Sådan mørklægger staten klimapapirerne

Det var en af juledagenes gode historier, at der fandtes dokumenter om klimaloven, som hverken medier eller politikere i oppositionen kunne få at se. Indblik.net ser nærmere på begrundelsen for at holde de 28 akter hemmelige.
Af Morten Okkels, mok@indblik.net
’Regeringen mørklægger centrale dokumenter bag historisk klimalov’ lød overskriften i Berlingske 26. december. Det står nemlig fortsat uvist hen, hvad regningen bliver for de store ambitioner om 70 procent mindre udledning i 2030. Selv for de tre borgerlige partier, som for en måneds tid siden tilsluttede sig regeringens klimalov.
Men med hvilken begrundelse afviser Klima-, Energi og Forsyningsministeriet henvendelser om disse dokumenter fra Berlingske og evt. andre medier? Det er trods alt stadig sådan, at dokumenter i statens forvaltning er synlige i udgangspunktet, og der skal anvises en konkret begrundelse. Indblik.net har med den vinkel på spørgsmålet bestilt en kopi af afgørelsen til Berlingske.
Fordi klimaloven har relevans for miljøet, er der i udgangspunktet en udvidet adgang til information. I denne omgang er det altså ikke den nye offentlighedslov, der er problemet, fordi ministeriet ikke har adgang til at bruge dens muligheder i denne sag.
Men både den gamle og nye offentlighedslov har den såkaldte generalklausul (§13 i den gamle, §33 i den nye). Det er den vidtgående regel om, at man kan undtage noget ”efter forholdets særlige karakter”. Med andre ord hvis noget er tilstrækkelig vigtigt, men ikke kan undtages efter de paragraffer, som man normalt bruger.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_single_image image=”4577″ img_size=”750×470″ add_caption=”yes”][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_empty_space height=”23px”][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_column_text]Hvad er så det exceptionelle, ifølge ministeriet? Især det, at de pågældende dokumenter indgik i regeringsforhandlinger:
”Hvis de pågældende akter og dokumenter blev udleveret som led i aktindsigt, ville dette således kunne give indblik i det nærmere omfang af bestemte overvejelser i forbindelse med drøftelserne om grundlaget for regeringsdannelsen,” skriver ministeriet til Berlingske.
Fordi generalklausulen i princippet kan bruges som gummiparagraf, bør den selvfølgelig kun bruges i særlige tilfælde. Ministeriet læner sig i den forbindelse op ad en afgørelse fra Folketingets Ombudsmand, der ikke fandt anledning til at kritisere Justitsministeriet i det, som ifølge Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet var en lignende situation.
Derudover bruges en paragraf, der beskytter materiale, der er udarbejdet i forbindelse med møder mellem ministre. Det gælder specifikt nogle papirer omkring regeringens nye udvalg for grøn omstilling, vi ikke kan se – i hvert fald foreløbig. Noget af klimapapirernes indhold skal nok komme frem, når de konkrete forhandlinger begynder her i det nye år.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”3949″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”3078″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”3963″][/vc_column][/vc_row]