Staten har med mediestøtten cementeret sin autoritet i presse, radio og tv. Næsten alle journalister er røde, hvad alle meningsmålinger viser. Journalisterne præger deres arbejdspladser, og tidligere borgerlige aviser har bevæget sig til venstre sammen med Folketingets ’borgerlige’ partier, der nu tilsammen med Socialdemokratiet og SF tilhører Den danske Velfærdsbevægelse, der mener det samme om næsten alt.

Den tiltagende forstening af det danske medielandskab er ikke et fænomen, men kan bebrejde den røde fløj af dansk politik. Historien har vist, at alle partier på Christiansborg mener, at borgernes holdninger har det bedst i politikernes lommer. I 1962 vedtog et næsten enigt Folketing at lukke Radio Mercur, der med stor succes sendte nyheder og underholdning fra en coaster i Øresund. Radio Mercur havde flere lyttere i aftenfladen end Statsradiofonien. I stedet for at give stationen en sendetilladelse og invitere Mercur på land, som hollænderne havde gjort med deres Radio Veronica, blev Mercur bordet af politiet og stationen lukket. Da TV3 begyndte at sende fra en satellit, vedtog Folketinget et forbud for private mod at opstille parabolantenner, og hindrede populære sportsudsendelser at blive vist på TV3.

Næste mediedrab ramte Radio24syv, der skabte en sprudlende nyheds- og debatboutique med populære og stærkt mangfoldige programmer på alle hylder. Der var Det Røde Felt med Trier Mogensen, Millionærklubben, Det Vi Taler Om med Ditte Okman, Bæltestedet, Romerriget og Den Korte Radioavis med Frederik Cilius som Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm. På Christiansborg var man stærkt bekymret for Radio24syv’s lyttersucces uden for politisk kontrol.  Især DF og Socialdemokratiet følte sig dårligt behandlet af den nye radio og fik den da også likvideret ved at tvinge Radio24syv til at flytte medarbejderstaben mindst 110 kilometer væk fra København. I sandhedens interesse skal det dog også nævnes, at i 2001 i et øjeblik af liberal vildfarelse satte statsminister Anders Fogh Rasmussen TV2 til salg. Flere lukrative tilbud strømmede ind, men da folketingsvalget i 2005, nærmede sig, fortrød Anders Fogh og afbrød salgsprocessen. Han frygtede at Hr. og Fru Sølvbryllup ikke ville stemme på ham, hvis han havde solgt deres yndlingskanal til et udenlandsk konsortium.

Resultatet af mange års ensretning i nyhedsformidlingen har betydet, at befolkningen frivilligt og sagtmodigt har ladet sig hjernevaske til at acceptere de medie-retter, der blev sat for dem: Præsident Biden er kvik i pæren, Kamala Harris er vores eneste håb for humanisme og verdensfreden, Trump er seksualforbryder og nazist. Ukraine vinder krigen med Danmarks uvurderlige støtte. Hamas burde nok ikke have massakreret en del israelere i oktober 2024, men israelernes folkemord på palæstinenserne var langt værre.  CO2 er en giftgas, der må bremses for enhver pris, hvis ikke jorden skal gå under i hede og oversvømmelse. Danmark elsker Grønland og høje skatter. For hvilke svage grupper skal betale for skattelettelser til de rige, når vi nu har brug for mere velfærd?

Den konsoliderede ensretning af nyhedsstrømmen og meningsdannelsen omfatter også erhvervsorganisationerne og kabel-tv distributørerne. Hverken Dansk Industri, Danske Erhverv eller fagbevægelsen har protesteret mod klimahysteriet, den vanvittigt dyre, men teknisk umulige grønne omstilling, men har stiltiende bifaldet præsident Bidens centrale formynderregimente i USA med meningstyranni, forrygende inflation og 12 millioner illegale indvandrere. Hverken YouSee eller Stofa har accepteret at indlemme borgerlige nyhedskanaler som Fox News eller Newsmax i sortimentet, hvor det hensygnende Demokratisk dominerede CNN stadig er dagens tilbud sammen med Al-Arabiya  og  Al- Jazeera; hvis man ikke bryder sig om jøder.

Det var journalisten og debattøren Jørgen Schleimann, der sagde: ” Frisind er andet og mere end frisind blandt ligesindede!” Der er ikke frisind i Danmark mere, og hvis frisindet skal tilbage, skal der radikale ændringer til. Først og fremmest skal TV2 sættes til salg. Ikke til et mediekonsortium, der repræsenterer de sædvanlige lyserøde eller lunken-borgerlige holdninger i medielandskabet, men til en købergruppe, der tør skabe et overflødighedshorn af kendsgerninger, holdninger, meninger og synspunkter, altså en medie-boutique i stil med Radio24Syv, der provokerer og tvinger seerne til at tage stilling og tænke sig om. En landsdækkende radiokanal eller flere skal være tilknyttet med kompetente, borgerlige kræfter, engagerede og kompetente navne, der kunne skabe et gennembrud for frisind og ægte mangfoldighed.

Det kommer ikke til at ske. Danskerne er glade for medierne, som de er. Vi er et socialdemokratisk samfund og er tilfredse med det. Vi har accepteret ’fællesskabet’ som den bedste af alle verdener og har ikke brug for den nøgne sandhed.  Det var Viggo Hørup, der sagde: ” Del jer efter anskuelser!”.  I dag ville han have sagt: ” Hvad skal det nytte, når I alle mener det samme?”

Ædle journalistiske principper, der dog ligesom de Ti Bud var svære at leve fuldt op til. Pressen skriver jo for udvalgte målgrupper, som gerne skulle blive ved med at betale for abonnementet. Der har altid været en subjektiv, politisk bevidst udvælgelse, prioritering og præsentation af nyhedsstoffet. Blader man gennem aviser fra1970erne, hvor medierne havde mere partipolitisk kant, vil man se mange eksempler på denne proces. De dengang ægte borgerlige aviser som Berlingske og Jyllands-Posten holdt af forsidehistorier om Sovjetunionens ondskab og grusomheder. Politiken og Information rasede mod Vietnamkrigen og det imperialistiske USA. Og DR- journalisterne måtte finde sig i at blive stemplet som ’Røde Lejesvende’ af Erhard Jacobsen.

Der er ingen, der vil påstå, at vi har censur i Danmark. Til gengæld har vi en omfattende selvcensur, der kombineret med den nye påvirkningsjournalistik er næsten lige så effektiv. Denne ensretning i meningsdannelsen er et naturligt resultat af, at vi gradvist har udviklet os til et socialdemokratisk samfund, hvis kerneværdier er en stærk statsmagt, der sørger for folkets velfærd og som bremser det griske erhvervsliv fra at udbytte lønmodtagerne og rage til sig af samfundets værdier. Statsmagten dominerer totalt landsdækkende debat og nyhedsformidling i radio og tv. Staten sidder tungt på kontrollen med DR og TV2 og agter at opretholde monopolet, hvad først Radio Mercur og siden Radio 24/7 fik at føle.  Det er således statens TV-monopol, der sætter dagsordenen for nyhedsformidling og debat i Danmark.

Nye data publiceret på Nordiske Mediedage viser, at 80 procent af alle danske journalister ville stemme rødt/grønt, hvis der var valg nu. Blandt eleverne på Journalisthøjskolen dominerer også rød front med Enhedslisten som det mest populære parti. Sådan har det været i en årrække, og mediefolkenes aktivistiske holdninger er slået fuldt igennem på nyheder og debat hos DR og TV2. Det betyder, at seere og lyttere dagligt stopfodres med et nyhedsudbud, der benhårdt prioriterer venstrefløjens politiske og kulturelle dagsorden: klimakampen og den grønne omstilling, offentligt velfærd, miljøkampen, migrantbeskyttelse og kampen mod islamofobi, fordømmelse af Israel og det borgerlige USA. Påvirkningsjournalistikken er slået afgørende igennem hos seere og lyttere. Det borgerlige Danmark er rullet om på siden og har opgivet ånden. Alle meningsmålinger viser således, at et markant flertal af vælgerne modsætter sig en skattereform, der nedsætter indkomstskatten. Folk har lært deres socialdemokratiske lektie: ” I må vælge mellem skattelettelser til de rige eller mere velfærd til os alle!”.  En frisk Gallup-måling viser, at 88 procent af danskerne ville stemme på Kamala Harris, fordi medierne har hjernevasket dem til at tro, at Harris verdens redning og Trump dens undergang.

Hvis nu politikerne havde tilladt en privatejet borgerligt orienteret landsdækkende tv-kanal, ville det så give seerne et alternativ i nyhedsformidlingen og debatplatformen? Nej, det er der intet, der tyder på. Tværtimod viser alle erfaringer fra udlandet, at de privatejede medier føjer sig ind under statsmediernes åg og bliver kloner af dem. I Tyskland er kanalerne RTL, SAT1 og Pro7 aldrig i opposition til statens ARD og ZDF. I Storbritannien kan man ikke skelne vinklingen i nyhedsformidlingen hos ITV, Channel 4 og SKY-TV fra BBC’s nyheds- og debatflade.  Som i Danmark har de elektroniske statsmonopoler i Tyskland og Storbritannien gradvist afrettet de eks-borgerlige aviser til at mene det samme. Desværre fordi deres læsere også gør det.

Midt i den tiltagende mørkelægning af den frie debat i medier og folk findes der dog enkelte lyspunkter. De sociale medier – med facebook i spidsen – bedriver ganske vist en minutiøs censur af opslag, der ikke harmonerer med tidens progressive ånd, men kan dog ikke dæmme helt op for debat og kritik. Der er kommet en del borgerlige net-medier, der tilsammen har opnået en betydelig læserskare også på Christiansborg og på medieredaktionerne.  Men vi, der ønsker en åben og fordomsfri national debat, må håbe på et gennembrud i form af et professionelt borgerligt streaming-tv, der kan levere kvalitets- nyheder og sagligt stærke debatter. Men det er dyrt, og hvem vil sætte penge i det? Jeg kender ikke nogen, og det er der vist heller ikke andre, der gør.

Så indtil videre må vi sætte vores lid til, at de mest vitale borgerlige netmedier kæmper sig til et gennembrud, enten ved at fusionere med andre eller ved egen kraft. Der arbejder mange kompetente, frihedsbevidste og målrettede redaktører og skribenter i det gryende borgerlige medielandskab. Så måske alligevel foråret så sagte kommer. Ganske sagte.

Af Henrik Gade Jensen

Dødsfald bliver tit epokale, en æra ender, et liv og en ind livsindsats slutter.

Sådan også med Søren Krarup, som indskrev sig i Danmarkshistorien, da han en oktoberdag i 1986 indrykkede en annonce i Jyllands-Posten med overskriften ”Nej, ikke en krone”.

Annoncen var en protest imod Dansk Flygtningehjælp og en forestående landsindsamling, og Krarup så helt korrekt, at indsamlingen og flygtningehjælpen og den nye udlændingelov ikke kun drejede sig om at hjælpe få landflygtige i nød, men var del af et samfundsrevolutionært projekt. Mange var de lidt naive sjæle, som troede det kun gjaldt moral og praktisk næstekærlighed. Krarup så længere og advarede mod perspektiverne ved en alt for lemfældig eller humanitær asyl- og flygtningepolitik.

Set 37 år efter havde han fuldkommen ret.

Efter annoncen i Jyllands-Posten inviterede DR til debat mellem Søren Krarup og Dansk Flygtningehjælps formand, professor Thor A. Bak. Også der blev det tydeligt, at Thor A. Bak, tidligere rektor for Københavns Universitet, ikke havde fattet noget som helst af, hvad der var i gang med at ske. Bak troede, det var en ren moralsk sag uden politiske eller væsentlige samfundsmæssige konsekvenser. Jeg var på forhånd helt på Krarups hold, men alle jeg så DR-debatten med på kollegiets TV-stue var vildt forargede over præsten fra Jylland.

Jeg var også forhåndsindtaget, da jeg fra sommeren 1986 var begyndt at komme på Tidehvervs sommermøde, en uges foredrag om mest teologi og kirke, hvor der kun kom selvstændige or originalt tænkende mennesker.

Mens Krarup politisk er nem at sætte i bås som folketingspolitiker fra Dansk Folkeparti, er han kirkeligt og teologisk sværere at sætte på formel. Han tilhørte Tidehverv, en kirkelig bevægelse fra 1920erne, som gjorde op med Indre Mission og alt dertil hørende så som KFUM og K, fromhed, kirkelig aktivisme m.v..

Tidehverv var en lille flok intellektuelt skarpe, Søren Kierkegaard-inspirerede hoveder, som mest af alt ikke var bange for at chokere og provokere. Den arv overtog Søren Krarup og perfektionerede til punkt og prikke, men altid med en væsentlig pointe og alvorligt anliggende.

Problemet med Krarup teologisk set var, at for Tidehverv kunne der ikke siges andet om kristendommen end kierkegaardsk at Gud åbenbarede sig i Jesus Kristus og det er den eneste sandhed, vi kan forholde os til. Alt andet, og især kirkelige udlægninger af evangeliet, blev ønsketænkning og fromhed og farisærisme. Derfor blev Tidehvervs kirkelige opgør så voldsomt polemisk, fordi det kun kunne artikuleres negativt og vendt mod alle dem, der udlagde det i mere end minimale sætninger. Og derfor blev Tidehvervspræster så negative, også i idet kirkelige, hvor enhver aktivisme blev stemplet og brændemærket som selvgodhed. I årtier var kirkekaffe således indbegrebet af gerningsretfærdighed og der kunne polemiseres energisk imod det i kirkeblade og aviser. Mange sogne i Danmark har lidt under Tidehvervspræster, der anså ethvert engagement for gerningsretfærdighed.

Jeg tror selv, at Krarup gik ind i politik fra 1990erne, fordi han selv så tyndheden i sin egen teologi. Der kan og skal siges meget mere om kristendom end det kierkegaard-inspirerede notabene: at Gud blev menneske i Jesus Kristus.

Men denne teologiske basis er også fundamentet for, at Søren Krarup så ivrigt og præcist kunne angribe selvretfærdigheden i dansk politik. Det er værd at mindes om, at det værste skældsord han kunne bruge om sine politiske modstandere var: det lyder som om de har gået i søndagsskole. Så var modstanderne stemplet og hængt til tørre som klamme og fromme. Men jeg tvivler på, at modstanderne opfattede det sådan eller i det hele taget følte sig særligt ramt.

Søren Krarup havde det, som i ethvert offentligt liv med flokmentalitet og medløberi er en mangelvare, nemlig mod og mandshjerte. Han var aldrig bange for at indtage upopulære standpunkter og forsvarede gerne udskældte personer. I den forstand bidrog han overordentligt til et friere åndsliv i Danmark. Ingen har måske end han været med til at bryde hegemoni og forsvare enspænderen og dissidenten i Danmark.

Søren Krarup blev en Kassandra, der så, hvad andre hverken kunne se eller ville kendes ved. Det er hans danmarkshistoriske fortjeneste: at få sat flygtningepolitikken på dagsordenen, og få den ’sækulariseret’, så den ikke mere fik status som en apolitisk og humanitær sag, men en ægte politisk og dybt speget sag med ganske alvorlige konsekvenser.

Og desværre fik Søren Krarup alt for meget ret, ja, det er vel gået værre end selv han anede det.

Lokalradio får påtale efter Indblik.nets afsløringer

Radio- og tv-nævnet har givet Faaborg-Midtfyn Lokalradio en påtale, efter at Indblik.net og Journalista.dk i foråret kunne afsløre et lidt for tæt samarbejde med tv-stationen Sydfyn TV.
Af Kasper Junge Wester, kjw@indblik.net
Radio- og tv-nævnet købte øjensynligt ikke Faaborg-Midtfyn Lokalradios forklaring om, at samarbejdet mellem den offentligt finansierede lokalradio og den lokale tv-station Sydfyn TV var for at spare penge på lønninger.
I hvert fald har stationen fået en påtale for at samproducere indhold til radioen sammen med tv-stationen, der også er offentligt finansieret – eller ikkekommerciel, som det hedder i fagtermer. Stordriftsfordele er nemlig ikke et begreb, man arbejder med inden for den ikkekommercielle radiodrift, hvor der lægges vægt på, at stationerne produceres deres eget indhold, og hvor samproduktioner med andre stationer ikke tæller med som egenproduceret indhold.
Faaborg-Midtfyn Lokalradio får påtalen for ikke at have produceret en stribe af programmerne Kulturmagasinet og Sportsmagasinet selv. Det er ellers et fast krav i bestemmelserne, at de af kanalernes produktioner, der tælles med i regnskabet, som ligger til grund for programtilladelsen, skal produceres af stationerne selv. Eventuelle produktioner sammen med andre radio- eller tv-stationer må ikke medregnes i den sammenhæng, men det er altså, hvad Faaborg-Midtfyn Lokalradio har gjort.
Genbrugte lydside fra tv-program
Påtalen kommer i kølvandet på Indblik.net og Journalista.dk’s afsløringer i foråret af, hvordan netop co-produktioner og genbrug af indhold var blevet fast modus operandi hos flere sydfynske stationer, der alle har det til fælles, at de drives af folk med tilknytning til den svendborgensiske Radio Loud-medejer Radio Diablo.
Indblik.net og Journalista.dk beskrev første gang uregelmæssighederne hos de sydfynske medieforetagender i april, og dækningen førte dengang til, at Jens Rohde (RV) stillede kulturminister Joy Mogensen (S) en række spørgsmål til sagen. Også Nye Borgerliges Lars Boje Mathiesen udtrykte forargelse over, hvad han tolkede som en
Faaborg-Midtfyn Lokalradio har i den mellemliggende periode fortsat praksissen med at udsende lydsiden af Sydfyn TV’s programmer, for af Radio- og tv-nævnets påtale fremgår det, at co-produktionerne med Sydfyn TV er fortsat helt frem til oktober.
Trues med inddragelse af tilladelse
Nu går den dog ikke længere, skriver nævnet, der truer med en inddragelse af programtilladelsen:
”Radio- og tv-nævnet har nu taget stilling i sagen og truffet afgørelse om at påtale Foreningen Faaborg-Midtfyn Lokalradios brug af co-produktioner, og dermed manglende egenproduceret førstegangsudsendt programvirksomhed med lokalt indhold, i perioden 1. januar 2020 til 4. oktober 2020, idet Foreningen Faaborg-Midtfyn Lokalradio i perioden har co-produceret radiostationens ugentlige programmer ’Kulturmagasinet’ og ’Sportsmagasinet’. Nævnet understreger, at fremtidige overtrædelser kan medføre, at Nævnet inddrager programtilladelsen midlertidigt eller endeligt.”
Det er imidlertid uvist, hvor meget, der skal til, før Radio- og tv-nævnet rent faktisk skrider til inddragelse. Faaborg-Midtfyn har en gang tidligere været i nævnets søgelys og fik i januar 2018 en påtale for ikke at sende de aftalte programmer, men dengang fik det altså heller ikke yderligere konsekvenser.
Indblik.net har spurgt Faaborg-Midtfyn Lokalradios bestyrelsesformand Hans Henrik Andersen, hvordan man i bestyrelsen forholder sig til påtalen, men han er ikke vendt tilbage på vores henvendelse.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”7008″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”7696″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”8645″][/vc_column][/vc_row]

Ombudsmand: Myndighed skjulte corona-info imod reglerne

Region Sjælland afviste indsigt i sygehusvæsenet, fordi oplysningerne angiveligt kunne vække uro i befolkningen. Men det var ikke en lovlig begrundelse, konkluderer Ombudsmanden. 
Mandag satte Folketingets Ombudsmand punktum i en vigtig sag, der handler om, hvor langt offentlighedsloven giver myndigheder mulighed for at tilbageholde dokumenter. En journalist ansøgte i marts de fem danske regioner om et overblik over sundhedssystemet i forbindelse med coronasituationen. Region Sjælland afviste begrundet i hensynet til at modvirke uro og panik, med henvisning til at landet befandt sig i en helt ekstraordinær situation, og at tallene kunne misforstås.
Derefter indsendte journalisten, hvis navn ikke er offentliggjort, en klage til Ombudsmanden vedrørende Region Sjælland – og har nu fået medhold i, at begrundelsen i hvert fald her var ugyldig:
”Det klare udgangspunkt efter offentlighedsloven er, at befolkningen skal have indsigt i forholdene i forvaltningen, også selv om det kan skabe utryghed og bekymring. Det gælder ikke mindst, når der er tale om spørgsmål af væsentlig samfundsmæssig interesse. Journalister og andre skal derfor have udleveret de oplysninger om f.eks. COVID-19, som de har ret til efter loven, og på det tidspunkt, hvor oplysningerne er aktuelle,” siger Folketingets ombudsmand, Niels Fenger, i sin udtalelse.
Juridisk set handlede sagen om den såkaldte generalklausul, § 33 stk. 5. Denne paragraf giver mulighed for at holde dokumenter tilbage, når der foreligger usædvanlige grunde, som de andre paragraffer ikke dækker. Bekymringen for uro og panik kunne i princippet være en gyldig begrundelse. Men det vil kræve en yderst særlig og velbegrundet sag, og det var altså ikke tilfældet her, ifølge Folketingets Ombudsmand.
”Man kan ikke nægte aktindsigt i oplysninger om f.eks. kapaciteten på sygehusene ud fra en generel bekymring om, at borgerne bliver nervøse, hvis de kender de faktiske forhold,” siger ombudsmanden.
Med andre ord var det ikke nok i sig selv, at Danmark og det danske sundhedssystem stod i en exceptionel situation i marts 2020. Angående risiko for misforståelser anfører Ombudsmanden, at heller ikke dette normalt bør spille ind, og at hvis en offentlig myndighed er bekymret for misforståelser af oplysninger, er den frit stillet til at fremsende en medfølgende vejledning i at forstå oplysningerne korrekt.
Region Sjælland kommer ikke til at foretage sig yderligere, for herfra har man allerede meddelt journalisten de ønskede oplysninger, mens Ombudsmanden var på sagen. Det vides ikke, om journalisten, der klagede, nu vil prøve at få tilsvarende oplysninger fra de fire andre regioner. Under alle omstændigheder er afgørelsen vigtig, fordi den kan få principiel betydning for fremtidige sager om corona eller andre ting, hvor myndigheder forsøger sig med lignende undskyldninger.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”7566″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”9488″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”10162″][/vc_column][/vc_row]

Ny podcast: Er reglerne gået for vidt i Danmark?

Cepos-konsulent Jonas Herby er første gæst, nu hvor Indblik.net er gået i luften med podcasten ’Indblik inviterer’. En samtale om regler og frihed.
Jonas Herby elsker efter eget udsagn at kritisere magten og alle dens regler – eller i hvert fald de fleste regler, hvis mængde er vokset til det tredobbelte på 30 år. Det budskab fik han mulighed for at uddybe i den nye podcast ’Indblik inviterer’, der fremover vil være tilbagevendende på Indblik.net.[/vc_column_text][vc_raw_html]JTNDZGl2JTIwc3R5bGUlM0QlMjJ3aWR0aCUzQSUyMDEwMCUyNSUzQiUyMGhlaWdodCUzQSUyMDE3MHB4JTNCJTIwbWFyZ2luLWJvdHRvbSUzQSUyMDIwcHglM0IlMjBib3JkZXItcmFkaXVzJTNBJTIwMTBweCUzQiUyMG92ZXJmbG93JTNBJTIwaGlkZGVuJTNCJTIyJTNFJTNDaWZyYW1lJTIwc3R5bGUlM0QlMjJ3aWR0aCUzQSUyMDEwMCUyNSUzQiUyMGhlaWdodCUzQSUyMDE3MHB4JTNCJTIyJTIwZnJhbWVib3JkZXIlM0QlMjJubyUyMiUyMHNjcm9sbGluZyUzRCUyMm5vJTIyJTIwc2VhbWxlc3MlMjBzcmMlM0QlMjJodHRwcyUzQSUyRiUyRnBsYXllci5jYXB0aXZhdGUuZm0lMkZzaG93JTJGMDYyYTZiMTctY2NmOC00NjQyLThjYzQtODEyNmJhMGI1OTgzJTJGbGF0ZXN0JTJGJTIyJTNFJTNDJTJGaWZyYW1lJTNFJTNDJTJGZGl2JTNF[/vc_raw_html][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_column_text]”Generelt opstår regler, fordi nogen har set et problem til at starte med. Det, de glemmer, er at tænke over, om reglen kan løse problemet, eller den kan have nogle utilsigtede konsekvenser, man ikke havde ønsket sig,” siger Herby i interviewet, der tager udgangspunkt i hans arbejde med ’Regelstaten’, der beretter om spøjse og skadelige regler på Instagram, Facebook samt egen podcast.
Under interviewet hører vi eksempler på de besynderlige regler og prøver at blive klogere på dem. Samtalen rummer blandt andet den eneste forklaring på, at en vinflaske ikke må rumme præcis 0,74 liter vin, og hvilket dybere problem vi kan udlede af det. Samt en udveksling om, hvordan man kan gøre op med reglerne.
”Jeg kan se et meget stort potentiale i, at Danmark indfører en form for regelloft, som man har gjort i British Colombia, hvor de gik ind og sagde: Nu er der simpelthen et loft for, hvor mange regler vi vil have her i samfundet, og hvis du vil indføre en ny regel, skal du pille en gammel regel ud,” lyder Jonas Herbys bud undervejs.
Til sidst slutter podcasten af med overvejelsen, hvor grænsen egentlig går for manden, der elsker at bekæmpe regler. Hvor mange regler er der tilbage i hans idealsamfund? Noget om dette – og mere til – i første omgang ’Indblik inviterer’. Podcasten er på vej til diverse podcast- og streamingtjenester.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]

Nyt kortspil belønner de største ofre

Der er blevet lidt af en nationalsport at føle sig krænket. Snart kan følelsen af forurettelse omsættes til sejr i det nye kortspil ’Offerkort’.
Af Kasper Junge Wester, kjw@indblik.net
Shitstorme og krænkede følelser er et efterhånden fast element i den daglige nyhedsdækning, selvom det af og til kan være svært at afgøre, hvad den megen furore egentlig gør godt for.
Snart kan ens krænkede følelser imidlertid bruges konstruktivt og omsættes til sejr i det nyudviklede kortspil ’Offerkort’, som bærer undertitlen ’Vi er allesammen ofre’.
Konceptet går i al sin enkelhed ud på at samle stik og point for til slut at blive kåret som det største offer. Spillets i alt 90 offerkort fordeler sig på kategorierne Hverdag, Kultur, Køn og Politik, og der er mulighed for at lade sig krænke over alt fra Pippi Langstrømpe-karakterer og kønsdysfori til indholdet i Haribos slikblanding Skipper Mix.
’Offerkort’ er udviklet af geolog, lærer og lokalpolitiker for Nye Borgerlige Ulla Kokfelt og Charlotte Lindhardt, der til daglig er historiker og forlægger.
”Nogle gange er det forbløffende, hvor lidt der skal til, før folk bliver vrede og går amok på Facebook. Det kan være manglende Bilka-børnekort, udsolgte Kählervaser eller en andens politiske holdning. Måske skyldes det, at det er lettere at forholde sig til småting end at håndtere terror, Covid-19 og alle de andre rigtige problemer,” fortæller Charlotte Lindhardt om inspirationen til det nye spil.
Hun suppleres af Ulla Kokfelt, som fortæller, at arbejdet med spiludviklingen var overraskende nemt:
”Da vi kom i gang og fik indstillet kikkerten, tog det ene kort hurtigt det andet. At blive krænket over stort og især småt er tidens trend. Det er ikke altid til at forudse, hvornår og hvorfor det rammer – men det gør det. Ved at spille ’Offerkort’ bliver man bedre rustet til livet i en krænkende verden. Man kan vel kalde det en art selvhjælpskort.”[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”3544 “][/vc_column][vc_column width=”1/3”][qk_post id=”9719 “][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=” 10653″][/vc_column][/vc_row]

Larmende tavshed: Loud kæmper stadig med asociale medier

De sociale medier er Louds ”primære markedsføringskanal”, men kun en halv procent af følgerne er aktive på kanalens Facebook-opslag. Man er ikke på kurs mod succes, siger medieforsker.
Af Kasper Junge Wester, kjw@indblik.net
I Radio Louds ansøgning til Radio- og tv-nævnet er brugen af sociale medier et gennemgående tema, og af selskabets seneste halvårsevaluering 180 dage med Loud fremgår det, at ”de sociale medier er Louds primære markedsføringskanal”.
Alligevel virker Radio Loud endnu ikke til at have knækket koden og fået bid i målgruppen på Instagram og Facebook. Således viser en gennemgang, Indblik.net har foretaget med det digitale værktøj CrowdTangle, at det især kniber med at skabe interaktion på Facebook. På det største af de sociale medier kan Radio Loud kun mønstre en gennemsnitlig interaktionsrate blandt følgerne på en halv procent i perioden fra 1. april, hvor radioen gik i luften, og til i dag syv måneder senere.
Det betyder, at det i gennemsnit kun er en halv procent af de i alt 2.449 personer, som har trykket ”synes godt om” ved Radio Loud, der reagerer, deler eller kommenterer på de enkelte opslag. Til sammenligning er ”de voksnes” taleradio, Radio4’s, interaktionsrate blandt sine 7.482 ”synes godt om”-tilkendegivelser på 1,54 procent – cirka tre gange højere.
Ser man på de rene tal, har Radio Louds opslag i perioden fået 5.984 interaktioner, mens Radio4 har 36.814. Det skal dog med i betragtningen, at sidstnævnte gik i luften fem måneder før Radio Loud og dermed har haft længere tid til at opbygge sin følgerskare.
Bedre held på Instagram
Lidt bedre ser det ud, når man retter blikket mod Radio Louds Instagram-konto. På den er det lykkedes stationens sociale medier-medarbejdere at få knap to procent af følgerne til at interagere med opslagene. Samtidig har Radio Loud her en større følgerskare end på Facebook, og dermed ser det ud til, at Radio Loud er brændt bedre igennem på det billedbårne medie.
Den omdiskuterede ungdomsradio har imidlertid haft andre udfordringer på Instagram, idet kanalen ad flere omgange har været udsat for, at ukendte chikanører har købt falske følgere til profilen. Det skete første gang i maj, og efter alt at dømme gentog miseren sig i starten af oktober, hvor antallet af følgere endnu en gang pludselig steg betragteligt. De nye følgere forsvandt dog lige så hurtigt, som de var kommet til, efter at være blevet slettet af Radio Loud.
På Instagram har Radio Loud efter udrensningen af indkøbte følgere i skrivende stund 3.580 følgere, som altså ser ud til at være rigtige mennesker af kød og blod. Her overgår ungdomsradioen faktisk Radio4, der må nøjes med 2.496 følgere.
Ikke på kurs mod succes
Ifølge Filip Wallberg, der er journalistisk lektor ved Syddansk Universitet og forsker i sociale medier, står det klart, at Radio Loud har sit at slås med. Han har set på Radio Louds Facebook-side, hvor særligt to forhold springer i øjnene, fortæller han.
”Radio Loud har i gennemsnit meget få interaktioner per opslag. Helt konkret 14 interaktioner per opslag, siden radioen lancerede sin side på Facebook. Radio4 har i gennemsnit, siden lanceringen af sin side på Facebook, opnået 85 interaktioner per opslag. Interaktioner er ikke lig rækkevidde, men de to ting hænger uløseligt sammen.”
Det andet forhold har at gøre med antallet af følgere, fortæller han:
”Radio Loud vækster ikke betydeligt. Kun få vælger at “synes godt om” om Radio Louds side på Facebook. Fra 1. august til 1. november har siden kun fået 243 nye “likes”. I dag er “likes” ikke afgørende, men de siger noget om en sides popularitet og evne til at fastholde brugerne.”
Filip Wallberg gør klart, at han kun har kigget på Radio Louds primære Facebook-side og peger i samme forbindelse på, at ydre omstændigheder kan have haft betydning for situationen for den trængte radiokanal. Dermed er slaget ikke nødvendigvis tabt endnu.
”Det er vigtigt at understrege, at Radio Loud stadig er under opstart, og at selve lanceringen blev påvirket væsentligt af nedlukningen. Derfor er det nok for tidligt at afgøre, om Radio Loud kan få succes på Facebook. Men sikkert er dog, at kanalen ikke har kurs mod succes, som tallene er lige nu,” siger han.
Radiotavshed fra Loud
Indblik.net har spurgt Radio Loud ind til kanalens udfordringer med sin sociale medie-tilstedeværelse, der som nævnt fremhæves som det primære værktøj i jagten på de flygtige unge DAB-lyttere.
Blandt andet har vi bedt om svar på, hvad kanalens succeskriterier for de respektive sociale medie-konti er, og på, hvad Radio Louds bebudede datadrevne kampagnesamarbejde med det sociale mediebureau PL & Partners skal mønte ud i.
Vi ville også gerne have hørt mere om, hvordan Radio Loud selv forklarer forskellen i succes mellem Facebook og Instagram. Endelig har vi spurgt ind til, om Radio Loud i sin egen optik lever op til de løfter om lytterinddragelse, som fremgik af ansøgningen om sendetilladelse.
Der er ikke kommet svar fra presseafdelingen.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”5260″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”7008″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”10636″][/vc_column][/vc_row]

Gallup stryger Radio Loud fra lyttertal

Den udfordrede ungdomsradio Loud havde i sidste uge så få lyttere, at de end ikke fremgik af Gallups lyttermålinger. Et nul i begge målgrupper betyder nemlig fremover, at man fjernes fra opgørelsen.
Af Kasper Junge Wester, kjw@indblik.net
Hører man til dem, der hver mandag troligt klikker sig ind på Kantar Gallups ugentlige radiolyttermålinger, vil man have noteret sig, at Radio Loud ikke var at finde i den seneste opgørelse for uge 44.
Kantar Gallup opgør lyttertallene i to målgrupper: Den ene består af de 15-50-årige radiolyttere, mens den anden er den samlede befolkning fra 12 år og opefter. Radio Loud optræder hverken i den ene eller den anden opgørelse – faktisk figurerer radiostationen slet ikke på listen.
Det er der dog en logisk forklaring på, forklarer Frank Klausen, der er Associate Director ved Kantar Gallup:
”Man har i driftsgruppen bag målingen besluttet, at hvis man har nul lyttere i begge målgrupper, kommer man ikke med. Jeg er godt klar over, at vi ikke har været helt konsekvente – og du kan godt finde en uge, hvor de kun står det ene sted – men det er forklaringen,” siger han.
Dermed er Radio Loud dømt ude i uge 44, hvor stationen altså ikke kunne samle nok lyttere i hverken den ene eller den anden målgruppe.
Radio Loud har gentagne gange, siden stationen gik i æteren 1. april i år, haft svært ved at få den erklærede målgruppe af unge mellem 15 og 32 år til at tænde for DAB-radioerne. Ofte har lyttertallet været så lavt, at det ikke har kunnet måles. Til gengæld har nogle få tusinde radiobrugere uden for aldersgruppen af og til været med på en lytter, men det var altså ikke tilfældet i sidste omgang, og dermed udgår Radio Loud af listen over danske radiostationer.
De vil dog være tilbage på listen igen mandag, hvis der registreres nok lyttere i indeværende uge.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”5260″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”7008″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”9286″][/vc_column][/vc_row]