Ny konkurslov på vej – sådan kunne resultatet blive

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin

[vc_row][vc_column][vc_column_text]

Ny konkurslov på vej – sådan kunne resultatet blive

Cand.merc.jur. Mads Westh Jensen giver her sit bud på, hvordan de nye regler for konkursbehandling kunne blive.
Af Mads Westh Jensen, cand.merc.jur.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er i gang med at undersøge konkurrencen på konkursmarkedet, som forventes offentliggjort i december. Rapportudkastet er dog allerede blevet lækket til en række danske medier, og det fremgår heraf, at Konkurrencestyrelsen arbejder med fem konkrete anbefalinger, som kan forandre konkursmarkedet markant:
1: Virksomheder skal kunne udpeges som kurator.
2: Der skal etableres en brancheneutral autorisationsordning for kuratorer.
3: Kuratorforeninger skal erstattes af central ordning under Domstolsstyrelsen.
4: Konkursboer skal tildeles efter transparente kriterier (”udbudsrunder”)
5: Kurators salær skal være mere forudsigeligt og gennemsigtigt.[/vc_column_text][vc_column_text el_class=”fact-box” css=”.vc_custom_1608308630943{margin-top: 40px !important;margin-bottom: 40px !important;padding-top: 4% !important;padding-right: 4% !important;padding-bottom: 4% !important;padding-left: 4% !important;background-color: #ffce00 !important;}”]

BAGGRUND: 

Konkursbehandlinger er et lukrativt område for ikke mindst de helt store advokatfirmaer med en omsætning på over 600 mio. Advokatfirmaet Poul Schmith, som også har kammeradvokataftalen med staten, er landet største.
Advokatbranchen står ikke ligefrem i kø for at vurdere Konkurrencestyrelsens anbefalinger om, hvordan man skal øge konkurrencen mellem advokater, når det drejer sig om konkursbehandlinger. Som det fremgik af en artikel i Indblik.net, mener Advokatsamfundets generalsekretær, Andrew Hjuler Crichton, at han ser omtalen i pressen som et problem.
Men en yngre jurist og iværksætter er ikke bleg for at gennemgå Konkurrencestyrelsens anbefalinger og ifølge ham de mest sandsynlige udfald af den kommende lovgivningsproces.
Dette indlæg er skrevet af cand.merc.jur. Mads Westh Jensen. Han er tidligere konkursjurist og i dag ejer og direktør i konkursløsningen BELLA (’Bankruptcy Estate Lawyers Legal Assistant’).
Her er hans vurderinger af, hvad der kan ske, hvis politikerne godtager Konkurrencestyrelsens anbefalinger i udkastet til den kommende rapport om: ”Konkurrence i advokatbranchen”, som Indblik.net har indsigt i:[/vc_column_text][vc_column_text css=”.vc_custom_1608308881313{margin-top: 40px !important;margin-bottom: 40px !important;background-position: center !important;background-repeat: no-repeat !important;background-size: contain !important;}”]

Her gennemgås de fem hver for sig:

Anbefaling nr. 1:
Virksomhedskuratorer

Konkurrencestyrelsens første anbefaling om at indføre ”virksomhedskuratorer” bunder i et ønske om at øge incitamentet for kuratorerne til at investere i effektive konkursprocesser. Jeg ser ikke større negative effekter ved at tillade virksomheder at blive udpeget i forhold til personer. Havde man tværtimod opfundet konkursloven i dag, havde dette formentligt ligefrem været udgangspunktet. Jeg forventer derfor, at ”virksomhedskuratorer” indenfor den nærmere fremtid vil blive en mulighed igennem en lovændring.
Anbefaling nr. 2:
Brancheneutral autorisationsordning

På baggrunden af rapportudkastet ser det ud til, at vi snart skal stifte bekendtskab med dels en kuratoreksamen og dels en sagsbehandlereksamen med inspiration fra den engelske kuratormodel. Kuratoreksamen skal bestås for at kunne blive udpeget i et konkursbo, og sagsbehandlereksamen skal bestås, før medarbejderen kan debitere i konkursboerne. Da kuratorhvervet er juratungt, forventer jeg, at kuratoreksaminerne vil kunne bestås af advokater, jurister uden en advokatbestalling – cand.jur. – og jurister med delvis økonomiuddannelse – cand.merc.jur.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_column_text]Hvad angår en sagsbehandlereksamen, vurderer jeg denne som værende mere bred. Dette åbner op for, at flere kuratorer ansætter medarbejdere med anden uddannelsesbaggrund end juridisk, navnlig folk med økonomiske kompetencer til gennemgang af regnskaber mv., da denne type af medarbejdere herefter vil kunne debitere i konkursboerne.
Konkurrencestyrelsen lægger ikke skjul på, at man finder mange negative konsekvenser ved en kuratorordning med 10 års valgperioder, som benyttes i Danmark i dag. Jeg forventer derfor, at eksaminerne skal bestås hvert 5. år for at forny autorisationen. Udløber en kurators autorisation, imens kurator behandler aktive konkursboer, må kuratorvalg udskrives, og der tildeles en objektivt udregnet bod som en andel af boets aktiver svarende til den tid, som en ny kurator skal bruge på at få indblik i konkurssagen.
Anbefaling nr. 3:
Kuratorforeninger nedlægges

Konkurrencestyrelsen har vurderet, at skifteretternes kuratorforeninger væsentligt hæmmer konkurrencen, da optagelse i foreningerne bl.a. sker for 10 år ad gangen, og at sager herefter uddeles ”på tur”. Det er min klare vurdering, at lokale kuratorforeninger bliver nedlagt og erstattet af en central ordning under Domstolsstyrelsen, hvor en bestået kuratoreksamen (gyldig autorisation) bliver eneste objektive krav for optagelse. En central ordning vil i øvrigt gøre konkurrencen om konkursboer landsdækkende.
Anbefaling nr. 4:
Konkursboer tildeles ved ”transparente udbudsrunder”

Konkurrencestyrelsens fjerde anbefaling vil kunne vende konkursmarkedet på hovedet: konkurssager skal i fremtiden tildeles ved udbudsrunder. Indførelse af en udbudsmodel vil kræve et stort forarbejde, men jeg vurderer, at det er mere sandsynligt, at udbudsrunder indføres, end at den nuværende model fortsættes. Udbudsrunderne kunne lade sig inspirere af ”rammeaftaler”, hvor betingelser som kvalitet (gyldig autorisation), sagsbehandlingstid (bod ved forsinkelser) og pris (effektivitet) er afgørende elementer. Konkurrencestyrelsen lægger op til at skelne mellem ukomplicerede og komplicerede konkursboer, ligesom udbuddene skal kunne sikre nødvendig hastighed i udpegningen af kurator. På nuværende tidspunkt vurderer jeg, at den mest sandsynlige model for at få tilbudsrunder til at kunne effektueres hurtigt nok er, at skifteretterne i fremtiden skal indgå i samarbejder med leverandører om sikring af aktiver samt rekvirere en ak- tivrapport, som også beskriver driften i selskabet. Ud fra denne rapport kan kuratorerne da afgive tilbud. Få sager af særlig presserende karakter (f.eks. konkurs i ambulancevirksomheder) skal undtages fra almindelig udbudsrunde og i stedet omfavnes af en særlig model.
Anbefaling nr. 5:
Bedre forudsigelighed og gennemsigtighed i salær

Konkurrencestyrelsens sidste anbefaling er at få skabt mere forudsigelighed om kuratorsalæret og lægger sig op ad Finansrådets (nu Finans Danmarks) rapport fra 2016 om samme problem. Mest sandsynlige skridt for at øge gennemsigtheden er at gøre kreditorinformationer og salærredegørelser offentligt tilgængelige på lige fod med selskabers årsregnskaber. Karantæneindstillinger og personlige konkurser kan blive undtaget herfra. Konkurrencestyrelsen har flere steder ladet sig inspirere af UK, og jeg finder det derfor også meget sandsynligt, at der i sager med aktiver på over 30.000 kr. skal udarbejdes et budget ved tilbudsafgivelsen. Kreditorerne får mulighed for at udpege en komité på op til 5 personer, som kan overvåge budgetopfølgninger og gennemgå afvigelser med kurator. Et tilbud på en konkurssag kommer til at indeholde en bodsbestemmelse for større budgetudsving for at forsikre kreditorerne om, at budgettet er realistisk.[/vc_column_text][vc_column_text]Dette indlæg til Indblik.net er skrevet af en ekstern skribent og repræsenterer dennes egne holdninger.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][vc_column_text][qk_post id=”6992″][/vc_column_text][/vc_column][vc_column width=”1/3″][vc_column_text][qk_post id=”9767″][/vc_column_text][/vc_column][vc_column width=”1/3″][vc_column_text][qk_post id=”10383″][/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.

Fik du læst?