Mette Frederiksen stak af fra pressen efter sin åbningstale

Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin

Hun gav kun interview til ét medie.

Af Claes Theilgaard, claes@indblik.dk

Traditionen tro stod statsminister Mette Frederiksen (S) for åbningstalen i dag, da Folketinget åbnede.

I talen, som kan ses i sin fulde længde her, kom Mette Frederiksen bl.a. ind på regeringens bebudede velfærdslov.

En lov, som Indblik har sat kritisk fokus på i den seneste tid.

Læs mere om det her.

Under talen lød det også fra Mette Frederiksen, at hun i det kommende folketingsår ville arbejde for at forbedre “den demokratiske samtale”.

Men da åbningstalen var overstået, brød statsministeren med traditionerne og syntes ikke ligefrem villig til at deltage i den demokratiske samtale. 

Normalt er det sådan, at en statsminister stiller sig ud foran Folketingssalen og taler med den fremmødte flok af journalister efter sin åbningstale – men det gjorde Mette Frederiksen ikke.

I stedet sneg hun sig uden om journalisterne, der ventede med kritiske spørgsmål og rullende kameraer, og lod sig interviewe af TV2 News, hvor hun roste sig selv og regeringen for den netop indgåede landbrugsaftale.

Under dette interview kunne den øvrige presse ses vente utålmodigt i baggrunden. 

Efter interviewet med TV2 News stak Mette Frederiksen af fra de fremmødte pressefolk og afviste at give interviews. 

Hun ville ellers gerne, sagde hun til de skuffede journalister, men en officiel rejse til Slovenien betød, at hun måtte skynde sig videre.

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.

Fik du læst?