Ministerium slår fast: Du skal ikke dokumentere, at du er undtaget for coronapas

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin

Der er godt nyt til dem, som gerne vil ud og nyde genåbningen, men som af den eller anden grund ikke kan få lavet et coronapas.

Erhvervsdrivende, som frisører eller restaurantejere, behøver ikke kræve dokumentation for, at man er undtaget for ordningen med coronapasset.

Det oplyser Justitsministeriet i et skriftligt svar.

Coronapasset dokumenterer, at man ikke udgør en smittefare med coronavirus, og det spiller en afgørende rolle i genåbningen af samfundet.

Af coronapasset vil det fremgå, om man har et negativt coronaprøvesvar, dokumentation for, at man er vaccineret, eller et positivt coronaprøvesvar, der er mellem 2 og 12 uger gammelt.

Men for nogle er ingen af delene en mulighed.

For eksempel har Landsforeningen Autisme tidligere rettet henvendelse til Justitsministeriet for at gøre opmærksom på, at den har “en gruppe medlemmer, der grundet sensoriske udfordringer ikke kan testes for corona, skrev foreningen tirsdag”.

– En ung autistisk mand ringede til os og fortalte, hvordan han har ligget i fosterstilling og grædt, da hans pædagog på bostedet, ville hjælpe ham med at få klippet negle. Han beskrev, hvordan en næsespray havde føltes som tusindvis af glasskår.

– For ham var det fuldstændigt utænkeligt at kunne blive corona-testet uanset om det var i halsen eller næsen, skrev foreningen tirsdag.

Børn under 15 år er desuden fritaget fra at vise coronapas.

Justitsministeriet er opmærksomt på, at den manglende pligt til at kræve dokumentation gør det muligt at misbruge ordningen.

Ministeriet skriver, at det blandt andet derfor er ved at “se nærmere på en egentlig dokumentationsordning for undtagne personer”.

Indtil da behøver frisøren, tatovøren eller restaurantejeren altså ikke bede om dokumentation for, at gæsterne er undtaget coronapas-ordningen.

/ritzau/

Subscribe

* indicates required

.

Vi opbevare din data sikkert, og du kan til hver en tid melde nyhedsbrevet fra igen

We use Mailchimp as our marketing platform. By clicking below to subscribe, you acknowledge that your information will be transferred to Mailchimp for processing. Learn more about Mailchimp's privacy practices here.