Naturfredningsforening ser gennem fingre med sportsfiskeres rovdrift

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin

[vc_row][vc_column][vc_column_text]

Naturfredningsforening ser gennem fingre med sportsfiskeres rovdrift

Dansk Akvakultur beskylder Danmarks Naturfredningsforening for at acceptere sportsfiskernes overfiskeri af truede fiskearter. DN forholder sig tavs til anklagen.
Af Kaj Mieritz, kaj@indblik.net
Formanden for foreningen Dansk Akvakultur, Niels Dalsgaard, påviser i et indlæg i Dagbladet Information, at Danmarks Naturfredningsforening udviser dobbeltmoral: På den ene side er DN nøjeregnende, når det gælder om at kontrollere, at Dansk Akvakulturs medlemmer overholder de gængse regler for vandmiljø og naturbevarelse, mens DN ser gennem fingre med, at sportsfiskerne driver rovdrift på truede fiskearter.
Dansk Akvakultur er en forening, der varetager interesserne for Danmarks ca. 200 fisk- og skaldyrsopdræts-anlæg fordelt på dambrug, havbrug, skaldyrbrug, lakseopdræt på land og andre fiskearter.
”Naturfredningsforeningen stiller krav om, at vi i danske fiskeopdræt skal respektere habitatdirektivet, et EU-direktiv fra 2006 til beskyttelse af sårbare naturområder og truede dyrearter. I Dansk Akvakultur er vi enige med naturfredningsforeningen i, at nye fiskeopdræt på land og på havet naturligvis skal overholde habitatdirektivet og alle øvrige miljøregler,” skriver Niels Dalsgaard og fortsætter:
”Derfor er det for os uforståeligt, at naturfredningsforeningen tilsidesætter naturens interesser, når det kommer til de vilde fisk. Her accepterer foreningen tilladelser til sportsfiskeri uden at forlange de samme miljø- og habitatregler for de truede fiskebestande overholdt, uden inddragelse af andre interesser, og uden at offentligheden får indsigt.”
Laksefiskeriet i Skjern Å er et konkret eksempel, skriver Niels Dalsgaard:
”Naturfredningsforeningen har accepteret sportsfiskernes laksefiskeri i et område med sårbar natur, hvor laksen er truet. Sportsfiskerne har tilladelse til at hjemtage ca. 10% af de laks, som vender tilbage for at gyde. Der er samtidig tilladelse til at fiske et ubegrænset fredede laks med ”catch and release”-metoden, hvor man fanger laksen med krog for at slippe den løs igen. Det svarer til at gå på jagt på en truet dyreart med gummikugler med begrundelsen, at de anskudte dyr nok ikke dør af det, men kan humpe væk, når de kommer til sig selv.”
Og formanden for Dansk Akvakultur fortsætter:
”Trods investeringer i naturgenopretning af laks, er der ikke opnået gunstig bevaringsstatus i åen. Faktisk er bestanden af laks og ørred i de fleste af vore vandløb ikke bæredygtig.  Det må være indlysende for alle, også naturfredningsforeningen, at sportsfiskeriet bærer en væsentlig del af ansvaret. De vilde fisk påføres fysiske skader ved catch & release-fiskeri. Derfor betegner Dyreetisk Råd denne form for sportsfiskeri som etisk uacceptabel, og metoden er forbudt mange steder i Europa.
I forhold til laksefiskeri respekterer naturfredningsforeningen og sportsfiskerne hverken hensynet til sårbar natur eller forsigtighedsprincippet, nemlig at det skal dokumenteres med sikkerhed, at sportsfiskeri ikke har negativ betydning for den truede bestand eller natur. Det er indlysende, når laksebestanden ifølge DTU Aqua er langt fra at kunne reproducere sig selv.
Det er hykleri, når naturfredningsforeningen og sportsfiskerne fører sig frem som naturens beskyttede i deres kampagne mod dansk fiskeopdræt, når ingen af de to organisationer kan eller vil efterleve de miljøbeskyttelsesregler, som de kræver, at andre skal overholde.”
Indblik.net sendte den 7. august følgende spørgsmål til Danmarks Naturfredningsfredningsforenings kommunikationschef, Emil Nielsen, men efter en uges forløb og to rykkere kom der stadig intet svar:

  1. I en række åer og vandløb kan vilde laks og ørreder ikke opnå gunstig bevaringsstatus. Hvorfor accepterer Danmarks Naturfredningsforening, at sportsfiskerne må fiske i sådanne områder? Eksempelvis Skjern Å, hvor sportsfiskerne må hjemtage ca 10% af de laks, som vender tilbage for at gyde, samtidig med at de også må fiske et ubegrænset antal laks efter catch & release-metoden.Trods investering i naturgenopretning og udsætning af laks er der ikke opnået gunstig bevaringsstatus i åen. Hvorfor accepterer DN det?
  2. Enhver erhvervsmæssig udnyttelse af naturen – især vore vandmiljøer er underlagt skrappe regler. Men ifølge Dansk Akvakultur accepterer DN tilladelser til sportsfiskeri uden at forlange samme miljø- og habitats-regler overholdt overfor de truede fiskebestande, uden inddragelse af andre interesser, og uden at offentligheden får indsigt. Hvad er grunden til det?
  3. Er det hykleri, når Danmarks Naturfredningsforening og sportsfiskerne fører sig frem som naturens beskyttere i deres kampagne mod fiskeopdræt, når ingen af de to organisationer vil efterleve de samme miljøbeskyttelsesregler, som de kræver, at andre skal overholde?
  4. Hvad er svaret på påstanden om, at DN tilsidesætter naturens interesser, når det kommer til vilde fisk?

[/vc_column_text][vc_empty_space][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”4448″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”6345″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”8244″][/vc_column][/vc_row]

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.

Fik du læst?