Pia Kjærsgaard: Derfor skal det være obligatorisk at vise Muhammedtegninger i undervisningen

Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

SF vil udforme undervisningsmateriale med Muhammedtegninger, men ikke gøre det obligatorisk at undervise i tegningerne. Det møder kritik fra Dansk Folkepartis værdiordfører, Pia Kjærsgaard, i et interview med Indblik.

Af Claes Theilgaard, claes@indblik.dk

Socialistisk Folkeparti vil have lavet statsligt undervisningsmateriale med Muhammedtegninger, så lærere ikke længere selv skal stå med beslutningen om, hvorvidt de tør at undervise i emnet.

Sådan lød den opsigtsvækkende melding fra SF-formand Pia Olsen Dyhr til partiets landsmøde, der fandt sted i Kolding i weekenden.

Læs mere om det her.

Pia Olsen Dyhr og SF vil dog ikke gøre det obligatorisk at undervise i Muhammedtegninger, sådan som Dansk Folkeparti har foreslået. 

Dette begrunder partiformanden med, at hun ikke ønsker at gribe ind i lærernes undervisningsfrihed.

Spørger man hos DF, er det dog en forkert tilgang til tingene.

Indblik har talt med Pia Kjærsgaard, partistifter og værdiordfører, om SF’s udmelding, nødvendigheden af at undervise i Muhammedtegninger og hvordan man bedst sikrer lærernes tryghed.

Læs med herunder.

Pia Kjærsgaard: SF’s udmelding er et skridt på vejen, men…

Hvad mener du om SF’s udmelding?

Jamen, jeg vil da sige så meget som at det er et skridt på vejen. Jeg ser frem til at se, hvordan det kan udformes. Jeg har været med helt siden det begyndte i 2005, og jeg tænker jo tilbage på, hvordan det var. Man må sige, at der er sket en udvikling, og det kan man jo kun være glad for.

Hvorfor vil I gøre det obligatorisk?

Fordi vi synes, det er en vigtig del af både Danmarkshistorien og verdenshistorien. Man underviser jo også i f.eks. Besættelsen – den springer man forhåbentligt ikke over – og alle de her andre ting, der har været vigtige for vores udvikling.

DF er klar til at gå hele vejen

SF anfører jo som grund til, at de ikke vil gøre det obligatorisk, at de ikke vil gribe ind i lærernes undervisningsfrihed. Hvad mener I om det i DF?

Det er jo ikke derfor. De er ganske givet klar over, at de med udmeldingen her træder et skridt videre, men de har stadigvæk en fornemmelse af, at der er lærere, der ikke vil bruge Muhammedtegninger.

Frygter du, at lærere vil afholde sig fra at bruge Muhammedtegningerne, hvis man går med den løsning, som SF foreslår?

Jamen, det er nemlig det. Det er også derfor, vi gerne vil gøre det obligatorisk. Ellers kan der jo være en betænkelighed ved, at nogen springer over, hvor gærdet er lavest.

[adning id="17957"]

Fik du læst?