Det er danskernes egen fortjeneste – og ikke regeringens – at coronasmitten er blevet holdt nede, lyder det det fra Jonas Herby, specialkonsulent i tænketanken Cepos.
Af Jeppe Caspersen, jeppe@indblik.net og Philip Friis, philip@indblik.net
Jonas Herby fra tænketanken Cepos har i et nyt blogindlæg forsøgt sig med en teoretisk såkaldt cost benefit-analyse af regeringens håndtering af covid-19-pandemien.
Her holder han udgifterne ved håndteringen op mod de anslåede gevinster.
– Alle mennesker ønsker mere ”folkesundhed”, som i dagens Danmark vel kan oversættes direkte til beskyttelse mod smittefarlige sygdomme. Men der er grænser for hvor meget vi vil gøre for at beskytte os, fordi beskyttelse er dyrt, skriver Herby, og fortsætter:
– Derfor accepterer vi som samfund og individer, at der hvert år dør mange mennesker af infektionssygdomme, som kunne undgås, hvis bare vi aflyste julefrokosterne, familiebesøgene og i det hele taget passede bedre på.
Herby viser herefter en model for ”Pris på folkesundhed” og ”Folkesundhed” som udbud og efterspørgsel, han har lavet.[/vc_column_text][vc_single_image image=”18512″ img_size=”full” add_caption=”yes”][vc_column_text el_class=”fact-box” css=”.vc_custom_1619513854904{margin-top: 40px !important;margin-bottom: 40px !important;padding-top: 4% !important;padding-right: 4% !important;padding-bottom: 4% !important;padding-left: 4% !important;background-color: #ffce00 !important;}”]
Forklaring til modellen
- Punktet A viser, hvor vi ville ende, hvis vi fastholdt vores sociale distancering under COVID-19 på samme niveau som under influenza i P*.
- Punktet B viser, hvor vi ville ende, hvis vi fastholder mængden af folkesundhed i Q* (altså samme antal døde under COVID-19 som under influenza).
- Punktet C viser ligevægten, hvor vi ikke kan forbedre vores situation. Køber vi mere folkesundhed, vil det være til en pris, hvor omkostningerne ved mere social distancering ligger over gevinsterne ved mere folkesundhed
[/vc_column_text][vc_column_text]- Normalt er vi på udbudskurven S(p)influenza, men i 2020 ramte covid-19 landet og det flyttede udbudskurven opad til S’(p). Det er ganske enkelt blevet dyrere at købe samme grad af folkesundhed, uddyber Herby om modellen.
Indblik.net har hørt Jonas Herby, hvorfor han tror, at danskerne har passet så meget på. Til dette kan der være mange forklaringer, men en oplagt forklaring er, at foråret var præget af usikkerhed.
– Når noget ukendt pludseligt rammer os, så samler vi information hurtigt – bl.a. fra myndighederne – og reagerer på det grundlag.
– I Danmark understregede Mette Frederiksen alvorligheden af covid-19 igen og igen på utallige pressemøder. Også inden man lukkede landet ned, udtaler Herby, og fortsætter:
– Man førte nærmest en skræmmekampagne. I Sverige var tilgangen til covid-19 lidt mere afvejet. Man overlod styringen til embedsmænd, og de gav udtryk for, at livet trods alt skulle leves. Også under en covid-19-pandemi.
– Så måske var Tegnells råd som helhed ganske enkelt bedre end Mette Frederiksens?
Hvortil Herby henviser til opsigtsvækkende tal fra Statens Serum Institut (SSI). Disse viser, at der i vinteren 2017/2018 døde omkring 2.800 danskere af influenza.
Til sammenligning er der under hele covid-19-pandemien sket 2477 covid-19-relaterede dødsfald ifølge de seneste tal fra Sundhedsstyrelsen pr. 27. april 2021.
Uvisheden om effekterne af covid-19 i kombination med hvad man næsten kan kalde for skræmmekampagner, har ifølge Herby medført, borgerne selv tog et samfunds- og sundhedsmæssigt ansvar, fordi der var en risiko for, at omkostningerne ved covid-19 var meget, meget store.
Det har været pga. borgernes frivillige adfærdsændringer, at Danmarks covid-19 situation er, som den er, argumenterer han for.
Og man kan i forlængelse heraf postulere, at omkostningerne ved statens nedlukninger primært har været økonomiske, og nedlukninger har ikke haft en betydelig samfundsmæssig effekt for bekæmpelsen af covid-19, afslutter Herby med at skrive og henviser samtidig til sit eget litteraturstudie af effekten ved nedlukninger.
