Kristian Hegaard udtræder officielt af Folketinget – og “er frisk på kaffeaftale”

Foto: Steen Brogaard/Folketinget

Den tidligere radikale politiker skal nu kigge på “nye udfordringer” og “er frisk på kaffeaftale”, oplyser han.

Af Claes Theilgaard, claes@indblik.dk 

Tilbage i august meldte Radikale Venstres daværende retsordfører og folketingsmedlem Kristian Hegaard ud, at han ville stoppe i politik.

Årsagen var, at han skulle have udvist “grænseoverskridende adfærd” ved flere lejligheder.

– Jeg er netop blevet bibragt den information, at jeg ved en festlig lejlighed i byen for nylig i en meget fuld tilstand, som jeg desværre intet husker fra, har udvist grænseoverskridende adfærd, skriver han. 

– Det er jeg simpelthen så ked af – for jeg har intet ønske om at overskride andres grænser, og jeg beklager dybt, skrev han dengang i et Facebookopslag.

Siden har Hegaard talt ud i et interview med det statsejede medie DR, hvor han bl.a. fortalte, at han var i tvivl om, hvorvidt han engang i fremtiden ville gøre politisk comeback.

Læs mere om det her.

I dag, torsdag, er han så helt officielt udtrådt af Folketinget, oplyser han i et tweet.

Nu skal der “kigges på nye udfordringer”, skriver Kristian Hegaard bl.a. og tilføjer, at han “er frisk på kaffeaftale”.

– Så er jeg formelt udtrådt af Folketinget og Christiansborgs gange er for en stund igen fri for hjulspin og trafikpropper ved elevatorerne. Nu skal der kigges på nye udfordringer. Modtager gerne forslag og er frisk på kaffeaftale, skriver han.

[adning id="17957"]

Fik du læst?