Bilsyn gør det dyrere at eje bil og rammer personer med lave indkomster relativt hårdest. Samtidig er der ingen evidens for, at periodisk syn reducerer uheld, meddeler Cepos i aktuel analyse.
Den nye regering vil have offentlig vækst i finansloven. Farligt for virksomhederne og væksten i det private, noterer Dansk Arbejdsgiverforening.
Her i 2019 er de første borgere berørt af den højere pensionsalder. De har i høj grad været i stand til at arbejde videre, viser friske tal.
En international forskergruppe har efterprøvet nobelpristageren George Akerlofs teori om ”markedet for citroner” ved hjælp af data om det danske bilmarked.
Når der er ekstra penge at hente, er der stor kreativitet blandt landets kommuner. Og hvis kravet om at få penge er, at kommunen er ”vanskeligt stillet”, så finder man gode argumenter for det. Også selv om kommunekassen er ganske polstret.
Det er en ny sæson for Folketinget og regeringen, og finansloven er naturligvis kommet højt på den politiske dagsorden med udspil fra finansminister Nicolai Wammen (S). Men hvad siger repræsentanter for de virksomheder, der i høj grad skal finansiere det offentlige forbrug?
Tænketanken Cepos har analyseret virkningerne af de forhøjede børnetilskud og gevinsten ved at tage et arbejde i stedet for at modtage kontanthjælp eller integrationsydelse er blevet markant mindre, efter den socialdemokratiske regering har forhøjet børnebidraget.
I år er der kommet 6.900 flere offentligt forsørgede borgere i den erhvervsdygtige alder. Den udvikling skyldes især tidligere tilbagetrækning.
Danmark klarer sig væsentligt bedre end nabolandene. Den danske økonomiske vækst var i årets andet kvartal væsentligt højere end i USA og EU. Fra 4. kvartal i 2017 til 2. kvartal i 2019 voksede dansk økonomi med 8-9 procent.
Københavns Kommune banede vejen med 248.840 kroner, men Meyers rådhusrestaurant havde svært ved at opnå flere end to gæster om dagen. Nu kommer dødsstødet til Rådhuskælderen.
Københavns Kommune skal sparer på visse områder af kernevelfærden, men ifølge specialkonsulent i tænketanken Cepos, Jonas Herby bruger kommunen 93,4 millioner på projekter, som intet har at gøre med den kommunale kerneydelse.
De fleste i Danmark er enige om, at de mest velhavende skal betale mere til de fælles goder end de fattigste. I dag betaler den rigeste ene procent 9,4% af alle skatter — og man kan diskutere, om det er den rigtige beskatning.
Ukraines nye præsident Volodomyr Zelensky, har nu sammensat det økonomiske team, som skal udstikke landets økonomiske kurs. Og teamets chef, Aleksei Honchazruk er helt klar i mælet i et interview med Bloomberg, en amerikansk økonomisk nyhedstjeneste.
Danske kommuner udliciterer samlet kun er fjerdedel af de opgaver, som faktisk er egnet til at blive udsat for konkurrence fra private. Helt nøjagtigt 27,1 procent af de mulige opgaver i 2017.
Langt den største del af en families udgifter går hverken til hus, bil eller børn. Den går til kommunalt velfærd via skattebetalingen dvs. vuggestuer, børnehaver, folkeskoler og ældrepleje.
Den nye socialdemokratiske regering har aftalt med sine støttepartier, at der skal indføres minimumsnormeringer i børnehave og vuggestuer.
En typisk LO-familie betaler cirka halvdelen af sin indkomst i skat. Direktør Martin Ågerup forklarer i videoen fra CEPOS, hvad pengene i virkeligheden går til.
Tænketanken Arbejderbevægelsen Erhvervsråd (finansieret af fagbevægelsen) excellerer i analyser af fattigdommen i Danmark.
Socialdemokratiet vil indføre en fattigdomsgrænse, hvis partiet vinder regeringsmagten efter valget i 2019. Og man vil definere fattigdomsgrænsen på en måde, så man sikrer, at der altid vil være en konstant mængde fattige borgere og vigtigst — fattige børn.
Økonomiske incitamenter virker, også i den offentlige økonomi. Det ses meget tydeligt i et regnestykke, som økonomerne i organisationen Dansk Erhverv har lavet.
Den store fremgang i beskæftigelsen i Danmark, som har fundet sted siden 2013, er næsten udelukkende sket i den private sektor.
Selvom der bliver 200.000 flere indbyggere i Danmark i perioden frem til 2025, og der især bliver mange flere ældre, behøver de offentlige omkostninger ikke at stige nævneværdigt.
Det offentlige udgifter i Danmark steg i perioden fra 2000 til 2017 med 136 mia. kroner i faste priser. Det er 14,5 procent.
