Redaktør: Ellemann er færdig som statsministerkandidat

Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

[vc_row][vc_column][vc_column_text]I en ny historisk dårlig måling står Venstre til blot 9,2 procent af stemmerne.
Af Claes Theilgaard, claes@indblik.net
Det er et voldsomt fald fra de 23,4 procent, som partiet fik ved folketingsvalget i 2019. Samtidig betyder det, at både De Konservative og Nye Borgerlige nu er større end Venstre med henholdsvis 12,9 procent og 11,8 procent.
Dermed er Venstres partiformand Jakob Ellemann-Jensen reelt færdig som statsministerkandidat, lyder den kontante melding fra B.T.’s politiske redaktør Henrik Qvortrup. Han kalder YouGov-målingen for en “rædselsmåling” for Venstre.
– Selv blandt Venstres vælgere foretrækker godt og vel hver fjerde Pape som statsministerkandidat. Det er muligt, at han er statsministerkandidat af navn, men reelt er han det ikke længere. Men det er klart, at De Konservative – af taktiske grunde – holder sig tilbage med at triumfere, siger Henrik Qvortrup til B.T.
Ifølge Qvortrup kan det ende med, at Ellemann endda bliver presset til at gå af som formand for Venstre. Det hele afhænger ifølge den politiske redaktør af, hvordan det kommende kommunalvalg falder ud.
– Der venter et kommunalvalg lige om hjørnet, og hvis det bliver en massakre, så kan presset vokse for at få ham afsat som formand, siger Henrik Qvortrup.
“Rædselsmålingen” er udført af YouGov for B.T. og er baseret på interview med 1.246 repræsentativt udvalgte personer over 18 år fra YouGov Panelet i perioden 15. til 18. januar 2021. 
Stikprøven er repræsentativ på køn, alder, geografi samt stemmeafgivelse ved valget 5. juni 2019. Den maksimale statistiske usikkerhed i undersøgelsen er +/- 2,8 procentpoint.
 
Regeringspartiet Socialdemokratiet står til 33,4 procent af stemmerne i målingen.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]

[adning id="17957"]

Fik du læst?