[vc_row][vc_column][vc_column_text]Statsminister Mette Frederiksen beskyldes for at bryde Grundloven i forbindelse med omdiskuteret Israel-besøg. Politiske partier kræver svar.
Af Simon Riedel, simon@indblik.net
Endnu engang kritiseres statsminister Mette Frederiksen for at gøre regning uden vært.
Venstres udenrigspolitiske ordfører meldte torsdag aften ud, at statsminister Mette Frederiksens vaccinefabrik-aftale med Østrig og Israel kunne være på kant med grundloven.
Michal Aastrup Jensen skriver i et Facebook-opslag med overskriften “Statsministeren måske på kant med Grundloven”:
– Man kan være for eller imod samarbejdet med Østrig og Israel som statsministeren præsenterede i Israel i dag. Men det står i Grundloven §19.stk.3, at før en regering laver større, udenrigspolitiske aftaler, så skal man rådføre sig med Udenrigspolitisk Nævn.
Der var hurtig reaktion på Venstrepolitikerens opslag på Facebook og efter kort tid kunne man læse kommentarer som:
– Det er jo ved at være en vane for statsministeren, at hun træffer den slags egenrådige beslutninger – det må undersøges.
Venstres udenrigspolitiske ordfører Michael Aastrup Jensen står ikke alene med sagen, han har allieret sig med Enhedslisten og Radikale Venstre og vil stille statsministeren til ansvar:
– Derfor har Venstre sammen med Enhedslisten og Rad.V stillet spørgsmål om, hvorfor man ikke har rådført sig med Udenrigspolitisk Nævn, inden man har indgået denne her aftale, skriver Michael Aastrup.
Han pointerer, at Grundloven skal overholdes og betragter sagen som “megt alvorlig”:
– For mig at se er der ingen tvivl om at det her er en meget alvorlig sag, og derfor vil vi naturligvis have en forklaring. Regeringen indgår og annoncerer et stort samarbejde med andre lande, uden at rådføre sig med det Udenrigspolitiske Nævn, sådan som Grundloven siger man skal.
Michael Aastrup Jensen, Medlem af Folketinget (V). Valgt og bor i Østjylland. Udenrigspolitisk ordfører og tidligere borgmester i Randers[/vc_column_text][vc_wp_text]
STATSMINISTEREN MÅSKE PÅ KANT MED GRUNDLOVEN
Man kan være for eller imod samarbejdet med Østrig og Israel som…
Slået op af Michael Aastrup Jensen i Torsdag den 4. marts 2021
[/vc_wp_text][/vc_column][/vc_row]