Medicin mod slidgigt er tættere på

Det svenske bioteknologiske selskab Xintela fra Lund har lovende resultater med at få stamceller til at reparere bruskskader.

[vc_row][vc_column][vc_column_text]

Medicin mod slidgigt er tættere på

Det svenske bioteknologiske selskab Xintela fra Lund har lovende resultater med at få stamceller til at reparere bruskskader.
Af Kaj Mieritz, kaj@indblik.net
Xintela er et af de fem selskaber, som fik lejlighed til at præsentere deres forskningsresultater på Økonomisk Ugebrevs investorkonference i denne uge. Og Xintelas administrerende direktør, Eva Lundgren-Åkerlund, havde gode nyheder til de mange, som lider af slidgigt – eller måske nærmere til de mange, som i fremtiden måske kan få deres slidgigt kureret, inden den bliver til en kronisk og operationskrævende sygdom.
Xintela er en de mange små bioteknologiske – eller life-science – virksomheder, som er dannet på baggrund af forskningsresultater, og hvis arbejde går ud på at bruge forskningsresultaterne til at udvikle medicin, som kan blive til gavn for mange mennesker.
Grundlaget for Xentilas arbejde er er en såkaldt markørteknologi, som virksomheden har taget patent på. Behandlingen af slidgigt baserer sig på stamceller, som modtages fra donorer. Stamceller er ikke specialiserede celler, som imidlertid kan omdannes til de celletyper, man ønsker. Stamceller findes hos menneskefostre, hvor de efterhånden udvikler sig til nerve-, knogle-, muskel- og hudceller. Når barnet er fuldt udviklet, er der stadig stamceller i fosterets navlestreng. Hos voksne er stamceller et reparationssystem til at erstatte skadede celler. Det er nemmest at isolere voksne stamceller fra ryg- og knoglemarven, men de findes også i små mængder i alt væv.
Med Xintelas teknologi er man i stand til at ”rense” stamcellerne.
”Normalt er der meget ”skidt” i cellerne,” sagde Eva Lundgren-Åkerlund under sin præsentation, men det kan man altså fjerne med den teknologi, virksomheden råder over.
Xintela bruger såkaldte mesenkymale stamceller, som findes i store mængder i både knoglemarv og fedtvæv. Man behøver f.eks. kun 100 ml fedtvæv for at kunne høste et stor mængde stamceller.
Stamceller bliver til bruskceller
Derefter kan Xintela identificere og udvælge de stamceller, som kan udvikle sig til bruskproducerende celler og derved hjælpe patienterne til at helbrede deres slidgigt.
Behandlingen af slidgigt sker ved, at stamcellerne sprøjtes ind i den beskadigede brusk, hvorefter reparationsarbejdet og gendannelse af bruskvævet begynder.
Xintala har allerede foretaget behandling af slidgigt hos heste, hvor der har været lovende resultater. Nu forbereder virksomheden kliniske studier på mennesker – og selv om disse studer forløber godt og viser gode medicinske resultater og ingen eller få bivirkninger, vil der sandsynligvis gå mindst fem år, inden produktet er på markedet og kan hjælpe almindelige patienter.
Når det sker, er markedspotentialet enormt. I Sverige har 25 % af befolkningen over 45 år slidgigt, og det er den største årsag til smerter og kronisk handicap i befolkningsgruppen over 65 år.
Blandt de øvrige selskaber, som præsenterede sig for investorerne, var norske Nordic Nanovector, som udvikler terapier til behandling af især leukæmi, det svenske Sprint Bioscience, som har specialiseret sig i lægemiddeludvikling inden for kræftsygdomme, og det danske BioPorto, som bl.a. udvikler en såkaldt biomarkør, som kan bruges til at påvise akut nyreskade.
Zealand Pharma
Det sidste selskab var Zealand Pharma, som skiller sig ud fra de øvrige selskaber ved ikke længere kun at være et bio-teknologisk selskab, men på nippet til at udvikle sig til et medicin-producerende selskab med salgsindtægter – ligesom det er sket for Genmab og Bavarian Nordic.
Zealand Pharma blev grundlagt i 1998, og er altså her 20 år efter ved at udvikle sig fra et biotek-selskab til et medicin-selskab. Adam Steensberg, chief medical and development officer, fortalte, at virksomheden er ved at opbygge en salgsorganisation i Boston i USA, fordi man er klar til at gå på markedet med en række interessante produkter. Over de næste fire år vil man lancere fire nye medicinske produkter og have ca. 100 sælgere på vej ud til hospitaler og læger på verdens største marked for medicin.
Blandt de nye produkter er en sukkersyge/fedme-medicin, som lanceres i samarbejde med den tyske gigant Boehringer-Ingelheim, medicin mod insulin-chok, som findes i en pen klar til injektion, og som det mest visionære en dobbelt-insulinpumpe, som uafladeligt måler patientens blodsukkerniveau, og som kan give insulin eller modgift, både når niveauet bliver for højt og lavt.
”Vi har fundet den algoritme, som gør, at pumpen sikrer, at patientens blodsukkerniveau holdes på det rigtige niveau konstant,” sagde Adan Steensberg.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”2265″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”2259″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”1485″][/vc_column][/vc_row]

Fik du læst?