[vc_row][vc_column][vc_column_text]I en ny meningsmåling står Socialdemokratiet til at få den laveste vælgeropbakning, der er blevet målt i år.
Af Claes Theilgaard, claes@indblik.net
Ved valget i 2019 fik Socialdemokratiet anført af Mette Frederiksen 25,9 procent af stemmerne.
Kombineret med fine valgresultater til de øvrige partier i rød blok betød det, at Socialdemokratiet kunne indtage regeringskontorerne og Mette Frederiksen kunne lade sig krone som statsminister.
Ikke længe derefter kom coronaviruspandemien til Danmark. Og siden den 11. marts sidste år, hvor Mette Frederiksen lukkede landet ned på et alvorstungt pressemøde, er Socialdemokratiet kun gået frem i meningsmålingerne.
I en meningsmåling fra den 29. marts i år foretaget af Voxmeter stod regeringspartiet således til hele 33,4 procent af stemmerne.
Nu ser den opadgående tendens i Socialdemokratiets vælgeropbakning dog ud til at vende. I den nyeste meningsmåling fra samme analyseinstitut står Mette Frederiksen og co. således til at få det laveste resultat i år.
Det skriver Voxmeters analyseredaktør Anna Midtgaard Christensen.
Partiet står nemlig til 30,9 procent af stemmerne, hvis der valg i morgen.
Det er ganske vist stadig en fremgang fra valget i 2019 og nok til at Mette Frederiksen fortsat er partiformand for landets klart største parti, men det er ikke desto mindre en markant nedgang på ganske kort tid.
Alene fra den 29. marts til den 5. april, er der tale om et fald fra 33,4 procent til 30,9 procent i Voxmeters målinger, svarende til 2,5 procent.[/vc_column_text][vc_single_image image=”17246″ img_size=”full” add_caption=”yes”][vc_column_text]Udover Socialdemokratiets tilbagegang kan det bemærkes, at Konservative står til en voldsom fremgang, mens Venstre fortsat er slået i bakgear og står til at blive halveret sammenlignet med partiets opbakning for blot et år siden.
Voxmeters politiske meningsmåling, offentliggjort den 5. april 2021, baserer sig på telefoninterview med 1.019 repræsentativt udvalgte personer over 18 år og er gennemført i perioden fra d. 29. marts 2021 til d. 4. april 2021.
Voxmeter afdækker i tabellen kun de personer, der ved, hvad de vil stemme, hvis der var folketingsvalg i morgen.
Ca. 29,2 procent af de adspurgte var på det pågældende tidspunkt “i tvivl om partivalg”, “vil ikke stemme”, “vil stemme blankt” eller “er ikke stemmeberettiget”.
Den maksimale usikkerhed på de enkelte partier i denne måling er på plus/minus 2,8 procentpoint.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]