I en ny meningsmåling bevæger Kristendemokraterne sig endnu tættere på at komme over spærregrænsen.

Af Philip Friis, philip@indblik.net

Den sidste tid har været begivenhedsrig for Kristendemokraterne.

Først meldte den erfarne løsgænger i Folketinget og tidligere radikale politiker, Jens Rohde, sig ind i Kristendemokraterne.

Og med Rohdes ankomst fik Kristendemokraterne automatisk deres første plads i folketinget i næsten ti år, da han tog sit mandat med sig til partiet.

Kort efter Rohdes ankomst, blev han gjort til partiets politiske ordfører, og ved et pressemøde på Christiansborg præsenterede Rohde sammen med partiets formand, Isabella Arendt, partiets politiske 2030-plan.

En plan hvori Kristendemokraterne erklærer sig som Danmarks borgerlige midterparti, og hvortil Rohde knytter kommentaren, at der er brug for reformer. 2030-planen har fået ros med på vejen fra cheføkonom i tænketanken Cepos, Mads Lundby Hansen.

De nye toner hos Kristendemokraterne har også fået rosende ord og lovende analyser af bl.a. politisk kommentator, og tidligere forsvars- og justitsminister for Konservative, Hans Engell, der udtalte:

– Under en valgkamp vil Arendt og Rohde kunne give partiet en synlighed, som de ikke har haft før.

Dette viser sig også at være tilfældet allerede, hvis man tager udgangspunkt i den seneste meningsmåling fra Voxmeter foretaget for Ritzaus Bureau.

Næsten over spærregrænsen

Ved sidste folketingsvalg i 2019 fik Kristendemokraterne 1,7 procent af alle stemmer, men meningsmålingerne siden da har ikke nået samme højder.

Denne kurve er dog nu knækket, og med Rohdes ankomst samt en ny politisk plan, står det selverklærede borgerlige midterparti nu igen til at få 1,7 procent.

Det svarer til en fremgang på 0,3 procentpoint i forhold til sidste meningsmåling.

Voxmeters politiske meningsmåling, offentliggjort den 3. maj 2021, baserer sig på telefoninterview med 1.022 repræsentativt udvalgte personer over 18 år og er gennemført i perioden fra d. 26. april 2021 til d. 2. maj 2021.

Voxmeter afdækker i tabellen kun de personer, der ved, hvad de vil stemme, hvis der var folketingsvalg i morgen.

Ca. 28,3 procent af de adspurgte var på det pågældende tidspunkt “i tvivl om partivalg”, “vil ikke stemme”, “vil stemme blankt” eller “er ikke stemmeberettiget”.

Den maksimale usikkerhed på de enkelte partier i denne måling er på plus/minus 2,8 procentpoint.