“Tallene er med til at udstille det absurde i Danmarks Statistiks fattigdomsgrænse”, lyder det fra CEPOS’ cheføkonom Mads Lundby Hansen.
Af Claes Theilgaard, claes@indblik.dk
Danmarks Statistik har netop udgivet nye tal om bl.a. relativ fattigdom og den økonomiske ulighed i Danmark.
Disse tal viser bl.a., at antallet af såkaldt relativt fattige faldt fra 250.200 i 2019 til 241.700 i 2020. Altså et fald på 8.500 personer.
Samtidig viser tallene dog også, at faldet i antal relativt fattige kunne have været på i alt 16.300 personer, hvis ikke regeringen havde udført to coronarelaterede udbetalinger i form af udbetalingen af tre ugers feriepenge og en 1.000 kroners check til folk på overførselsindkomst.
Det kan lyde lidt forvirrende, at det at udbetale penge som en del af den økonomiske coronahåndtering skulle kunne holde tusindvis af danskere i fattigdom.
Cheføkonom: Danmarks Statistiks fattigdomsgrænse er absurd
Årsagen er den relative fattigdomsgrænse, som Danmarks Statistik arbejder med. Netop de nye tal om relativ fattigdom viser, hvorfor denne fattigdomsgrænse er “absurd”, lyder det fra Mads Lundby Hansen, cheføkonom i tænketanken CEPOS.
Han forklarer overfor Indblik, hvordan tingene hænger sammen:
– Det er bemærkelsesværdigt, at antallet af relativt fattige ville falde med ca. 16.000 personer i 2020, hvis man ikke havde udbetalt feriepengene til de 3 millioner beskæftigede.
– Mekanismen er, at udbetalingen af feriepenge løfter medianindkomsten i Danmark. Og dermed øges fattigdomsgrænsen som beregnes som halvdelen af medianindkomsten, siger han og fortsætter:
– Tallene er med til at udstille det absurde i Danmarks Statistiks fattigdomsgrænse. Jeg kan ikke se, at personer på overførselsindkomster bliver fattigere af at 3 millioner beskæftigede får udbetalt deres egne feriepenge. Overførselsmodtagere bliver ikke dårligere stillet af at lønmodtagere får udbetalt deres egne feriepenge.
– Fattigdomsgrænsen for en enlig uden børn udgør 11.000 kroner efter skat ifølge Danmarks Statistik. For en familie med 2 voksne og 2 børn udgør grænsen 23.000 kroner. Ifølge min opfattelse har det intet med fattigdom at gøre.
Mette Frederiksen har også tidligere taget afstand fra Danmarks Statistiks fattigdomsgrænse
Af netop disse grunde har Danmarks Statistiks fattigdomsgrænse også tidligere været genstand for kritik.
Bl.a. tog statsminister Mette Frederiksen (S) tidligere i år afstand fra denne relative fattigdomsdefinition i Folketingssalen, da Enhedslisten krævede mere handling for at få danske børn ud af relativ fattigdom.
Her gav statsministeren udtryk for, at den relative fattigdomsgrænse, som Danmarks Statistik arbejder med, opgøres med en metode, som den røde tænketank Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har opfundet.
Samtidig erklærede hun, at der i mange tilfælde ikke var tale om “reel fattigdom”, selvom personer og familier godt kunne ligge under den relative fattigdomsgrænse.
Hvad er “relativ fattigdom”?
Danmarks Statistik definerer i et faktaark relativ fattigdom som følger:
– Relativ fattigdom betyder, at fattigdom måles i relation til den generelle levestandard i samfundet. Danmarks Statistiks indikator for relativ fattigdom kombinerer lavindkomst med lav formue og fraregner studerende.
– Fattigdom betragtes her relativt i forhold til normen i samfundet. Det vil sige, at man er relativt fattig, hvis man er langt fra at have de samme økonomiske muligheder og levevilkår som de fleste andre i befolkningen. Normen defineres som medianindkomsten. Medianindkomsten er det beløb, hvor halvdelen af befolkningen har en lavere indkomst og halvdelen en højere indkomst.
De nye tal fra Danmarks Statistik afslører også, at den socialdemokratiske regering ikke har levet op til sit løfte om at reducere uligheden – men at uligheden faktisk er blevet øget, siden Socialdemokratiet fik regeringsmagten.
