Nedlukningen koster dyrt: Her er Nationalbankens dom over dansk økonomi

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin

[vc_row][vc_column][vc_column_text]Nationalbanken venter nu en mindre økonomisk fremgang i 2021 end tidligere.
Bruttonationalproduktet – bnp – skønnes nu at vokse 1,4 procent i år, viser en ny prognose. Tidligere ventedes en vækst på 2,9 procent i år.
Det er et lavt aktivitetsniveau på grund af vinterens nedlukning, som er med til at holde væksten nede.
Efterhånden som flere vaccineres, og restriktionerne lempes, ventes aktiviteten – og dermed også væksten – at tage til i løbet af året.
– Der er fortsat stor usikkerhed om den økonomiske udvikling, som kan blive markant stærkere eller svagere end i vores prognose, lyder det fra nationalbankdirektør Lars Rohde.
– Der kan derfor blive behov for at stramme eller lempe den planlagte finanspolitik, når restriktionerne løftes. Og det er vigtigt at være forberedt på begge dele, siger han i en pressemeddelelse.
Den danske økonomi spås derfor blot en mindre genrejsning fra skrækåret 2020. For en måned siden viste de første indikatorer hos Danmarks Statistik, at økonomien her skrumpede med 3,7 procent.
Det er det største tilbageslag siden finanskrisen i 2009. Der er dog tale om en indikator for udvikling, og tallet bliver løbende justeret, i takt med at der kommer flere data.
Den seneste prognose fra Nationalbanken kom i starten af december, inden at der senere på måneden blev skruet op for restriktionerne.
Det skyldtes, at en mere smitsom coronavariant – B117 – begyndte at sprede sig i samfundet.
Det nye skøn fra Nationalbanken er samtidig blot en halvt så stor vækst i år, som regeringen skønnede i sin økonomiske redegørelse i december.
Mens der nu ventes en mindre vækst i 2021, er der omvendt udsigt til en større fremgang det efterfølgende år.
I 2022 ventes nu en vækst på 4,5 procent, hvilket er mere end tidligere, hvor der ventedes en vækst på 3,3 procent.
I 2023 ventes økonomien at vokse 2,2 procent.
Bnp er et udtryk for størrelsen af et lands økonomi og er det mest anvendte nøgletal til at måle det.
Stigninger eller fald viser, om økonomien vokser eller skrumper.
/ritzau/[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.

 

Fik du læst?

Subscribe

* indicates required

.

Vi opbevare din data sikkert, og du kan til hver en tid melde nyhedsbrevet fra igen

We use Mailchimp as our marketing platform. By clicking below to subscribe, you acknowledge that your information will be transferred to Mailchimp for processing. Learn more about Mailchimp's privacy practices here.