges, bl.a. for at reducere importen af CO₂-udledende produkter fra udlandet – en import, der ikke i dag tæller med i klimamålene. Klimarådet har her et særligt godt øje til oksekødet, som vi skal vænnes af med at spise. Det anbefales således, at alle offentlige kantiner fremover kun skal levere ”klimavenlig” mad, dvs. bl.a. uden oksekød. I den forbindelse skal der igangsættes oplysningskampagner og bruges andre små tricks over for den lidt tungnemme befolkning. Her et citat fra rapporten:

Samtidig kan der være behov for en række tiltag, som sikrer, at folk også spiser den klimavenlige mad, som køkkenerne serverer. Et eksempel kan være, at folk er mere villige til at spise plantebaseret mad, hvis maden ikke kaldes vegetarisk, men i stedet præsenteres ud fra de råvarer, som indgår i retten.

Al den nye teknologi, batterier, brint og Power to X, har Klimarådet fornuftigt nok ikke megen tiltro til, dels er den ikke for alvor eftervist som værende økonomisk forsvarlig i stor skala og efterhånden er der alt for kort tid inden 2030, til at en større drift kan etableres. Kulstof-opsamling og -deponi er vedtaget af regeringen, og der tales om store statstilskud, men også her advarer Rådet mod at fæste for meget lid til resultaterne inden 2030, da det også drejer sig om meget umoden teknologi.

Klimarådet gentager ligeledes sit tidligere fremførte budskab, gående ud på at Danmarks forbrug af biomasse er alt for stort, og ikke bæredygtigt på globalt plan. Pr. indbygger bruger vi ca. 3 gange så meget, som der reelt er til rådighed i Verden. Forbruget bør absolut nedbringes og tilpasses, men på den anden side er det en hjørnesten i opfyldelsen af vores klimamål. Generelt mener Klimarådet godt at vi kan gennemføre den grønne omstilling med sol og vind som de altdominerende energikilder og henviser her til sin egen rapport om emnet fra 2023.

Det var dog en rapport, der viste sig ikke rigtigt at give et realistisk bud på mulighederne, men det ser man nu behændigt bort fra.

Sammenfattende må man sige, at Klimarådet tror på, at vi kan opfylde klimamålene for 2025 og 2030, men prisen bliver en ganske alvorlig nedgang i Danmarks økonomiske aktivitet og dermed i velstand og velfærd.

Om det så er rimeligt eller berettiget, tager Rådet ikke stilling til…