Nu har de første 152 danskere fået stikket med en skrottet vaccine

152 får de første stik med skrottede vacciner
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Et nyt vaccinecenter åbnede torsdag morgen i DGI Byen i København.

Her får 152 personer i løbet af dagen de første stik med de skrottede vacciner. 126 af dem er mænd, 26 er kvinder.

Gennemsnitsalderen er 33 år.

Ifølge Jonas Nilsen der er læge og medstifter af firmaet Practio, som giver de droppede vacciner, er det ikke så underligt, at det er langt flest mænd, – i de yngre aldersgrupper – der vælger at få en af de droppede vacciner.

– Det er ikke så overraskende, at der er flere mænd end kvinder, fordi der er færre bivirkninger for mænd. Og aldersfordelingen giver vel også god mening, fordi det er dem, der står længst tilbage i køen, siger han.

De droppede vacciner er dem fra AstraZeneca og Johnson & Johnson. De blev taget ud af vaccinationsprogrammet på grund af meget sjældne men alvorlige bivirkninger.

Ifølge Jonas Nilsen er det ikke muligt at vælge, hvilken vaccine man vil have, men da bivirkningerne ved Johnson & Johnson er mere sjældne end ved AstraZeneca, forventer de stort set kun at give Johnson & Johnson.

– Det er helt op til lægen at vurdere, hvilken vaccine der skal ordineres, men herude på centret har vi kun Johnson & Johnson, siger Jonas Nilsen.

Klokken seks i morges havde 295 personer været til en konsultation ved en læge, 252 fik ordineret en vaccine og 43 blev afvist, forklarer Jonas Nilsen.

Hvorfor de 43 blev afvist kan Jonas Nilsen ikke sige noget om endnu.

Vaccinationscentret åbner torsdag, men det er ikke de første stik med de skrottede vacciner, der bliver givet.

De første stik blev givet søndag, her blev 17 kølemontører vaccineret. Det gjorde de, da de skulle til Indien for at installere køleudstyr på en vaccinefabrik.

Indtil videre har cirka 28.000 skrevet sig op til en konsultation. Målet er at komme op og vaccinerer 10.00 personer om dagen.

Der åbner også centre i Aarhus, Odense, Aalborg og Roskilde. Centret i Aarhus åbner fredag.

/ritzau/

[adning id="17957"]

Fik du læst?