Lægeforening advarer danskerne: Hold jer fra disse vacciner

Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin

Der er for stor usikkerhed om de mulige utilsigtede virkninger ved coronavaccinerne uden for det danske vaccinationsprogram.

Derfor bør borgere ikke lade sig vaccinere via en frivillig tilvalgsordning.

Sådan lyder budskabet fra Dansk Selskab for Almen Medicin, der har omkring 5000 medlemmer, hvoraf størstedelen er praktiserende læger.

Ifølge formand Anders Beich peger igangværende forskning på, at alle, der modtager AstraZenecas vaccine, får en grad af påvirkning af deres blodplader.

Det er netop det, som har været medvirkende til få tilfælde af alvorlige blodpropper.

– Det her er et lotterispil. Vi har alle hørt, at en ud af 40.000 vil blive ramt af nogle meget alvorlige bivirkninger, som man kan dø af.

– Men ud over at der én nitte i det her lotteri, så er der 39.999 tvivlsomme gevinster, fordi man sundhedsmæssigt ikke får nogen gevinst ud af det. Plus at der kan være knyttet nogle utilsigtede virkninger, som vi først nu er ved at undersøge, siger han.

Det kan for eksempel være unge i alderen 25-39 år, som står langt bag i vaccinekøen, som kan blive fristet til at afkorte ventetiden ved at vælge tilvalgsordningen.

Men ifølge Dansk Selskab for Almen Medicin vil sundhedsgevinsten ved en vaccine for denne gruppe mennesker være nærmest ikkeeksisterende i forhold til at forebygge alvorlige forløb med covid-19.

Dansk Selskab for Almen Medicin fremhæver, at danske studier peger i retning af, at alle, der får AstraZenecas vaccine, får ændret deres blodplader.

Ifølge organisationen er det i bedste fald en utilsigtet biologisk virkning uden betydning. I værste fald kan det give anledning til en reaktion, som kan udløse sygdom ved senere påvirkning af immunsystemet.

– Vi vil meget gerne have, at der kommer en offentlig oplysningskampagne om, hvad det er, man går ind til, hvis det her projekt skal leve.

– Vi vil meget nødig have, at arbejdsbyrden bliver læsset ud til os praktiserende læger, der skal sidde og informere om noget, der er så stor usikkerhed om, siger Anders Beich.

Jens Lundgren, professor i infektionsmedicin på Rigshospitalet, er med i den forskergruppe, der arbejder på det danske Enforce-studie. Studiet har til formål at undersøge, hvor længe vacciner bevarer deres beskyttende effekt.

Han oplyser, at studiet også arbejder med en hypotese om, at AstraZenecas vaccine generelt fører til ændringer af blodplader. Han understreger, at det er netop en hypotese. Derfor kan den altså både blive bekræftet og afkræftet. Der er ikke nogen fast slutdato for studiet.

De danske myndigheder sendte mandag en vejledning til tilvalgsordningen, der skal optegne rammerne om de frivillige vaccinationer, i høring.

/ritzau/

Subscribe

* indicates required

.

Vi opbevare din data sikkert, og du kan til hver en tid melde nyhedsbrevet fra igen

We use Mailchimp as our marketing platform. By clicking below to subscribe, you acknowledge that your information will be transferred to Mailchimp for processing. Learn more about Mailchimp's privacy practices here.