Kommunal udligning er blevet partipolitik

Nye regler for udligning tyder på, at regeringen vil favorisere sine egne venner ude i kommunerne. Cepos-forskningschef efterspørger et fagligt grundlag.

[vc_row][vc_column][vc_column_text]

Kommunal udligning er blevet partipolitik

Nye regler for udligning tyder på, at regeringen vil favorisere sine egne venner ude i kommunerne. Cepos-forskningschef efterspørger et fagligt grundlag.

Af Kaj Mieritz, kaj@indblik.net

”Sådan hjælper regeringen S-kommuner med en kvart milliard”, var overskriften på en artikel i netmediet NB-Økonomi, som beskæftiger sig med de økonomiske forhold i landets kommuner. Og overskriften er dækkende for, at den kommunale udligning nu er blevet et partipolitisk anliggende.

”Det er påfaldende, at en række af de nye kriterier, regeringen har lagt til grund for udspillet til kommunal udligning, i høj ser ud til at være valgt med henblik på at favorisere socialdemokratiske kommuner,” siger forskningschef i tænketanken Cepos, Karsten Bo Larsen.

”Det er således bemærkelsesværdigt, at netop de socialdemokratiske kommuner på den københavnske vestegn bliver vindere. Og i den forbindelse er det interessant at notere, at Ballerup Kommune – som ifølge Indenrigsministeriets egne tal har det højeste serviceniveau i Danmark – er modtager af penge fra andre kommuner med lavere serviceniveau.”

I de nye kriterier for udligning inddrager man som noget nyt f.eks. middellevealder og antallet af indvandrere.

”Vi savner i høj grad en rapport eller et studie, som kan dokumentere, at der er et fagligt grundlag for at indføre de nye kriterier,” siger Karsten Bo Larsen.

Hvis ikke der findes et sådant grundlag, er der lagt op til, at den kommunale udligning bliver et partipolitisk anliggende, således at den til enhver tid siddende regering kan definere kriterier, som især kommer de kommuner til gode, hvor der sidder partifæller ved magten. Det er en meget uheldig udvikling,” siger forskningschef Karsten Bo Larsen.

[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”5191″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”2526″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”2052″][/vc_column][/vc_row]

Fik du læst?