Pernille Skipper stopper som politisk ordfører – afløser fundet

Skipper stopper som politisk ordfører - Villadsen ny frontfigur
Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

[vc_row][vc_column][vc_column_text]Pernille Skipper er fortid som politisk ordfører for Enhedslisten.
Det erfarer Ritzau.
Senere onsdag vil Skipper træde tilbage. Og hun overlader posten til 29-årige Mai Villadsen. Hun har siden folketingsvalget 2019 mest gjort sig bemærket som klimaordfører. Formelt vedtages skiftet på et gruppemøde.
Enhedslisten har hverken formand eller politisk leder som andre partier. Så posten som politisk ordfører er den mest indflydelsesrige i partiet.
Det er for eksempel partiets politiske ordfører, som repræsenterer Enhedslisten i de vigtige partilederrunder i forbindelse med folketingsvalg.
Til gengæld har Enhedslistens et rotationsprincip. Det sikrer, at partiets folkevalgte ikke bliver til levebrødspolitikere.
Skipper er i gang med sin foreløbige sidste valgperiode grundet rotationsprincippet. Det er flere gange blevet forsøgt ændret til partiets årsmøder. Stadig uden held.
Derfor var det længe ventet, at der skulle ske en udskiftning på posten i den igangværende valgperiode. Og gerne i god tid før næste valg. Så den nye politiske ordfører dermed har tid til at gøre sig gældende.
Det samme var netop tilfældet tilbage i 2016. Dengang afløste Skipper stemmeslugeren Johanne Schmidt-Nielsen som politisk ordfører, da sidstnævnte dengang ligeledes var i gang med sin sidste valgperiode.
/ritzau/[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]

[adning id="17957"]

Fik du læst?