Pape raser over nyt forslag: "Det her er simpelthen bunduretfærdigt"

FOTO: PHILIP DAVALI/RITZAU SCANPIX

[vc_row][vc_column][vc_column_text]Et forslag om højere dagpenge har fået den konservative partiformand op i det røde felt.
Af Claes Theilgaard, claes@indblik.net 
– Det her er simpelthen bunduretfærdigt for folk, der har et arbejde!
Sådan skriver De Konservatives partiformand Søren Pape Poulsen i et Facebook-opslag.
Her harcelerer han mod et nyt forslag fra Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) om at hæve dagpengesatsen til ledige.
FH organiserer mere end 1,3 millioner lønmodtagere.
Helt konkret ønsker FH at give 4.000 kroner mere om måneden til dagpengemodtagere, fordi organisationen mener, at skellet mellem dem, der arbejder, og dem, der er på dagpenge, er blevet for højt. 
Derfor skal dagpengene hæves fra 19.000 kroner til 23.000 kroner om måneden, mener FH.
Forslaget har allerede mødt hård kritik fra tænketanken CEPOS, men også Søren Pape er kraftigt imod idéen om højere dagpenge.
– Det betyder simpelthen, at det ikke længere kan svare sig at tage et lavtlønsarbejde, skriver han med henvisning til, at 200.000 danskere tjener mindre end 25.000 kroner om måneden. 
Den konservative partiformand fortsætter:
– Med fagbevægelsens forslag vil mange af disse mennesker opleve, at der findes folk på dagpenge, som får flere penge ind på kontoen hver måned, end de som knokler hver dag på arbejde. Det er simpelthen urimeligt.
Søren Pape Poulsen kritiserer endvidere, at beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) er enig med “intentionen” i forslaget.
– Regeringen har allerede hævet de offentlige ydelser ved at være på kontanthjælp. Nu kommer turen måske til dagpengesystemet.
– JA, man skal selvfølgelig have en rimelig sum penge, hvis man er på dagpenge. Men der skal altså ALTID være en større gulerod ved at gå på arbejde end ikke at gøre det, skriver Søren Pape Poulsen.[/vc_column_text][vc_column_text]

Det her er simpelthen bunduretfærdigt for folk, der har et arbejde!
Nu vil fagbevægelsen øge dagpengene til ledige med…
Slået op af Søren Pape PoulsenTorsdag den 25. marts 2021

[/vc_column_text][vc_column_text]
[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]

[adning id="17957"]

Fik du læst?