[vc_row][vc_column][vc_column_text]
Meget Mere MeWe
MeWe er måske det bedste bud på en konkurrent til Facebook. Indblik.net har interviewet tre profiler, der benytter den nye sociale platform.
Af Signe Dahl, signe@indblik.net
Det nye sociale medie MeWe vinder frem, og i år kunne MeWe’s direktør, Mark Weinstein, således meddele, at MeWe var nået over seks millioner medlemmer. Stigningen i det brugerskabte indhold på MeWe sker på bekostning af Facebook, somme tider som en konsekvens af flere dårlige sager for it-giganten. Senest har Facebook fået kritik af konsekvent at fjerne materiale, der nævnte den engelske politiske profil Tommy Robinson.
En bølge er i gang
Sognepræst Merete Bøye er en af MeWe-pionerne, som medvirkede i Indbliks første brugerundersøgelse.
”Der er en bølge i gang, hvor flere af de danskere, der går ind for ytringsfrihed, flytter aktivitet fra Facebook til MeWe og andre nye sociale medier,” siger Merete Bøye, der understreger, at hun ikke selv er blevet udsat for censuren.
”Jeg skriver heller ikke ret meget offentligt, og fordi jeg som sognepræst er underlagt et krav om dekorum, er jeg som regel påpasselig med mit sprog, når jeg gør. Men jeg synes, det er irriterende, at jeg ikke engang har lov til at linke til engelske artikler om Tommy Robinson, for det er da alt andet lige en interessant historie, der udspiller sig omkring ham.”
Den politiske debat er indtil videre friere på MeWe, fordi mediet udelukkende sletter straffelovskrænkende ytringer. Der er nu også andre grunde til, at folk skifter.
Skarpe skribenter savnes
Det gælder for eksempel Otto Kjærgaard, liberal landmand med et stort publikum på Facebook, som nu har fundet andre græsgange.
”Facebook var en fantastisk nyskabelse, til at vidt forskellige mennesker kunne komme i kontakt med hinanden, og til at politik kunne diskuteres og formuleres uden om de gamle kontrollerende medier. Facebook er dog mere og mere kommet i lommen på magthaverne, mest synlig ved det samarbejde, Facebook har haft med Merkel,” siger Otto Kjærgaard til Indblik.net.
Kjærgaard har dog også blik for de foreløbige svagheder ved det nye medie.
”Med hensyn til MeWe, så minder det meget om det, Facebook var i starten. Man kan tilsyneladende diskutere frit, der kommer lidt flere til her, men der er stadig for få, til at der rigtig er kommet liv i MeWe. Men jeg tror det har en chance for at rykke lige så langsomt,” tilføjer han.
Episode flytter folk
Også debattør og medstifter af Nye Borgerlige Svend Pedersen har fulgt MeWe rykke op og ned.
“Jeg oplever, at hver gang Facebook strammer grebet om de tilladte ytringer, hvilket jo sender flere i karantæne, så stiger aktiviteten. Men i mellemperioderne har det tidligere været sådan, at det gik i stå igen. Mit feed endte med at være ensidigt islamkritisk,” siger Svend Pedersen, der dog ikke har opgivet håbet om MeWe som et fuldgyldigt alternativ til Facebook i fremtiden.
”Jeg tror og håber, at episoden med Tommy Robinson får flyttet rigtigt meget kritisk masse i Danmark og Norden fra Facebook og over på andre sociale medier. MeWe er helt klart blevet meget mere alsidigt siden da, hvilket gør det mere interessant og forhåbentlig fastholder folk,” siger Svend Pedersen.
’Content is king’
Trods mange indikationer om fremgang er det stadig ukendt, præcis hvor meget materiale MeWe p.t. fastholder i Danmark. Firmaets pressetjeneste oplyser, at den amerikanske virksomhed efter mange opfordringer oversatte sitet og tilhørende apps til dansk i år, fordi MeWe er meget populært i Skandinavien. MeWe ønsker imidlertid ikke at oplyse nogen præcis brugerstatistik.
Facebook derimod vil gerne oplyse antallet af danske brugere, nemlig 3,8 mio., og stadig stigende antal brugere på verdensplan. Det hører dog med til historien, at Facebook også medregner konti, der kan have været inaktive i flere år, og at brugernes aktivitet dermed er vigtigere end antallet af brugerne.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″ css=”.vc_custom_1570724200689{padding-left: 0px !important;}”][qk_post id=”2692″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”1423″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”1415″][/vc_column][/vc_row]