Officielt: Nye bilafgifter vedtaget

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin

[vc_row][vc_column][vc_column_text]Tirsdag blev en lov om nye bilafgifter vedtaget.
Af Claes Theilgaard, claes@indblik.net
Den socialdemokratiske regering og dens støttepartier har vedtaget en ny lov, der ændrer registreringsafgiften for person- og varebiler.
Lovændringen er et led i den aftale som regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten indgik i december kaldet ”Aftale om grøn omstilling af vejtransporten”. Aftalen skal løfte antallet af nul- og lavemissionsbiler til 775.000 i 2030.
– Det er godt, at vi omsider har fået vished for, hvordan den fremtidige registreringsafgift vil se ud. Registreringsafgiften er høj i Danmark, og derfor er det helt afgørende at den indrettes med de rette grønne incitamenter”, udtaler Mads Rørvig, administrerende direktør i De Danske Bilimportører, i en pressemeddelelse. 
Han uddyber:
– Det er positivt, at den nye lov er langsigtet og rækker helt frem til 2030. Det gør at bilindustrien bedre kan investere i den grønne omstilling i modsætning til tidligere, hvor man i Danmark har ændret bilbeskatningen for grønne nærmest hvert år.
Omlægningen af loven betyder bl.a., at registreringsafgiften fremover baseres på bilens værdi og CO2-udledning, samt en ændring af satserne og skalaknækkene for person- og varebiler. Desuden indføres et bundfradrag for alle person- og varebiler, samtidig med at alle fradrag og tillæg for brændstofeffektivitet og sikkerhedsudstyr afskaffes. Afgifterne for varebiler, motorcykler, autocampere, veteranbiler m.v. konsekvensrettes, så de følger omlægningen for personbiler.
Loven blev vedtaget d. 9. februar 2021, men har virkning fra 18. december 2020, hvor lovforslaget blev fremsat.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.

Fik du læst?