I et halvt år har Finansministeriet regnet på livet løs, og nu er tallene klar.
Af Claes Theilgaard, claes@indblik.dk
For første gang siden indførslen af den omdiskuterede “Arne-pension”, der giver visse borgere ret til tidlig pension, har Finansministeriet regnet på effekten af at stoppe tilgangen til efterløn.
Beregningerne har været undervejs i et halvt år og er nu blevet lagt frem i et svar fra finansminister Nicolai Wammen (S) til Folketingets finansudvalg.
Det er Liberal Alliances partileder Alex Vanopslagh, som har forespurgt ministeren om at få redegjort for effekterne på beskæftigelse, BNP og de offentlige finanser ved at stoppe for tilgangen til efterløn – under forudsætning af at Arne-pensionen opretholdes.
Øget beskæftigelse, vækst i BNP og forbedring af de offentlige finanser
Arne-pensionen træder først i kraft den 1. januar 2022, og derfor tager Finansministeriets beregninger udgangspunkt i dette.
Konklusionen fra Finansministeriet er klar: Et stop for tilgangen til efterløn i 2023 vil øge beskæftigelsen med 16.000 i 2025 og 18.000 personer i 2030.
Samtidig vokser BNP vokser med 17 milliarder kroner i 2030, ligesom de offentlige finanser forbedres med 8 milliarder kroner i 2030.
– Arne-pensionen indebærer, at det for nogle bedre kan betale sig at gå på Arne-pension frem for efterløn. Bl.a. fordi modregningsreglerne mht. pensionsformue er lempeligere ved Arne-pension, og fordi Arne-pensionister kan få tilbagebetalt deres efterlønsbidrag.
– Men der er fortsat et stort beskæftigelses- og velstandspotentiale i afvikling af efterlønnen, siger tænketanken Cepos’ cheføkonom Mads Lundby Hansen til Indblik.
Cheføkonom: Et efterlønsstop vil kunne afhjælpe mange problemer
Han fortæller endvidere, at et stop for tilgang til efterløn vil kunne afhjælpe mange af de problemer, der er ved den socialdemokratiske regerings økonomiske politik.
– Et stop for efterlønnen vil afhjælpe mange problemer, siger Mads Lundby Hansen og fortsætter:
– Først og fremmest vil det øge beskæftigelsen og væksten markant. Dette er der brug for, da der er tiltagende mangel på arbejdskraft, og fordi Mette Frederiksens politik har reduceret beskæftigelsen med 10.500 personer, mens BNP svækkes med 12 milliarder kroner. Det skal bl.a. ses i lyset af Arne-pensionen og 39 skattestigninger.
– Derudover vil forslaget medføre flere faglærte arbejdere. Det skyldes, at en betydelig del af dem der går på efterløn er faglærte.
Samtidig påpeger Mads Lundby Hansen, at et efterlønsstop vil kunne give rum til at indføre betydelige skattelettelser til gavn for danskerne.
Råderummet vil nemlig vokse med 6 til 7 milliarder kroner i 2025 og med 8 milliarder kroner i 2030, viser Finansministeriets beregninger.
– Dette råderum kan finansiere en flad skat på kapitalbeskatning på 25 procent, herunder en reduktion af aktieskatten fra 42 til 25 procent. Samtidig vil der være penge til lavere skat på arbejde, siger han til Indblik.
