[vc_row][vc_column][vc_column_text]Nu sætter en økonom helt konkrete tal på, hvad nedlukningen egentlig koster os.
Af Claes Theilgaard, claes@indblik.net 
Selvom den socialdemokratiske netop har meldt ud, at de mindste elever langt om længe kan komme tilbage i skole, er tæt ved alt andet i det danske samfund fortsat tvangslukket i et forsøg på at inddæmme smitten med coronavirus. Samtidig gælder heftige coronarestriktioner som forsamlingsforbuddet på fem personer stadig.
Den fortsatte nedlukning koster samfundet dyrt. Faktisk koster nedlukningen en milliard kroner om dagen, lyder det fra økonom Otto Brøns-Petersen, der er analysechef i tænketanken CEPOS.
I en ny opgørelse når han frem til, at nedlukningen koster Danmark en milliard kroner hver dag i produktionstab.
En milliard i produktionstab – men de økonomiske omkostninger kan være større
Produktionstab betyder, hvor meget værdien falder af dansk produktion, f.eks. opgjort i BNP. Normalt ligger BNP på 6,5 milliard kroner om dagen, så derfor er et tab på en milliard betydeligt, fortæller Otto Brøns-Petersen.
Hans opgørelse tager udgangspunkt i de tal, som er opgjort af ekspertgruppen bag den nylige rapport om coronahåndteringen i foråret sidste år. Her har en uvildig gruppe af eksperter forsøgt at skønne over, hvor stort produktionstabet er ved nedlukningen.
– Tilbage i foråret lavede jeg selv lignende skøn, og de ligger i samme størrelsesorden. Tallene er selvfølgelig behæftet med en del usikkerhed, men baserer sig på ekspertgruppens skøn og hvad der i øvrigt er lavet af analyser, siger Otto Brøns-Petersen.
 – Det er vigtigt at sige, at den ene milliard kun omfatter, hvor meget produktionen falder med. De økonomiske omkostninger kan godt være betydeligt større. 
Står udgifterne mål med den sundhedsmæssige gevinst?
Når nedlukningen er så dyr for det danske samfund, er det oplagt at spørge, hvad vi får til gengæld – og om udgifterne står mål med den sundhedsmæssige gevinst.
Der er trods alt tale om helt ekstraordinære omkostninger, og det er ellers almindelig praksis at man laver en såkaldt cost-benefit-analyse af, om et givent politisk tiltag kan betale sig.
Adspurgt om udgifterne står mål med gevinsten svarer Otto Brøns-Petersen:
– Nej, det tror jeg ikke, at de gør. Ser man på, hvad det koster ift. hvad vi ellers investerer i at beskytte menneskeliv, er det en meget større omkostning. Man skal også have med, at den her politiske nedlukning ikke er specielt effektiv. Fordi det, der i sidste ende styrer smittespredningen, er folks egen adfærd. Det er ikke sikkert, at nedlukningen har nogen specielt stor effekt. 
– Hvis man tænker på, hvad vi normalt bruger – f.eks. ved trafikinvesteringer – skal vi redde 125 menneskeliv om dagen med den her nedlukning, før det er proportionalt. Det kan man godt stille spørgsmålstegn ved, om man gør. Alt tyder på, at vi betaler en højere pris, end vi ellers er villige til at betale, uddyber han.
Man bør kun lukke ned, hvis man har dokumentationen i orden
Otto Brøns-Petersen ser med alvor på de store omkostninger ved nedlukningen. Det er ikke småpenge, der er tale om, og derfor bør man overveje det nøje, hvis man vil lukke samfundet eller dele af det ned, mener han.
– Min anbefaling er, at man kun lukker ned, hvis man har en rigtigt god begrundelse for det. Mindste krav bør være, at regeringen kan fremlægge dokumentation for, at nedlukning virker og er det hele værd. Bevisbyrden ligger hos dem, der ønsker meget indgribende tiltag, som nedlukningen jo er.  
– F.eks. har der været en diskussion om, hvorvidt man skulle blive ved med at holde daginstitutioner og skole for de mindste elever lukket. Det har jeg ikke set tilstrækkeligt gode argumenter for, og det synes regeringen nu trods alt også at have indset, fortæller Otto Brøns-Petersen.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]