Måling: Næsten syv ud af ti danskere bakker op om coronapas

Jakob Eskildsen/Ritzau Scanpix

[vc_row][vc_column][vc_column_text]Et stort flertal af danskerne bakker op om coronapasset, lyder det i en ny meningsmåling.

Af Claes Theilgaard, claes@indblik.net 

Tirsdag genåbner flere dele af Danmark så småt. 

Men ønsker du at tage til f.eks. frisøren i de kommuner, hvor disse igen kan lukke kunder ind, skal du have et gyldigt coronapas i hånden.

Coronapasset dokumenterer, om du er testet negativ for coronavirus, om du tidligere har været smittet, eller om du er vaccineret.

Passet fungerer p.t. som en midlertidig løsning via “MinSundhed”-appen, og kun med denne app eller et evt. fysisk pas kan du komme til frisør m.v.

Der har været stor debat om coronapasset, og bl.a. har formanden for Etisk Råd advaret om, at passet kan føre til indirekte tvang og splitte danskerne op i at a- og b-hold med forskellige rettigheder.

67 procent bakker op om coronapas

Alligevel bakker et stort flertal af danskerne op om idéen med coronapasset. 

Således skriver B.T., at hele 67 procent ifølge en meningsmåling foretaget af Voxmeter for Ritzau synes, at coronapasset er en god idé.

Modsat svarer 16 procent, at det er en dårlig idé at indføre coronapasset. 13 procent kalder det “hverken en god eller dårlig idé”.

Den høje opbakning til coronapasset overrasker ikke Michael Bang Petersen, professor i statskundskab på Aarhus Universitet og leder af Hope-projektet, der undersøger danskernes holdninger og adfærd under coronakrisen.

– Hele coronakrisen har vi set, at danskerne i høj grad er villige til at yde en indsats for at beskytte hinanden. Den her opbakning til coronapasset tyder på, at det netop er sådan, at folk forstår det. Samtidig med, at man vender tilbage til en mere normal hverdag, siger Michael Bang Petersen til Ritzau.

Professoren tilføjer, at debatten om de negative aspekter ved coronapasset tilsyneladende er gået et flertal af danskerne forbi.

I stedet viser målingen ifølge ham, at danskerne bakker op om idéen med coronapas, og at den primære hæmsko ikke er modstand mod f.eks. tvangsindgreb, men i stedet, hvorvidt det massive, statsfinansierede testsystem kan følge med.

– Så længe testsystemet kan følge med, så tror jeg, at man overordnet set vil bakke op om det for at få noget normalitet tilbage, siger han.

1007 repræsentative respondenter indgår i målingen. Svarene er indsamlet fra 30. marts til 3. april.

Det fremgår ikke af B.T., hvor stor en evt. statistisk usikkerhed ved målingen er.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]

[adning id="17957"]

Fik du læst?