Så bliver der igen rørt rundt i gryden, og lavet justeringer i danskernes muligheder for at spare op til alderdommen.
De store pensionsformuer, som danskerne har gemt til fremtiden, er et uhyre interessant sted, at rette blikket mod for statsminister Mette Frederiksen (S), og den øvrige regering, som samler flertal med hjælp fra Enhedslisten, SF og Radikale Venstre.
Pensionsopsparingen er nemlig gigantisk, nærmest helt ufattelig stor, så selv mikroskopiske justeringer – læs stramninger – i skatten på dette område, kan klinge højlydt i statskassen.
Af samme grund, er skatten på pensionsopsparing da også steget med ekspresfart – gennem årtier.
Det er faktisk haglet ned med stramninger af skatten på danskernes pensionspenge, hvilket vi vender tilbage til lige om lidt.

Hønen plukkes – uden skrig og hyl
Først skal blikket dog lige rettes mod regeringens seneste pensionsfinte, som er sat i søen for kun få dage siden, og som blandt andet skal finansiere lavere afgifter på elektricitet, højere børnepenge og tilskud til såkaldt grøn varme.
Udspillet vil plukke danskerne på deres pensionsopsparing for intet mindre end 1.100 millioner kroner, eller 1,1 milliarder kroner, som det lidt mere spiseligt hedder, når det skal sælges til befolkningen.
Tiltaget er lidt kryptisk, som alt andet på dette område, men går ud på, at der nu og pludselig kan indbetales flere penge på den såkaldte aldersopsparing.

Kapitalpensionens barn
Aldersopsparing er afløseren for den gamle, og meget populære kapitalpension, som de fleste med bare lidt gråt hår på hovedet, måske husker.
Aldersopsparingen giver ingen fradrag i skatten for indskud af penge. Der skal så heller ikke betales en klik i skat ved udbetaling.
Opsparingen kan udbetales i ét hug, og modregnes ikke i offentlige pensionspenge, så som folkepension med videre.
Så aldersopsparingen har en række markante fordele, herunder også, at afkastet fra opsparinger »kun« beskattes med 15,3 procent årligt, hvor vi ellers er oppe og snakke om det dobbelte, eller mere, hvis der er tale om afkast fra opsparing med frie midler – uden for pensionsordninger.
Eksempelvis beskattes gevinster fra aktier – udbytter og kursgevinster – med frie midler med 27 eller 42 procent ved salg, alt efter, hvor store beløb, der er om.
Skat på rente- og kursgevinster fra obligationer, er mere kompliceret, men er typisk også mere voldsom, end på en aldersopsparing.

Højere indskud
Den nye aftale betyder så, at skatteydere i Danmark med mere end fem år frem til folkepensionen, kan udbetale, fra den 01. januar 2023, kan indbetale 8.500 kroner på en aldersopsparing, mod kun 5.500 kroner før dette blev aftalt.
Personer, der har mindre end syv år, til de kan modtage folkepension, får lov til at indbetale 56.900 kroner årligt på en aldersopsparing.
Det er to år mindre end før, hvor kravet var fem år til de kunne modtage folkepension.
Så alle, der er 60 år nu, kan eksempelvis fremover indbetale 56.900 kroner årligt på en aldersopsparing. Før måtte de vente til de blev 62 år, før de måtte indbetale en tilsvarende stor sum.

Hold tungen lige i munden
Det er uhyre indviklede regler, men facit er, at flere sandsynligvis vil vælge en aldersopsparing til pensionistlivet, frem for andre spareløsninger til alderdommen, som kan fratrækkes i skat.
Dermed bliver fradraget i skatten mindre, og statens indtægter større.
Vupti, så har staten igen sikret sig flere penge – her og nu, som kan deles ud som økonomiske gaver til befolkningen og offentligt ansatte.
Om det går sådan, ved ingen, men Finansministeriet vurderer, at det nye tiltag vil klinge højlydt i statskassen, og dermed bidrage til at fodre hunden med sin egen hale på flere andre områder.

Discount – bare ikke på pensioner
Discountbutikker som Netto, Fakta og Aldi har vind i sejlene som aldrig før under den nuværende inflations- og pengekrise.

Vi kører med glæde langt i bilen, eller på cyklen, for at spare én krone på en liter mælk eller fem kroner på en pakke hakket oksekød.

Men når det kommer til pensionen, stiger de fleste helt af.

At det forholder sig sådan, skyldes flere og triste ting.

Men vigtigt er, at pensionsbranchen ikke formår – eller ønsker – at give klar besked.
De sender uforståelige breve med slørede budskaber til danskerne.

På den måde undgår de konkurrence og sure kunder.

Staten spiller med på samme melodi, for det er nemt at høste penge de steder, som befolkningen ikke orker at beskæftige sig med.

Så hvis befolkningen kan spises af med uklare og uhyre indviklede årsopgørelser, skatteregler og såkaldte kundebreve, der nærmest er skrevet på latin, står det hen i det uvisse, om selskabet og staten har leveret en optimal vare.

En pengemaskine
De fleste pensionsselskaber er da også sat i verden for at tjene penge til deres aktionærer.

Så, hvorvidt det er kunder eller aktionærer, der kommer i første række, er svært at gennemskue.

For staten og Mette Frederiksen (S), handler det mest af alt om at få penge i statskassen, så der rundhåndet kan deles gaver ud til svage og udsatte.

Endelig har mange også en naturlig skepsis over for, om de nogensinde får glæde af de mange opsparede penge.

De fleste får således modregnet deres private pensionspenge i folkepensionen, og andre offentlige ydelser, hvorfor det for store grupper slet ikke betaler sig at spare op til alderdommen.

Samtidig er stramninger og forringelser haglet ned over den danske pensionsopsparing lige siden 1970.
Brutale skatter
Den nok mest barske pensionsskat af dem alle, er fra 2000, hvor en skat på al afkast fra pensioner på 15 procent blev indført.
Den fik den mystiske navn PAL-skatten (Pensionsafkastbeskatningsloven) så stort set ingen fattede ret meget.
Den blev siden hævet til 15,3 procent i 2012 – igen af mystiske grunde
Internationale sammenligninger af skat på pensioner er uhyre svære at lave på en fair måde.
Men Danmark er nok det sted i verden, hvor staten plukker flest penge, på både den ene og anden måde, af de penge, som danskerne sparer op til deres alderdom, efter at de gennem et helt arbejdsliv også har betalt nogle af verdens højeste personskatter.

De fleste giver op
Så der er nok et element af opgivelses suk bag det hele. Enten tager staten pengene på den ene eller anden måde, eller også snyder pensionsselskaberne os.
Resultatet er, at de fleste smider det hele væk – og glemmer alt om de enorme pensionsformuer. Regeringens seneste pensionsfinte trækker næppe dette i en bedre retning. Tværtimod.