Af Philip Friis

Socialdemokratiet stod som regeringsparti i spidsen for forhandlingerne af den omdiskuterede gymnasieaftale, da aftalen blev forhandlet på plads sidste år.

Det endte med at være i juni, at aftalen blev færdig, og derefter indgået mellem regeringen, Alternativet, Dansk Folkeparti, De Radikale, Enhedslisten, Kristendemokraterne og SF.

Men aftalen bliver nu lavet om, idet flere af de partier, der oprindeligt var med til at lave aftalen, igennem længere tid har vist modstand grundet nye informationer, og i DF’s tilfælde endda har trukket sig helt fra aftalen, skriver TV2.

Ændringer i form af tillægsaftale kommer med tre delementer

Størstedelen af aftalen forbliver, som den oprindeligt var, men de nye ændringer kommer i form af en tillægsaftale, der i alt indeholder tre delementer.

Det første delelement indebærer en ændring af den oprindelige aftales mest omstridte punkt.

Den oprindelige aftale indebar nemlig, at lodtrækning ville blive brugt som metode til at fordele gymnasieeleverne, men dette bliver fjernet og erstattet med, at det nu er transporttid, der vil blive brugt som fordelingskriterie.

I forlængelse heraf ændres den maksimale transporttid samtidig som det andet punkt.

Transporttiden bliver nu ændret til maksimalt at måtte vare 45 minutter hver vej, hvor den før var 60 minutter.

Dog kan en elev fortsat få længere transporttid end 45 minutter, hvis eleven selv ønsker et gymnasie længere væk.

Sidste ændring i aftalen omhandler også transporttid, idet at det bestemmes, at regionerne ved fordeling af elever, der ikke er fordelt, nu til at starte med skal lægge vægt på elevens transporttid.

Minister ikke overrasket over ændringer: Vi har altid vidst der skulle tilretninger til

Den socialdemokratiske børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil er ikke overrasket over, at gymnasieaftalen har måtte blive justeret.

I forbindelse med at de Radikale begyndte at kritisere aftalen tilbage for et par uger siden, udtalte ministeren følgende til TV2:

– Vi har fra begyndelsen vidst, at der skulle tilretninger til. Det er vi åbne overfor. Lodtrækningselementet har ikke groet i regeringens baghave, så jeg er selvfølgelig åben over for at kigge på den del. Men jeg tænker, at aftalepartierne skal sidde sammen og løse de konkrete udfordringer.

Udover de Radikale kom modstanden også fra Dansk Folkeparti, som helt trak sig fra aftalen, idet de ombestemte sig og ikke længere kunne støtte aftalen om fordeling af danske gymnasieelever.

Her udtalte partiets formand Morten Messerschmidt til Berlingske:

– Den aftale, der ligger nu, kan gymnasieeleverne ikke være tjent med. Den har simpelthen vist sig at rumme for mange negative elementer, og derfor støtter vi den ikke længere.