Islams ideologiske ekspansion og aggression hærger i disse tider et passivt og hjælpeløst Europa, men er pakket ind i myten om muslimer som ofre for diskrimination, had og islamofobi. Det er en vinderkombination, som er svær at slå. Hvis en politiker eller en journalist for 50 år siden blev beskyldt for antisemitisme, var det slut på karrieren. Det er det ikke mere. Snarere tværtimod, hvis man bare kalder sig anti-zionist, så glider jødehadet fint ned hos den offentlige mening. Til gengæld er man som politiker eller medie-medarbejder socialt død, hvis man stemples som islamofob. Eventyret om det israelske massemord på uskyldige civile på Al Ahli Hospitalet viste sig derfor umulig at aflive, selv om kendsgerningerne hobede sig op i modstrid med det fabrikerede eventyr fra Hamas. På en pressekonference fra Israels væbnede styrker (IDF) kunne en officer dokumentere, at eksplosionen var sket på parkeringspladsen foran hospitalet, som ikke havde fået strukturelle skader. Endvidere var det intet krater efter et bombenedslag, hvad der ville have været, hvis det var en israelsk flybombe. IDF afspillede en lydfil, der indeholdt en telefonsamtale mellem to Hamas-terrorister, som berettede, at der var tale om en raket affyret af Hamas fra en begravelsesplads umiddelbart bag ved hospitalet. De 500 dødsofre var et arabisk fata morgana.

Ingen medier tog konsekvensen af disse kendsgerninger og bragte dementier og beklagelser. Ikke engang, da Præsident Biden offentligt erklærede, at efterretninger fra det amerikanske forsvarsministerium påviste, at bomben ikke var israelsk, men kom fra ’det andet hold’, som han udtrykte sig. I stedet lod medier som BBC og CNN sagen dø i stilhed. Danske medier fulgte stort set trop, og TV2 og DR bragte nu kommentatorer på banen, der erklærede, at det kunne jo være ligegyldigt, hvem der var ansvarlig for tragedien, som jo under alle omstændigheder var en katastrofe for det ’palæstinensiske folk’.

Og det bringer os til endnu en arabisk succesmyte, nemlig eventyret om det palæstinensiske folk, der fik deres fædreland frarøvet af den nye israelske stat. Der findes imidlertid ingen traktater eller historiske optegnelser, der dokumenterer, at der har eksisteret et palæstinensisk folk endsige stat. Da romerne i år 134 smed jøderne ud af Judæa, som det jødiske folk havde beboet i umindelige tider, omdøbte de området til Palæstina, som var betegnelsen for en region og ikke en nation. Efter opløsningen af det osmanniske imperium blev Storbritannien af Folkeforbundet bemyndiget til at varetage administrationen af området, der nu skiftede navn til Trans-Jordanien.  Briterne overlod næsten 80 procent af territoriet til dannelsen af en arabisk stat med navnet Jordan og resten blev reserveret til oprettelsen af en jødisk nationalstat som vedtaget af Folkeforbundet.

‘Det palæstinensiske folk’ er en myte opfundet af Sovjetunionens efterretningstjeneste KGB med et formål at skabe et ideologisk våben til bekæmpelse af Israel, USA og de vestlige demokratier. Egypteren Yassir Arafat genopfandt sig selv som palæstinenser og blev chef for PLO (Den Palæstinensiske Befrielsesfront), som i de efterfølgende årtier først af de islamiske lande, men senere også af de vestlige demokratier blev accepteret som det palæstinensiske folks retmæssige repræsentant. Myten, eventyret var dermed endnu engang blevet til den vedtagne sandhed. En af PLO’s topledere, Zuheir Mohsen udtalte dog i 1977: ” Det palæstinensiske folk eksisterer ikke. Dannelsen af en palæstinensisk stat er kun et middel, der retfærdiggør kampen mod Israel for at bevare vores arabiske enhed. Når vi taler om eksistensen af et palæstinensisk folk, er det af politiske og taktiske årsager, fordi det er i vores arabiske nationale interesse, at vi opstiller eksistensen af et særskilt ’palæstinensisk folk’ som modtræk mod zionismen. Eksistensen af en separat palæstinensisk identitet eksisterer kun af taktiske grunde.”

Når palæstinenserne i dag sidder strandet og isoleret i Gaza og på Vestbredden, er det fordi den arabiske verden ikke vil have noget med dem at gøre.  Palæstinenserne bliver på de kanter betragtet som dovne tiggere og aggressive afpressere og er forment adgang til de arabiske samfund. Israels krig mod Hamas og myten om IDF’s bomber mod Al Ahli Hospitalet har sat fredsprocessen i Mellemøsten i dybfryseren, men Saudi-Arabien ser gerne Hamas forsvinde fra Jordens overflade, fordi Hamas er en terrororganisation styret og finansieret af Iran, sunni-islams fjende nr. 1.  Når Hamas snart er fordrevet fra Gaza, kommer fredsprocessen mellem Israel og Saudi-Arabien så småt i gang igen. Hvis de sunni-muslimske samfund vil undgå en iransk fjernstyring af Gaza, må de selv til fadet og tage ansvaret for administrationen af området, hvad Israel meget gerne ser realiseret.  Denne løsning vil give fast arbejde og ny livskvalitet til Gazas befolkning, der i dag må leve af internationale overførselsindkomster og almisser fra de arabiske lande.

Læs også BBC News fra 20.oktober

Og News fra Canada

Joe Biden er bestemt ikke blevet styrket – alt tyder på, at Demokraterne har mistet flertallet i Repræsentanternes Hus. Som følge af fintællingen ved vi ikke ved redaktionens slutning, hvorvidt omvalget i Georgia den 6. december bliver afgørende for det endelige resultat af Senatsvalget.

Vi kan dog allerede nu slå fast, at Bidens magt er amputeret. Vi kan også slå fast, at Biden er en historisk upopulær præsident. Konklusionen er, at der foreløbig er ro på kandidatspørgsmålet hos Demokraterne, og det er dårligt nyt for de blå, hvis vi lægger til grund, at Biden ikke vil kunne stå distancen imod Republikanerne i 2024.

McConnells håb.

Republikanerne er måske i første omgang skuffede over, at mindretalslederen Mitch McConnells forventninger ikke blev indfriet.

Men under overfladen leder resultatet formentlig Republikanerne i en mere succesfuld retning.

De håndplukkede kandidater – kaldet det nye højre – som Trump fik opstillet, klarede sig gennemgående dårligt; TV-lægen Mehmet Oz i Pennsylvania tabte til Demokraterne, selvom Fettermann stadig er forpint af følgerne fra en hjerneblødning.

Blake Masters i Arizona tabte til den Demokratiske astronautprofil Mark Kelly, selvom Masters har haft tech-milliarder i ryggen – ud over Trump-støtten.

Succesrig, veluddannet og ung.

Til gengæld vandt Trumps rival, den stærke Republikanske Florida guvernør Ron DeSantis sikkert over Demokraten Charlie Christ – ikke mindst i det traditionelt Demokratiske Dade County i Miami.

Der skal en del til, at ens ægtefælle mener, at man er sendt herned af Gud. Det kan være, at det er den myte Trump truer med at punktere. I altfald vil han afsløre ubehagelige hemmeligheder, hvis Ron stiller op imod ham. Trump skuffer ikke, når giftblanderiet starter.

Ron DeSantis har nu fået et rygstød til at stille op som præsidentkandidat, fordi Trumps egne kandidater ikke har klaret sig særlig godt, og fordi Trump kun kan stille op til 4 år mere, da en præsident kun må sidde i 2 perioder. Her er der mere fremtid i 8 år med den veluddannede 44-årige DeSantis, som ikke slæber byger af retssager for landsskadelig virksomhed og skattesvig med sig ind på kampagnesporet.

Uanset om Trump melder sit kandidatur, så er der nu flyvehøjde under DeSantis kampagne frem mod Pennsylvania Avenue. Forholdet mellem DeSantis og Donald Trump er iskoldt. Om 2 år vil Trump være 78 år og De Santis 46 år. 32 års forskel og noget bedre orden i penalhuset, er simpelthen gode argumenter for at pensionere Donald. Her skal vi huske, at DeSantis holdt Florida åbent – som ellers kun Bolsonaros’ Brasilien, Hviderusland og flokimmunitetens Sverige gjorde, mens det meste af den vestlige verden og Kina lukkede ned. Han er Trump med bedre uddannelse og noget mere pli.

Trump havde håbet, at hans håndplukkede højre-kandidater havde kunnet fjerne flertallet fra Demokraterne i Kongressen. Nu ser det ud til at flertallet kun blev flyttet i Repræsentanternes Hus, mens Demokraterne fastholder det snævre flertal i Senatet.

Fredelig magtoverdragelse.

Selvom nerverne sidder uden på tøjet, når resultatet er tæt, så er der genopstået et bredt ønske om at genfinde tilliden til, at amerikanere kan stole på amerikanere, når det kommer til at sikre en ærlig og ordentlig stemmeoptælling. Det er forudsætningen for en fredelig magtoverdragelse.

Jeg bygger min vurdering på det faktum, at der ikke har været optøjer ved valgstederne, og at begge partier er enedes om at foretage kontrollerede fintællinger. Det forekommer ordentligt og seriøst.

Er den sag så tilbage på sporet frem imod præsidentvalget? Nej – for der er valgt mere end 160 politikere ved Midtvejsvalget, som har erklæret sig som valgfornægtere. Trump har stillet det som et krav, for at opnå hans støtte som kandidat.

Da Trump efter sit nederlag i 2020 ringede til sin partifælde Brad Raffensperger i Georgia, for at presse ham til at finde de stemmer, som ville gøre Trump til præsident, stod Raffensperger fast på sin ubestikkelighed. Det tegner godt for Republikanerne, at Brian Kemp, Chris Carr og Brad Raffensperger vandt med flot margin.

Uanset hvilket parti man sympatiserer med, så kan USA ikke fungere som demokratisk leder af den vestlige verden, hvis ikke der er almindelig tillid og opbakning til retssystemet og demokratiet fra begge partier.

Geografi og Temaer

Teorier og fordomme kan de fleste genkende – særlig hos dem man er uenig med. Ofte er der en kerne af sandhed i de levedygtige opfattelser. Der er flere Demokrater, højere indkomst-niveauer og længere uddannelser på Øst- og Vestkysten, end der er i Midtvesten.

Demokraterne har haft held med at tiltrække kandidater, som ikke ligner deres traditionelle politikerprofil. Tænk på 2 meter høje John Fettermann med korte bukser og hættetrøje i Pennsylvania, og forretningsmanden med Republikansk fortid i LA; Rick Caruso. Den nyslåede Demokrats slogan “Clean up LA”, kører på en kombination af “Ud med de fremmede og hjemløse og ind med politiet, så vi kan genskabe trygheden…”

Det giver Demokraterne noget at tænke over. Hvis ikke de kan sikre lov og orden i storbyerne, så bliver de malet røde ved præsidentvalget…

Konkurrencen er hård, men økonomi vinder.

Demokratibegrebet, abortspørgsmålet, våbenlovgivningen, kriminaliteten, skolerne, social security og så må vi ikke glemme James Carvilles evige sandhed fra Clinton kampagnen i ’92; “Its the economy stupid!”.

I Storbyerne tyder meget på, at vinderkonceptet lyder noget i retning af “Sørg for at holde beskatningen nede, så der er løn til at betale regningerne, og sørg for at pengene ikke bliver stjålet af de kriminelle”.

Det farlige set fra et dansk synspunkt er, at når der er huller i både tøj, tænder og veje hjemme i staterne, så er der ikke meget vilje til at betale for at rette op på urolige forhold langt væk, og slet ikke til at finansiere den grønne omstilling!”

Da USA garanterer vores sikkerhed både direkte og gennem NATO – og da USA og Kina er Verdens største CO2 udledere – så er den korte version, at vi kommer til at påtage os et større ansvar og en større del af regningen.

Denne kedelige – men måske rimelige – virkelighed er lige blevet forstærket ved, at Biden er blevet stækket.

Vi har en krig i baghaven som amerikanerne ønsker stoppet til fordel for at sætte Kina alvorligt på plads. Vores claim to fame i Washington hedder Rigsfællesskabet: Uden Grønland spillede vi i 3. division – det lader danske politikere til ofte at overse!

Midtvejsvalget har på kort sigt gjort vores hverdag lidt dyrere og farligere, men hvis valgene var druknet i vold ligesom efter magtoverdragelsen i 2020, så var den vestlige verden tæt på sammenbrud.

Så min konklusion er, at uanset hvem man holder med i amerikansk politik, så er det i vores interesse, at det splittede USA finder sammen om de grundlæggende værdier.

Midtvejsvalget startede en proces med højere valgdeltagelse, mindre vold imod institutionerne og afvisning af de allermest religiøst inspirerede udfald båret af køn, race og seksuel orientering.

Midtvejsvalget har bragt håb om en fælles vej i USA frem for et splittede land.

]]> https://indblik.dk/fratelli-ditalia-med-giorgia-meloni-i-spidsen-vinder-valget-i-italien/ Mon, 26 Sep 2022 05:51:50 +0000 https://indblik.dk/?p=34232 Efter fem år med et usikkert flertal holdt sammen af ​​faktorer, der er alt andet end politiske, giver afstemningen den 25. september Italien en politisk ramme, der endelig er klar og defineret. 43% til centrum-højre og dermed en sejr til en centrum-højre-regering ledet af Fratelli d’Italia, med Giorgia Meloni i spidsen, partiet Lega med Matteo Salvini og Forza Italia med Silvio Berlusconi – tidligere premierminister.

Det er en klar ideologiske sejr for Fratelli d’Italia og dets leder, der efter al sandsynlighed bliver den første kvindelige regeringschef i Italiens historie. Der tales meget om politisk splittelse, men sådan er demokratiet – vælgerne taler og fordeler sig efter holdninger og observans.

Ses tilsvarende rund i Europa fremover, viser det måske den tendens, at pendulet svinger mod højre side af det politiske spektrum. Det blev i alt fald også resultatet af valget i Sverige for nyligt, hvor Sverigedemokraterne blev den store vinder. Valget i Italien er endnu mere bemærkelsesværdigt, da Giorgia Meloni`s parti ved sidste valg fik under 5% af stemmerne

Grunden til den store opbakning til Fratelli d’Italia skal ses i de seneste års teknokratregeringer og en usammenhængende politisk linje, der ikke har været i stand til at sikre en kulturel identitet og som har været præget af voldsom indvandring med deraf følgende udfordringer. Vælgerne ønsker et overordnet projekt, der også gør op med en alt for stor kontrol og påvirkning fra Bruxelles. Også økonomi og sociale forhold skal have et større Italiensk aftryk.

Giorgia Meloni har ført sin valgkamp cementeret på konservative slogans som “Gud, Italien og familien”. Dette har ført til, at venstreorienterede kritikere som en automatreaktion har trukket fascist-kortet, hvilket Meloni har afvist at hun vil forbindes med. Men helt klart er det, at venstreorienterede tiltag vil komme under pres med den kommende centrum-højre regering. Familiepolitik, indvandringspolitik, økonomisk politik og sikkerhedspolitik vil blive drejet i en anden retning.

I EU vil man antageligt ikke se med speciel stor velvilje på en regering anført af Fratelli d’Italia og man hører allerede sammenligninger med Mussolinis regering under anden verdenskrig og en Ungarn-Italien akse. Vil Giorgia Meloni blind lovprise de mange konventioner?

Den antageligt kommende premierminister siger selv, at hun vil regere Italien for samtlige italienere, samle folket, ophøje det og forene.

”Jeg vil være fokusere på det der samler fremfor det der splitter.” udtaler Meloni.

Mandag aften var der lagt op til en spændende afgørelse for den engelske premierminister Boris Johnson og den siddende engelske regerings fremtid.

Efter at have været indblandet i flere forskellige skandaler, heriblandt den medieomtalte ”Partygate”, havde en markant del af Johnsons egen parlamentsgruppe fået mistillid til ham, og havde af den grund indkaldt til en mistillidsafstemning.

Sent om aftenen kom resultatet så, og klokken 22:00 dansk tid kunne det offentliggøres, at Johnson havde overlevet afstemningen, men at det ikke var på overbevisende vis.

41 procent af Johnsons egen parlamentsgruppe har mistillid til ham

For at der kunne foregå en mistillidsafstemning, var det nødvendigt, at 15 procent svarende til 54 medlemmer af Johnsons egne partifæller fra det konservative parti indsendte et brev til formanden for partiets egne interne gruppe.

Her blev der indkaldt til afstemning, hvor alle 357 konservative medlemmer af Underhuset i det engelske parlament derefter skulle stemme ”ja” eller ”nej” til, om de stadig på trods af skandalerne havde tillid til Johnson som partileder.

Hvis resultatet viste, at 180 af Johnsons partifæller ikke længere havde tillid til ham, skulle han med øjeblikkelig virkning aftræde som både formand for de Konservative samt premierminister.

Da resultatet dog endelig kom, havde 148 stemt ”nej”, og Johnson kunne derfor fortsætte på begge poster.

De 148 partifæller, svarende til 41,2 procent af parlamentsgruppen, er stadig en betydelig del, og afstemningen anses derfor ikke som enden på Johnsons problemer.

Mod de 148 havde 211 medlemmer stemt for, at de fortsat havde tillid til Johnson, og premierministeren udtalte efterfølgende til Reuters:

– Jeg synes, at det var et overbevisende resultat, og det betyder, at vi som regering kan komme videre og fokusere på tingene, som jeg tror betyder noget for befolkningen.

Grundlaget for mandagens mistillidsafstemning er, som nævnt, Partygate-skandalen, der opstod efter, at Johnson i 2020 brød landets egne coronarestriktioner.

Problemet var derudover, at det ikke blot var et brud i den tilgivende ende, men at det skete ved premierministeren afholdt fester i de britiske regeringskontorer imens resten af landet var under massiv nedlukning, hvor den almene britiske borger i selvsamme periode ikke kunne deltage i begravelser.

Til at starte med var det uvis, hvor ansvaret lå, men en længeventet rapport udgivet i maj viste, at ansvaret lå hos landets øverste ledelse, og heriblandt selvfølgelig hos Johnson selv.

Med sine udtalelser maler Johnson et billede af en overbevisende sejr for ham selv samt en afslutning på hele skandaleforløbet, men Johnsons forgænger, Theresa May, var også igennem en mistillidsafstemning.

Dette var dengang på baggrund af, at Brexit-forhandlingerne ikke gik godt, og denne afstemning vandt hun lige så, såvel som den næste hun blev udsat for, men May endte dog alligevel til slut med selv at trække sig grundet det massive interne pres.

Af Philip Friis, philip@indblik.dk 

En katolsk skolebestyrelse i Ontario i Canada møder nu massiv kritik for en række bogafbrændinger, som tog deres start helt tilbage i 2019.

Dengang blev bogafbrændingerne beskrevet som værende en omgang ”flammerensning”. De afbrændte bøger opfattes af skolebestyrelsen som værende ”krænkende”, ”skadelige” eller ”farlige”.

Ofte har der været tale om bøger, der indeholdt beskrivelser af indfødte mennesker. Bøgerne, der er blevet afbrændt, er således bl.a. tegneserierne Tintin og Asterix.

Skolebestyrelsen for de katolske skoler i Ontario administrerer over i alt 30 folkeskoler, og er blevet mødt med meget kritik ovenpå bogafbrændingerne.

”Ikke-indfødte må ikke fortælle indfødte, hvordan de skal svare igen”

Dog er det også enkelte, som tager bogafbrændingerne i forsvar.

Franskcanadieren Suzy Kies er en såkaldt forvalter af ”indfødt viden” og beskriver sig selv som en ”urban, indfødt kvinde”.

Hun har forsvaret bogafbrændingerne og mener, at de er acceptable, fordi de afbrændte bøger er krænkende for indfødte i Canada.

Nye fund fra mediet Radio Canada viser dog, at Kies slet ikke er indfødt, som hun ellers påstår.

Radio Canada fremlægger nemlig, at Kies ikke har haft nogle indfødte forfædre så langt tilbage som til 1780.

Samtidig fremlægger Dominique Ritchot, der er koordinator ved det fransk-canadiske slægtsforskningsinstitut, at det godt kan være, at Kies så har forfædre tilbage i 1780, men det har næsten alle andre franskcanadiere også.

Kies har, udover at være en selvudnævnt repræsentant for canadiske indfødte, også en bestyrelsespost i en særlig indfødte-kommission, som den canadiske premierminister, Justin Trudeau, og hans parti har nedsat.

Og netop den canadiske premierminister har også været ude og kommentere på bogafbrændingerne.

Han udtaler bl.a:

– Personligt vil jeg aldrig bakke op om bogafbrændinger, udtaler Trudeau bl.a. til National Post og tilføjer dog, at “det er ikke ikke-indfødtes ret at fortælle indfødte mennesker, hvordan de skal føle, handle eller svare igen for at opnå forsoning.

Af Philip Friis, philip@indblik.dk

Forskellige storbyer i Australien forlængede for nyligt deres nedlukninger.

I denne forbindelse blev der samtidig skruet op for coronarestriktionerne, og dermed er bøden for at forlade sit hjem i modstrid med gældende ordrer fra myndighederne nu 5000 australske dollars, beretter Reuters.

Dette svarer til 23.000 danske kroner.

Den fortsatte nedlukning og de vidtgående restriktioner har ført til store demonstrationer flere steder i landet.

Forlængelsen af de australske nedlukninger kommer som følge af en stigning i smittetilfælde. 

Men på trods af de nye smittetilfælde har Australien, sammenlignet med andre lande fra den udviklede verden, et meget lavere antal coronatilfælde og coronadødsfald med hhv. lige over 38.000 smittetilfælde og lige under 1000 dødsfald med corona. 

Alligevel har de australske politikere forlænget de allerede langvarige lockdowns.

Indblik har tidligere skrevet om, hvordan Australiens hovedstad, Canberra, endda lukkede helt ned efter blot ét smittetilfælde.

Læs mere om det her.

Derudover har politikerne indført, at bryllupper og begravelser kun må afholdes om søndagen, samtidig med at australske skoler landet over fortsat skal være lukket helt ned.

Den forlængede australske nedlukning har, som sagt, ført til store protester overalt i Australien.

Over 250 mennesker er blevet arresteret af politiet indtil videre, og derudover er der også blevet uddelt hundredvis af bøder i forbindelse med protesterne, skriver The Daily Wire.

Dette har ført til, at de australske storbyers lokale regeringer har anmodet det australske forsvarsministerium om ekstra forsvarspersonnel.

Det ekstra forsvarspersonnel skal bl.a. hjælpe til med at slå ned mod demonstrantrationer, men derudover går anmodningen også på, at det ekstra forsvarspersonnel skal støtte politiets arbejde med at håndhæve de australske coronarestriktioner

Det er dog ikke en helt ny tendens, at der bliver tilsendt ekstra forsvarspersonnel for at håndhæve de vidtgående restriktioner. 

Mere end 500 militærfolk har tidligere hjulpet det lokale politi i Sydney med blandt andet at overvåge og håndhæve coronarestriktioner på hoteller og i lufthavne.

Af Sebastian Borgå, sebastian@indblik.dk 

Ordet bunder i hvidt kristent overherredømme fra den britiske kolonialisme, mener identitetspolitiske akademikere og influencers.

Vreden mod madnavnet startede, da BuzzFeed postede en video af madinfluencer Chaheti Bansal, som klart opfordrede folk til at undlade anvendelse af ordet ”karry”.

– Man siger at maden i Indien ændrer sig for hver 100 kilometer, man bevæger sig, men alligevel bruger man dette uspecifikke ord (karry, red.), som er populariseret af hvide mennesker, der ikke kunne drømme om at lære de faktiske navne på vores madretter, siger hun i en video på mediet BuzzFeeds Instagram.

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af Tasty (@buzzfeedtasty)

Lektor i religionsvidenskab på University of Vermont, Ilyse R. Morgenstein Fuerst, har derefter påstået, at ordet bunder i ”hvidt, kristent overherredømme” i et interview med NBC News.

Her refererer Morgenstein til den britiske imperialisme i Indien, hvor hun angiver, at inderne serverede mad til de europæiske kolonisters tallerkener.

– De ville have mad der var krydret, men ikke for meget. Aromatisk, men ikke lugtende. Og denne mangel på temperament i vores mad eller vores følelsesmæssighed er et problem.

– Det har rod i hvidt, kristent overherredømme, siger Morgenstein.

I Storbritannien er opslaget blevet mødt med latterliggørelse. Standupkomiker og medlem af partiet Reclaim Party, Leo Kearse, har således sagt følgende:

– Hvad er racistisk i dag? I dag er ordet ”karry” racistisk, og vi skal nu alle stoppe med at bruge det, fordi en blogger græder over det.

Cyrus Todiwala, som er indisk chefkok og restauratør i London, har dog til britiske GB News udtalt, at han ikke er enig i, at ordet ”karry” er racistisk. 

‘I don’t consider it racist, I think it’s lack of education’

Cyrus Todiwala, Indian Chef & owner of Café Spice Namaste, says the word ‘curry’ isn’t racist, but ‘I would be happy if British people didn’t call all Indian food curry, and regard it as Indian cuisine’ pic.twitter.com/gXkqSOGiTh

— GB News (@GBNEWS) August 9, 2021

Han mener snarere, at ordet er et resultat af, at indiske kokke ikke har været opmærksomme på at lære folk i England om den indiske madkultur.

Af Philip Friis, philip@indblik.dk

Den tidligere ærkebiskop af Canterbury, Sir Rowan Williams, fra det højeste kirkelige embede i den anglikanske kirke, sammenlignede for nylig den svenske klimaaktivist Greta Thunberg med bibelske profeter.

Den britiske teolog og forhenværende ærkebiskops udtalelse fandt sted sted under en kristen festival ved navn Korsvei-festivalen i den norske by Sljord.

Mere præcist var det i forbindelse med en paneldiskussion, at Williams, som deltog via en video-forbindelse, sammenlignede den svenske klimaaktivist med profeter fra Bibelen.

Den norske avis Vårt Land beretter, at Williams efter at have udtrykt sin dybe beundring for Thunberg, beskrev den 18-årige klimaaktivist som “et meget godt eksempel på en profetisk stemme”.

Endvidere hævdede den forhenværende ærkebiskop Williams, at Greta – ligesom profeten Jeremias – var ankommet som en kraft til at tale til nationerne, og fortsatte endda med at omtale Gud som sendebud:

– Gud har skabt en profet i Greta Thunberg på en måde, som ingen har kunne forudsige. Hun har sagt ting, som ingen andre kunne have sagt. Gudskelov for hende!

Greta Thunberg er blevet sammenlignet med guddommelige figurer før

Profeten, som Sir Rowan Williams sammenlignede Thunberg med, er som sagt profeten Jeremiah fra Det Gamle Testamente.

Men det er faktisk ikke første gang, at den 18-årige svensker bliver sammenlignet med højtstående bibelske figurer – og endda ikke første gang, at en kirkelig repræsentant gør det.

For eksempel hyldede den skånske Linhamn kirke Thunberg som efterfølgeren til selveste Jesus Kristus, og uddybede i et opfølgende tweet, at hun var en god rollemodel for os alle.

Helt præcist skrev Linhamn kirken 1. december i 2018:

– Bekendtgørelse! Jesus af Nazareth har nu udpeget en af ​​hans efterfølgere, Greta Thunberg.

Anna Ardin, der er dekan i den svenske kirke, har også hævdet, at Thunberg er en profet i vores tid, ligesom de bibelske figurer Ezekiel, Esajas, Elias og Jeremias engang var, og skrev i en kronik i den kristne avis Kyrkans Tidning følgende:

– Vi vil påstå, at Sverige har en profet, der er aktiv – lige nu. Hendes navn er Greta Thunberg, og hun kan fuldt ud sammenlignes med Bibelens profeter, og dekanen understregede afslutningsvis:

– Pointen er, at vi skal lytte til budskabet, fordi budskabet kommer fra Gud. Det kræver en radikal omstilling til et liv og et samfund uden fossile brændstoffer.

Nedlukningen indebærer, at de omkring 400.000 indbyggere i videst muligt omfang skal holde sig hjemme.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Canberra har ikke oplevet noget lignende siden en national nedlukning i pandemiens tidlige dage i 2020.

– Det her er den mest alvorlige sundhedsrisiko, vi har stået over for i territoriet i år. Eller faktisk siden pandemiens begyndelse, siger Andrew Barr, der er den ledende minister for Australian Capital Territory, hvor Canberra ligger.

Han tilføjer, at den smittede person har bevæget sig rundt i lokalsamfundet inden en test viste, at vedkommende var positiv.

Kort tid efter nedlukningen blev offentliggjort, begyndte folk at strømme til dagligvarebutikkerne. De fleste af dem uden at bære mundbind. Myndighederne appellerer til folk om ikke at hamstre varer.

– Der er ingen grund til at foretage panikindkøb. Og vores vigtigste budskab til folk er, at de skal være tålmodige, være venlige over for hinanden, og tænke sig om, siger hovedstadens sundhedsminister, Rachel Stephens-Smith, ifølge AFP.

I modsætning til mange andre lande har Australien i månedsvis være stort set fri for coronarestriktioner. Men det har den særligt smitsomme Delta-variant ændret på.

Australiens to største byer, Sydney og Melbourne, er aktuelt lukket ned. Det er sket efter flere udbrud af varianten. Det rammer over ti millioner mennesker.

I Sydney er der siden udbruddet begyndte i slutningen af juni registreret omkring 6500 smittetilfælde og 36 coronarelaterede dødsfald.

I forhold til de fleste andre industrialiserede lande er Australien sluppet nådigt gennem pandemien. Der har været 946 dødsfald i en befolkning på godt 25 millioner.

Danmark med cirka 5,8 millioner indbyggere har omkring 2500 dødsfald.

Til gengæld er antallet af færdigvaccinerede i Australien langt lavere end i sammenlignelige lande. Kun 19,4 procent er fuldt vaccineret.

Ifølge The Guardian rækker det kun til en placering som nummer 35 ud af de 38 lande i den vestlige verdens økonomiske samarbejdsorganisation, OECD.

/ritzau/