Økologi – Indblik.dk

Klimaafgift på varer ville straffe oksekød og økologi

Redaktionen — Wed, 23 Sep 2020 09:35:03 +0000

[vc_row][vc_column][vc_column_text]

Klimaafgift på varer ville straffe oksekød og økologi

Tænketanken Growz har beregnet priserne, hvis fødevarer blev belagt med CO2-afgifter i stedet for nuværende afgifter. Det ville skabe meget anderledes priser.
Af Kaj Mieritz, kaj@indblik.net
Klimaafgifter kunne gøre oksekød 50% dyrere og være fordelagtige for dansk landbrug. Det er konklusionen på en række beregninger, som direktøren i Growz – tænketanken for de grønne erhverv – hortonom og ph.d. Allan Holm Nielsen har lavet.
Han har sat sig for at beregne konsekvenserne, hvis man lagde CO2-afgifter på fødevarer i stedet for de nuværende afgifter.
Som udgangspunkt har han beregnet afgifterne på diesel, benzin og strøm, relativt til CO2-udledning. Han når frem til, at afgifterne er:
Diesel: 1,44 kr. pr.kg CO2 incl. moms
Benzin: 2,20 kr. pr.kg CO2 incl. moms
Strøm: 7,43 kr. pr.kg CO2 incl. moms
Allan Holm Nielsen har så fundet tallene – primært fra Aarhus Universitet – på, hvor meget CO2 der udledes ved produktionen af hver enkelt fødevaretype. Hvorefter resten af regnestykket er relativt enkelt.
Der er i sagens natur stor forskel på, hvor dyre fødevarerne bliver, alt efter hvilket afgiftsniveau man benytter. For oksekød ville den lave afgift (diesel) betyde en stigning i forhold til prisen i dag på ca. 20 kr./kg, den mellemste afgift en stigning på 30 kr./kg og den høje afgift en stigning på 100 kr./kg i forhold til prisen i dag.
Store forskydninger
Der ville også ske store forskydninger i priserne på de enkelte varegrupper: F.eks. ville en afgift på mellemste niveau (benzin) gøre et kilo okse- eller lammekød ca. 50% dyrere end i dag, mens svine og kyllingekød blot ville blive 10% dyrere. Det ville give et betydeligt incitament til at købe klimavenligt.
I dag er ris ofte billigere end kartofler – men med CO2-afgiften ville det ændre sig, så kartofler blev markant billigere.
Danske produkter som gulerødder, hvidkål, løg og salat ville kun stige marginalt. Danske æbler ville blive favoriseret i forhold til udenlandske. Både rugbrød og pasta ville forblive billigt.
En del fødevarer er i dag pålagt afgifter, som er højere end de her beregnede klima-afgifter. Chokolade, slik og sukker ville med de nye afgifter blive billigere end i dag.
”For at fødevarer generelt ikke skal blive for dyre for forbrugerne med de nye CO2-afgifter, kunne man samtidig fjerne moms på fødevarer – så man på den måde ikke bare pålægger forbrugerne en ny hovedløs afgift til staten, men faktisk tilpasser afgiften til det enkelte produkts klima-belastning,” siger direktør Allan Holm Nielsen.
Allan Holm Nielsen ser noget positivt i tanken om en afgift, som afspejler det reelle ressourceforbrug, arealforbrug og transportafstand.
”Den vil give mening ud fra et rent ressourceoptimerings-perspektiv også,” siger han.
Fordel for danske landmænd
I Danmark har vi allerede en meget klimaeffektiv fødevareproduktion. Konkurrencemæssigt vil klimaafgiften også være en klar fordel.
”For den enkelte landmand kunne det give incitament til at indrette sin produktion, så den ikke længere var en bulk-vare med pris som vigtigste parameter, men kunne markedsføres som klimavenlig,” siger Allan Holm Nielsen.
En CO2-afgift har også ulemper: De dyr, som går ude og græsser og dermed vokser langsommere end dyrene i stalden, vil blive pålagt betydelige CO2-afgifter. Det samme gælder for mange økologiske produkter. F.eks. spiser en økologisk høne meget mere foder end en konventionel, og den optager også mere plads.
Se her Growz’ beregninger om CO2-afgiftens størrelse på de enkelte fødevarer – alt efter det niveau man vælger (åbner i nyt vindue).[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”2588″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”2799″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”4093″][/vc_column][/vc_row]

Landbruget kritiserer klynk fra økologer

Redaktionen — Wed, 16 Sep 2020 12:13:45 +0000

[vc_row][vc_column][vc_column_text]

Landbruget kritiserer klynk fra økologer

Bæredygtigt Landbrug kritiserer Økologisk Landsforenings klager over, at der ikke kommer endnu flere penge til økologi.
Af Kaj Mieritz, kaj@indblik.net
”Investeringerne til økologi har de sidste fem år været under udfasning og rammer et rungende nulpunkt i 2022,” skriver interesseorganisationen Økologisk Landsforening (ØL) i et indlæg på Altinget.dk, rettet mod regeringen og støttepartier. Indlægget hedder ”Regeringen må stoppe udhulingen af økologien”.
De to forfattere, direktør Helle Borup Friberg og formand Per Kølster fra Økologisk Landsforening, udtrykker stor skuffelse over, at regeringen ikke har overholdt ”løfter om at sikre flere midler til eksportfremme og markedsudvikling, at afsætte permanente midler til innovation og forskning, at samarbejde med detailhandelen om billigere og mere tilgængelig økologi, at oprette en pulje til uddannelse af køkkenpersonale, så der kommer mere økologi og mindre madspild i køkkenerne og endelig at arbejde for indretning af EU’s landbrugspolitik, så den understøtter mere økologi i hele Europa.”
Og argumenterer videre i artiklen med alle de lyksaligheder, økologi bringer til menneskeheden.
Faglig konsulent i interesseorganisationen Bæredygtigt Landbrug, Poul Vejby Sørensen, imødegår i et indlæg på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside økologernes argumenter. Indlægget blev sendt til Altinget.dk, men blev afvist.
”Der er grund til at respektere mange økologiske producenter som gode og engagerede ’håndværkere’, som forsøger at øge prisen på deres produkter med selvvalgte benspænd og storytelling,” skriver Poul Vejby Sørensen, ”men Økologisk Landsforening er simpelthen langt over kanten, hvad angår seriøsitet og ordentlighed, når foreningen advarer regeringen mod at ’udhule’ økologien”.
Poul Vejby Sørensen skriver: ”Præmissen for denne advarsel er simpelthen grotesk. Ingen regering har nogensinde ’udhulet økologien’. Tværtimod har regering efter regering år efter år pumpet økologien kunstigt op med million efter million i tilskud til etablering, drift, til markedsføring osv, osv.”
Bæredygtigt Landbrugs chefkonsulent opregner herpå en række fakta, som også tidligere har været omtalt i Indblik.net, blandt andet at reglerne for økologisk produktion tillader en række stoffer i produktionen, som økologerne ellers forsager, både gødning og kemiske hjælpemidler. Han gennemgår derudover nogle af ØL’s påstande, som han mener ”vil kunne domfældes for ulovlig anprisning”: Fakta om klimaaftrykket:
PVS: ”Økologi kan naturligvis ikke konkurrere med moderne konventionelt moderne landbrug, hvad angår klima og plads til naturen, når økologiske arealer kun producerer 50 til 75% af udbyttet i moderne ressourceoptimeret landbrugsproduktion. Økologisk produktion udleder mindst 150% og helt op til 170% af den mængde CO2, som moderne kulturteknik præsterer.”
Det, ØL ønsker, konkluderer Poul Vejby Sørensen, er, at der indsættes fiktive værdier for økologiens lyksaligheder, når der nu ikke er nogen objektiv særlig kvalitet ved produkterne.
”Økologisk produktion er simpelthen mindre bæredygtig end konventionel produktion på grund af arealforbruget. Det er en kendsgerning, der ikke lader sig ændre med propaganda og politiske slagord,” slutter han sit indlæg.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”1345″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”2947″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”8174″][/vc_column][/vc_row]

Kan man smage økologi? Svaret er NEJ

Redaktionen — Tue, 23 Jun 2020 14:00:17 +0000

[vc_row][vc_column][vc_column_text]

Kan man smage økologi? Svaret er NEJ

Blindsmagning af økologiske og konventionelle produkter viser, at forbrugerne dårligt kan smage forskel. Flertallet foretrækker faktisk konventionelt kød.
Af Kaj Mieritz, kaj@indblik.net
Spørger man de forbrugere, som betaler ekstra for økologiske produkter, om de kan smage forskel på økologiske og konventionelle fødevarer, svarer mange, at det kan de. Og at økologiske varer smager bedst.
Men virkeligheden er en anden:
I et konkret forsøg på Aarhus Universitet blev deltagerne bedt om at fortælle, hvilke koteletter af gris de bedst kunne lide. Her pegede et flertal på de økologiske koteletter, før de smagte dem. Efter blindsmagningen viste det sig dog, at deltagerne foretrak de almindelige koteletter – men dog kun marginalt.
Det fortæller professor Jørgen Thøgersen, der forsker i bæredygtig forbrugeradfærd på Aarhus Universitet, til voresmad.dk, som udgives af interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer.
Blindsmagningen viste, at der var en marginal, men dog signifikant forskel i retning af, at folk bedst kunne lide almindeligt kød, selvom de forventede det modsatte.
Ifølge andre forsøg på Aarhus Universitet og forsøg på Teknologisk Institut er der da heller ikke nogen forskel i smag og struktur fra henholdsvis friland, økologiske og almindeligt landbrug.
At nogle forbrugerne under blindsmagningen fravælger det økologiske kød, skyldes måske, at frilands- og økologisk kød stadig nogle gange opleves som lidt sejere i strukturen, siger lektor Margrethe Therkildsen, Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet.
”Det skyldes, at frilandsdyrene typisk får langsommere opvækst end dyrene i almindelig produktion. Det kan dog ligefrem være en fordel, hvis man håndterer kødet korrekt – det vil sige lader kødet modne som vi eksempelvis kender det fra krogmodnet kød, eller tilbereder det ved lavere temperatur i længere tid,” siger hun til voresmad.dk.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”2028 “][/vc_column][vc_column width=”1/3”][qk_post id=”2510 “][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=” 3593″][/vc_column][/vc_row]

Økologisk planteavl forurener klimaet lige så meget som konventionelt

Redaktionen — Mon, 25 May 2020 11:25:55 +0000

[vc_row][vc_column][vc_column_text]

Økologisk planteavl forurener klimaet lige så meget som konventionelt

Det konstaterer en international videnskabelig undersøgelse med deltagelse fra Aarhus Universitet. Samtidig får økologiske landmænd langt større tilskud.
Af Kaj Mieritz, kaj@indblik.net
”Udledningen af nitrat (NO3) og lattergas (N2O) fra dyrkningen af markerne har betydelig negativ indflydelse på klimaet og miljøet. Skønt disse miljøbyrder er mindre pr ha i økologiske landbrug end i konventionelle brug i gennemsnit, så er udledningen pr. produceret enhed stort set den samme i økologisk som i konventionelt landbrug.”
Sådan står der i dansk oversættelse i sammendraget til en videnskabelig undersøgelse, som er lavet af forskere på en lang række universiteter i Norge, Sverige, Polen, Schweiz, Spanien, USA, Storbritannien og Danmark. Fra Danmark har professor Jørgen E. Olesen, Aarhus Universitet, deltaget. Undersøgelsen har den engelske titel ’Reviews and syntheses: Review of causes and sources of N2O emissions and NO3 leaching from organic arable crop rotation’.
“Hvis økologisk landbrug skal bevare sit mål om at være miljø- og klimavenligt, må man gøre noget ved denne udledning,” hedder det videre i sammendraget. Og i forskningspapiret diskuteres efterfølgende, hvordan det eventuelt kan lade sig gøre.
Kritiker: Økologi favoriseres
Agronom Poul Vejby-Sørensen, som er faglig konsulent for interesseorganisationen Bæredygtigt Landbrug, er skeptisk over for undersøgelsen, som han mener er ”for venlig” over for den økologiske produktion: Han siger:
”Hele opgørelsen af temaet ’økologisk versus konventionel produktion’ er temmelig subjektiv.
”Det er så endt med, at studiet er ’behersket kritisk’ med en melding om, at de to produktionsformer har samme niveau for klima- og miljøbelastning per produktenhed, hvor førende internationale forskere siger samme niveau for klima- og miljøbelastning per arealenhed – og dermed 50-70 procent højere klimabelastning.”
Poul Vejby-Sørensen fortsætter:
”Forskningen omkring økologi er i betydelig grad ”politisk belastet”. Og forskningen er i sin natur stærkt holdningspåvirket. Den politiske vinkel påvirker arbejdet langt ind i Klimarådet, hvor den eneste landbrugsekspert er ansat på Aarhus Universitet og tændt af den økologiske flamme. Der har været samme problemer med økologiforskning i andre lande – bl.a. Storbritannien (Newcastle University).”
Poul Vejby-Sørensen minder om den tidligere anvendte tabel fra svenske forskere:[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_single_image image=”7651″ img_size=”742×440″][vc_column_text]Og resultaterne fra Chalmers Universitet, Göteborg:[/vc_column_text][vc_single_image image=”7652″ img_size=”968×665″][vc_empty_space height=”20px”][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_column_text]Økologiens særlige status
Diskussionen om økologiens klimapåvirkning er interessant, set i lyset af den særlige status politikerne har tildelt økologi i Danmark.
I 2018 aftalte den daværende borgerlige regering med Dansk Folkeparti at afsætte 1.005 millioner kroner til tilskud til de landmænd, som ønskede at omlægge til økologi. Der er også tilskud til markedsføring af økologiske produkter. Ifølge en redegørelse fra Miljø- og Fødevareministeriet fra februar 2019 er der siden 2011 brugt 5.080 millioner af skatteydernes penge på at få flere økologiske produkter frem til forbrugerne.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_single_image image=”7653″ img_size=”1023×297″][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_column_text]Og den nuværende regering har som mål at fordoble det økologiske areal i Danmark.
En økologisk heltidslandmand fik i 2018 godt 300.000 kr. mere i offentlige tilskud end en landmand, som driver et konventionelt, videnbaseret landbrug. Det viser tal fra Danmarks Statistik. En landmand, som driver konventionelt landbrug, fik i gennemsnit 500.112 kr. i støtte i 2018. En økologisk landmand fik 808.300 kr. En forskel på 308.188 kroner eller 62%.
Det skyldes, at økologen dels får ”normal” støtte ligesom den konventionelle landmand, men dertil nyder han godt af særlige økologiske støtteordninger. Især batter økologitilskuddet på 228.574 kr., som økologerne får som kompensation for, at de er pålagt en række restriktioner under dyrkningen af deres afgrøder. Eksempelvis at de ikke må bruge handelsgødning.
Økologiske produkter ikke sundere
Økologerne har politisk medvind, selvom økologiske produkter i virkeligheden ikke er sundere end konventionelle produkter. Dette kom konkret til udtryk i en dom ved Tingsrätten i Stockholm for et par år siden, hvor retten pålagde COOP at ændre sin markedsføring om, at økologiske varer var sundere end konventionelt producerede varer. Det var der intet bevis for, sagde retten. Forskning på Aarhus Universitet har heller ikke fundet belæg for, at økologiske fødevarer er sundere end konventionelt producerede danske fødevarer.
Der findes nemlig ikke målemetoder, som kan adskille et økologisk produkt fra et konventionelt produceret produkt. Men en af de ting, man kan måle, er sprøjteresterne i produkterne. Det gør EU-institutionen EFSA (European Food Safety Authority) en gang om året.
Senest fandt man spor af 150 sprøjterester i økologiske produkter. Danske økologiske landmænd har tilladelse til at bruge 40 forskellige kemikalier i deres produktion, herunder kobber og svovl. Men I Danmark måler man kun for et sprøjtemiddel, Spinosad. Så derfor ved køberne faktisk ikke, om der er kobber- og svovlrester i danske økologiske produkter. Den hyppigste rest i EFSA’s undersøgelse af økologiske produkter var netop kobber.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”2510″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”2947″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”5507″][/vc_column][/vc_row]

Svært at kontrollere økologiske produkter

Redaktionen — Tue, 18 Feb 2020 09:25:26 +0000

[vc_row][vc_column][vc_column_text]

Svært at kontrollere økologiske produkter

Analyser kan vise, om en økologisk landmand har anvendt ulovlig kunstgødning. Men metoden kan ikke skelne mellem økologisk og konventionel gylle.
Af Kaj Mieritz, kaj@indblik.net
Økologiske produkter er dyrere end ikke-økologiske varer, og derfor er det attraktivt at producere økologiske fødevarer. Det forudsætter imidlertid, at de økologiske landmænd overholder en række krav med hensyn til kun at bruge et begrænset antal sprøjtemidler og ikke anvende kunstgødning til planterne.
I dag leder man primært efter pesticidrester, når det skal afgøres, om en vare er økologisk eller ej.
”Men den metode er langtfra sikker nok,” siger adjunkt Kristian Holst Laursen, som leder en forskergruppe indenfor planteernæringsstoffer og fødevarekvalitet på Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet.
”Analysen for pesticidrester kan ikke afsløre, om alle regler for økologisk produktion er overholdt, såsom fraværet af kunstgødning.”
Derfor har man på Kristian Holst Laursens Institut udviklet en ny analysemetode til brug for økologi-kontrollen.
”Vores metode kan bruges til at skelne økologiske grønsager fra konventionelle ved at kigge på, hvordan planterne er gødsket,” siger Kristian Holst Laursen og tilføjer, at omfanget af eksempelvis tomater, kartofler og æbler, der fejlagtigt får øko-klistermærket på sig, er ukendt, fordi man ikke undersøger, hvilken gødning der er brugt.
Metoden i den nye analyse fokuserer på isotopsignaturen i planten ved at isolere den kemiske forbindelse sulfat, som kan afsløre, hvordan planten er dyrket. Det vil vise, om landbruget har brugt kunstgødning.
”Isotop-metoden kan dog ikke vise, om den naturlige gylle, som anvendes på den økologiske mark, kommer fra økologisk eller konventionelt landbrug,” siger Kristian Holst Laursen til Indblik.net.
For lidt økologisk gylle
Økologiske landmænd har tilladelse til at anvende 50% konventionel gylle på deres marker, fordi der ganske enkelt ikke findes tilstrækkeligt med gylle fra økologisk landbrug. Netop det forhold får en læser af Indblik.net til at sende en mail til redaktionen:
”Jeg har kendskab til, at man i økologisk kartoffeldyrkning må bruge op til 50% konventionel gødning, suppleret med økologisk gødning. Det er kommet mig for øre, at de to slags gødninger ikke altid fordeles med 50% af hver slags på marken, men at nogle marker gødes med 100% konventionel gødning, mens andre marker gødes med 100% økologisk gødning.”
”Det vil sige, at folk, der tror, de køber økologiske varer, ikke kan være sikre på, at de varer, de køber, ikke er gødsket med minimum 50% økologisk gødning. Er det ikke at snyde forbrugeren, som tror, hun køber økologisk?”
Den kan den nye isotop-analyse altså ikke afklare. I øvrigt er den endnu ikke taget i anvendelse eller afprøvet af Fødevarestyrelsen, som er kontrolinstansen, når det gælder økologi.
Fagkonsulent i interesseorganisationen Bæredygtigt Landbrug Poul Vejby-Sørensen mener, at mistanken om problemerne med de økologiske produkters status som reelt økologiske er velbegrundet.
”Det reelle problem er,” siger han, ”at økologiske fødevarer ikke kan kontrolleres direkte, af den simple grund at der ikke findes målbare ’økologiske’ egenskaber.”[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”5302″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”1345″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”4057″][/vc_column][/vc_row]

Større mængder dioxin og PCB i økologiske æg

Redaktionen — Fri, 22 Nov 2019 11:46:54 +0000

[vc_row][vc_column][vc_column_text]

Større mængder dioxin og PCB i økologiske æg

Mængden af dioxin i udegående høns betyder, at forbrugeren helst bør variere sit forbrug af æg, meddeler Fødevarestyrelsen. Tænketanken Growz undrer sig over forskellig tilgang på økologiske og konventionelle fødevarer.
Af Kaj Mieritz, kaj@indblik.net
Idéen om, at økologiske fødevarer er sundere end dem, som produceres af videnbaserede landbrug, får et skud for boven af en ny statistik fra Fødevarestyrelsen. Den viser indholdet af de farlige stoffer PCB og dioxin i økologiske æg og i ikke-økologiske æg. Og det viser sig, at økologiske æg indeholder 2 til 3 gange mere dioxin end bur- eller skrabeæg, mens PCB-indholdet i øko-æg er 8 til 12 gange højere end i bur- og skrabeæg. PCB og dioxin er giftstoffer, som er kræftfremkaldende og hormonforstyrrende. Her er tabellen:[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_single_image image=”3607″ img_size=”750×366″][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_empty_space height=”23px”][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_column_text]Det er tænketanken for de grønne erhverv Growz, som har fremlagt statistikken, og direktøren for tænketanken, hortonom, ph.d., Allan Holm Nielsen, undrer sig over, at forbrugerne ikke bliver gjort opmærksom på, at der er væsentlig flere giftrester i økologiske æg – selvom mængden er under grænseværdien.
”Det er jo interessant at konstatere, at når økologiske produkter indeholder flere giftrester end konventionelle varer, så er de ikke farlige for forbrugerne, så længe giftmængden er under grænseværdierne. Men når det gælder pesticider, som man bruger i konventionelt landbrug, så er overholdelse af grænseværdierne ikke et gyldigt bevis på, at fødevarerne er sikre,” siger Allan Holm Nielsen.
PCB er et olielignende industrikemikalie med lang holdbarhed, som blev brugt til rigtig mange formål, især i byggeriet i 1950’erne, 1960’erne og 1970’erne, inden det blev forbudt i 1976. Det oplagres i fedtvævet hos dyr og mennesker. Dioxiner er et klorholdigt stof, som dannes i små mængder ved forbrænding af affald og i forskellige industrielle processer.
Fødevarestyrelsen: Dioxin uundgåeligt
Fødevarestyrelsen skriver på sin hjemmeside, at ”dioxin i små mængder i fødevarer er uundgåeligt,” men at ”langt de fleste æg overholder grænseværdien for dioxin”.
Videre skriver styrelsen:
”Det er derfor generelt ikke et sundhedsmæssigt problem at spise æg fra udegående høns – økologiske eller konventionelle. Der er dog set forhøjet indhold i æg fra nogle mindre besætninger med udegående høns og ligeledes æg fra hobbyhøns. Hvis du gerne vil købe æg fra gårdsalg, er det derfor en god idé at købe æg fra forskellige gårde suppleret med æg fra supermarkedet. Du bør ligeledes supplere dine hjemmeproducerede hønseæg med indkøbte æg.”
Også gift i økosvin
Men risikoen for at der er større mængder PCB i økologiske fødevarer begrænser sig ikke kun til æg. Det gælder også økologiske kyllinger og økologiske svin – igen forårsaget af at de opholder sig meget udendørs, hvor giftstofferne findes. Ifølge Fødevarestyrelsens tal fra 2018 indeholder øko-svin og øko-kyllinger også ca. 10 gange mere PCB end kødet fra konventionelle besætninger.
Der er endog eksempler på, at tallene for indhold af PCB og dioxin lå meget tæt på grænseværdierne, bl.a. ved to stikprøver i 2016 og 2017. I 2015 fandt man en økologisk so, hvor grænseværdierne var overskredet.
Uddybende information fra Fødevarestyrelsen her.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”2588″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”3349″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”1540″][/vc_column][/vc_row]

Fødevareminister: Øko-fødevarer er ikke sundere

Redaktionen — Wed, 13 Nov 2019 11:19:11 +0000

[vc_row][vc_column][vc_column_text]

Fødevareminister: Øko-fødevarer er ikke sundere

Mogens Jensen medgiver, at der ikke er helbredsgevinster ved økologiske produkter. Han bekræfter også, der kan findes pesticidrester i økologisk mad.
Af Kaj Mieritz, kaj@indblik.net
Regeringen har meddelt, at den vil fordoble arealet for økologisk landbrug i Danmark. Det skyldes, siger fødevareminister Mogens Jensen (S), at økologien tager særligt hensyn til miljø og dyrevelfærd.
Indblik.net har stillet fødevareministeren en række spørgsmål om økologi og bedt ham redegøre for de videnskabelige fakta bag økologisk produktion. Efter grundig overvejelse kom svarene efter en uge. Vi har stillet de samme spørgsmål til Poul Vejby-Sørensen, faglig konsulent i organisationen Bæredygtigt Landbrug.
Første og vigtigste spørgsmål: Er der belæg for at hævde, at økologiske fødevarer er sundere end andre danske fødevarer?
Fødevareminister Mogens Jensen: ”Fødevareministeriets primære rådgivningsorgan i dette spørgsmål, Danmarks Tekniske Universitet, vurderer, at det ikke kan dokumenteres, at økologiske fødevarer er sundere end konventionelle.”
Poul Vejby-Sørensen: ”Nej. Trods ihærdige forsøg har det ikke været muligt at bevise.”
Er der belæg for at hævde, at der ikke er pesticidrester i økologiske produkter?
Fødevareministeren: ”I perioden 2012-2017 er der udtaget 440 prøver på danske økologiske fødevarer, og der er gjort 2 fund af pesticidrester. Indregnes de udenlandske prøver, er det samlede antal 1.229, hvor der er fundet pesticidrester i 27 prøver svarende til 2,2%.”
Poul Vejby Sørensen: ”Økologer må sprøjte, og nogle gør det. Op mod 50 sprøjtemidler er godkendt til økologi i Danmark og næsten 600 i Italien, heraf 160 med indhold af kobber. Nogle af midlerne, der er godkendt til økologi, er harmløse, mens andre er langt mere giftige end de konventionelle sprøjtemidler. Fødevarestyrelsen kontrollerer kun fødevarer på det danske marked for et eneste af de pesticider, der er godkendt til økologi. Det gælder for dansk producerede som importerede økologiske fødevarer.”
Er der belæg for at hævde, at økologi er godt for miljøet?
Fødevareministeren svarer ikke direkte på spørgsmålet, men hævder, at økologisk landbrug forårsager mindre udvaskning af kvælstof end konventionelt landbrug.
Poul Vejby Sørensen: ”Nej, økologisk landbrug belaster miljøet fuldt ud lige så meget som konventionelt. Danske økologiforskere i ICROFS ved Aarhus Universitet vurderer, at kvælstofudledningen pr. ha er den samme som for konventionelt landbrug. Men det strider mod internationale forskningsresultater, som viser større udledning pr. ha – og langt større udledning pr. produceret enhed.”[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_single_image image=”3351″ img_size=”750×470″][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_empty_space height=”23px”][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_column_text]Er der belæg for at hævde, at økologi er godt for klimaet?
Fødevareministeren siger i sit svar, at økologiens bidrag til at reducere klimaudfordringen er mindre entydigt.
Poul Vejby-Sørensen: ”Økologiske produkter udleder 50-70% mere CO2 end konventionelle produkter. Forskellen skyldes hovedsagelig større arealforbrug og lavere udbytte. Herved fortrænges skov- og naturområder, som binder langt mereCO2. Desuden betyder den økologiske produktionsmetodes større mekanisk ukrudtsbekæmpelse (jordbearbejdning) en forøgelse af jordens CO2 udledning, ligesom den kræver mere traktorkørsel med yderligere CO2-udledning.”
Er der belæg for at hævde, at økologisk landbrug er bedre for biodiversiteten?
Fødevareministeren: ”Økologisk landbrug leverer mere biodiversitet end konventionelt landbrug.”
Poul Vejby-Sørensen: ”På selve landbrugsarealet har økologisk landbrug større biodiversitet på grund af mere ukrudt, flere insekter og et rigere fugleliv. Men de lavere udbytter fører til større arealbehov og dermed ødelæggelse af naturlige biotoper, hvor biodiversiteten er større end i jordbrugslandskabet. Derfor fører økologisk landbrugsproduktion til lavere biodiversitet.”
Er der nogen objektiv grund til, at det offentlige skal støtte økologisk landbrug og økologiske produkter?
Fødevareministeren: ”Al landbrugsproduktion er støttet af EU’s landbrugspolitik. Det gælder også økologisk produktion.”
Poul Vejby-Sørensen: ”Nej, tværtimod. Støtten modvirker bestræbelserne på miljø- og klimaområdet.”[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”1345″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”2510″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”2947″][/vc_column][/vc_row]

Nyt studie bekræfter: Økologi belaster klimaet

Redaktionen — Thu, 24 Oct 2019 09:55:20 +0000

[vc_row][vc_column][vc_column_text]

Nyt studie bekræfter: Økologi belaster klimaet

En total omlægning til økologi kunne øge udledningen af drivhusgasser med op til 56%, konkluderer britiske forskere i aktuelt studie.
Af Morten Okkels, mok@indblik.net
Hvad vil der ske med emissioner af CO2 med mere, hvis landmændene i England og Wales går over til økologi? Det studie er foretaget af britiske forskere, for nylig publiceret i Nature, og resultatet viser endnu engang, at det konventionelle landbrug arbejder på klimaets side.
Forskerne har godt nok konkluderet, at den direkte udledning af drivhusgasser vil falde med 20% efter sådan et skifte til økologiske marker. Men samtidig vil selve fødevareproduktionen falde med 40%. Sagt med andre ord er det konventionelle landbrug mere effektivt og producerer det samme antal fødevarer med mindre belastning.
Emissionerne vil stige markant samlet set, fordi total økologisk produktion gør det nødvendigt for England og Wales at importere flere fødevarer fra udlandet, hvor andre arealer må overgå til at være landbrug. En af studiets forfattere, Phillip Jones fra University of Reading, fortæller til BBC, at det vil kræve yderligere seks millioner hektar at dække det nuværende behov i England og Wales, hvis det skulle gøres med økologi alene.
Hvor stor en stigning det bliver, kommer an på, hvilke typer arealer skal indrettes til økologisk landbrug. Forskernes mest vidtgående scenario taler om 56% stigning af emissioner. BBC tager i sin dækning udgangspunkt i et mellemscenario med 21% stigning. Den økologiske slagside bliver større, når man indregner den mindre plads til at plante skov.
Kritikere af rapporten siger, at disse negative konsekvenser af økologi kan imødegås, hvis blot briterne vænner sig af med at spise kød. Men dr. Adrian Williams fra Cranfield University gør gældende, at det ikke er kødspisning eller ej, som rapporten handler om. Rapporten handler om grænserne for økologisk produktion.
Se den publicerede information i Nature her.
Se BBC’s dækning her.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”2510″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”1345″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”2843″][/vc_column][/vc_row]

Tilskud til økologi kunne i stedet skabe mere fri natur

Redaktionen — Fri, 04 Oct 2019 06:22:24 +0000

[vc_row][vc_column][vc_column_text]

Tilskud til økologi kunne i stedet skabe mere fri natur

Der postes milliarder i økologi, selv om videnskaben ikke kan give belæg for, at det er fornuftigt.
Af Kaj Mieritz, kaj@indblik.net
Alle regeringer har siden 2011 brugt store beløb på at fremme økologi. Ifølge en redegørelse fra Miljø- og Fødevareministeriet fra februar 2019 er der siden 2011 brugt 5.080 millioner af skatteydernes penge på at få flere økologiske produkter frem til forbrugerne.
Det sker, på trods af at der ikke er videnskabeligt belæg for at hævde, at økologiske fødevarer er sundere end fødevarer produceret på videnskabeligt baserede landbrug. For eksempel forbød en svensk ret for et par år siden COOP i Sverige at reklamere med, at økologiske varer var sundere end andre.
På Aarhus Universitet har Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer samlet dansk forskning om økologi i en såkaldt vidensyntese, og om resultatet siger koordinator Lizzie Melby Jespersen til DR: Der er ikke videnskabelig evidens for, at økologi er sundere.
Det er heller ikke rigtigt at hævde, at der ikke findes sprøjterester i økologiske varer. I EU’s seneste undersøgelse fandt man 134 forskellige pesticidrester i økologiske produkter.
Og nu har tænketanken for de grønne erhverv Growz regnet på, hvor store arealer Den Danske Naturfond kunne have frikøbt som ren natur for 5.000 mio. kroner. Man kunne have fået 400 kvadratkilometer fri natur. Det svarer til et areal, som udgør Langeland og Samsø tilsammen.
Og cand.hort., ph.d. Allan Holm Nielsen, fra Growz føjer til beregningerne: På sådanne 400 kvadratkilometer natur dannes i øvrigt cirka 80 milliarder liter grundvand om året – eller svarende til 13.000 liter drikkevand pr. dansker pr. år.
Økologisk landbrug er ekstensivt landbrug, og udbyttet er derefter. Man regner med, at udbyttet ofte er 30-40% lavere end på moderne landbrug. Hvis for eksempel den nuværende danske hvedeproduktion skulle dyrkes økologisk, ville det kræve et ekstra-areal på størrelse med Fyn, viser beregninger, Growz har lavet.
Interessant nok er det heller ikke til gavn for biodiversiteten at udvide arealet til økologisk dyrkning. En stor international undersøgelse offentliggjort i Nature Sustainability viser, at en opdeling, hvor der dyrkes effektivt landbrug i et område og så udlægges fri natur i et andet, er bedre for dyrelivet end et område, hvor der dyrkes økologisk landbrug, fordi også ekstensivt landbrug fortrænger visse dyre- og plantearter.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″ css=”.vc_custom_1570170101793{padding-left: 0px !important;}”][qk_post id=”1345″][/vc_column][vc_column width=”1/3″ css=”.vc_custom_1570170107328{padding-left: 0px !important;}”][qk_post id=”671″][/vc_column][vc_column width=”1/3″ css=”.vc_custom_1570170116080{padding-left: 0px !important;}”][qk_post id=”52″][/vc_column][/vc_row]

Bæredygtigt Landbrug går i rette med økologer

Redaktionen — Mon, 09 Sep 2019 12:20:13 +0000

[vc_row][vc_column][vc_column_text]

Bæredygtigt Landbrug går i rette med økologer

Økologisk Landsforening vildleder om grundvand, konstaterer Bæredygtigt Landbrug, og uvildige eksperter er med til at bestyrke pointen mod økologerne.
Af Morten Okkels, mok@indblik.net
Lige nu udspiller sig en ophedet debat om sandhedsværdien hos Økologisk Landsforening. Debatten, som ikke mindst tager plads i landbrugets egne spalter, kommer ud af ØL’s aktuelle økologikampagne, der blandt andet har vakt opsigt med popmusikeren Gulddreng.
Problemet er ikke musikken, men hvorvidt man skal vælge økologi for at redde det danske grundvand. Det er en myte, at landbrugets midler lukker vandboringer, skriver Bæredygtigt Landbrugs bestyrelsesmedlem, Peter Bohsen Jensen til Maskinbladet og Fredericia Dagblad.
”Det er tydeligt, at man fra Økologisk Landsforenings side er ligeglad med fakta og videnskab, når man er nødt til at pakke det sådan ind og køre 120 procent på rene følelser,” supplerer Bæredygtigt Landbrugs direktør, Hans Aarestrup til Effektivt Landbrug.
Effektivt Landbrug har i denne sag konsulteret to uvildige eksperter. Disse påpeger blandt andet, at stort set alle de pesticidfund, man refererer til i kampagnen, stammer fra midler, der for længst er blevet forbudte.
Fra lektor og miljøkemiker Carsten Tilbæk Petersen fra Københavns Universitet, lyder det, at med den viden, som han har lige nu i dag, så er han ikke så bekymret for grundvandets tilstand, når man taler nedsivning fra pesticider, som i dag bruges i landbruget, skriver avisen.
Økologisk Landsforening har også skrevet et svar til landmændene i BL, ligeledes bragt i Effektivt Landbrug:
”Selv om landbruget bestemt ikke er den eneste kilde til forureningen af vores grundvand, bærer landbruget et ansvar – et ansvar, som vi på tværs af hele branchen, økologisk eller konventionel, må tage på os og handle på. Mange konventionelle kollegaer gør en stor indsats for at sænke forbruget af pesticider, og de gør det rigtig godt i forhold til deres kollegaer i udlandet,” skriver økologernes Per Kølster blandt andet.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]