Mediers 0-moms giver skæv konkurrence

Foto: GRAKOM
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin

[vc_row][vc_column][vc_column_text]

Mediers 0-moms giver skæv konkurrence

Konservative vil have 0-momsen på dagsordenen, når der skal forhandles nyt medieforlig til efteråret.
Af Kaj Mieritz, kaj@indblik.net
Elektroniske nyhedsmedier som Indblik.net er fritaget for at betale moms – vi er omfattet af en 0-moms regel, som trådte i kraft 1. juli 2019.  Men reglen forvrider konkurrencen på nettet, fordi helt ens produkter beskattes forskelligt.
Et godt eksempel er to medier på nettet: Dagens Medicin og MedWatch. To medier, som skriver om medicinalbranchen og lægevidenskaben.  Dagens Medicin udgiver også en papir-ugeavis (udkommer 20 gange årligt), som er momsbelagt, og derfor er også annoncerne på netudgaven pålagt 25 pct. moms.  MedWatch, som er født på nettet og ikke udkommer på papir, går under 0-moms-ordningen.   MedWatch udgives af JP/Politiken- koncernen
Dagens Medicin er et søsterselskab til dagbladet Børsen. 50,1 pct. af aktierne ejes af Bonnier, Nordeuropas største medievirksomhed med ca. 16.000 ansatte og hovedsæde i Stockholm. 49,9 pct. ejes af JP/Politikens Hus.
Direktør i brancheforeningen GRAKOM (Grafisk Kommunikation & Medier) Thomas Torp, gjorde opmærksom på problemet på Den Konservative Presseforenings Mediekonference, der blev afholdt på Christiansborg mandag.
GRAKOM repræsenterer blandt andet de store ugeblads-producenter Aller og Egmont.
”Uanset hvad disse to bladudgivere sætter i søen på nettet, så skal de betale 25 pct. i moms. Hvis nyhedsmedierne lancerer konkurrerende produkter, slipper de for momsen,” sagde Thomas Torp. ”Det skævvrider i den grad markedet, og jeg vil opfordre til, at problemet løses ved de kommende medieforhandlinger.”[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_single_image image=”9063″ img_size=”full” add_caption=”yes”][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_column_text]Der var to politikere til stede, som skal deltage i medieforhandlingerne, den konservative Birgitte Bergman og socialdemokraten Kasper Sand Kjær.  Birgitte Bergman sagde, at hun vil satse på at få ensartede momsregler, mens Kasper Sand Kjærs svar var:  ”Skal der indføres 0-moms for flere medier, skal vi først skaffe de indtægter til staten, som den mister med de færre momsindtægter fra medierne.”
Direktør i Danske Medier, mediebranchens interesseorganisation, Louise Brincker, påpegede to store konkurrenter til de private medier, som hun repræsenterer:
Tech-giganterne, Facebook og Google, som konkurrerer om annoncekronerne, og statsmedierne, især Danmarks Radio, som bruger statsmidler til at konkurrere med de private medier på indhold.
”Vi må insistere på, at Danmarks Radios aktiviteter på f.eks. podcast og på nettet tager udgangspunkt i virksomhedens broadcast-aktiviteter.  Hvis DR får lov til at øge indsatsen på nettet og med podcast, som indeholder nyheder og features, som ikke kommer ud i broadcast-medierne, så bliver institutionen en uovervindelig konkurrent med adgang til statskassens milliarder,” mente Louise Brincker.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.

Fik du læst?