[vc_row][vc_column][vc_column_text]

Snowden: Midlertidig lovgivning kan blive permanent

Den kendte whistleblower Edward Snowden advarer borgere, som blindt omfavner statslige kontroltiltag mod coronavirus. Det skete via videoforbindelse til filmfestivalen CPH:DOX.
Af Kasper Junge Wester, kjw@indblik.net 
Ikke alle ser lige begejstrede til, mens den ene corona-hastelov efter den anden vedtages i Folketinget og alverdens øvrige parlamenter. En af de mest kritiske røster i debatten om, hvor grænsen for statens indgriben går, er den amerikanske whistleblower Edward Snowden. Forrige mandag deltog han på en videoforbindelse fra Moskva ved et arrangement om kunstig intelligens på dokumentarfilmfestivalen CPH:DOX.
Snowden har siden 2013 været i eksil i Rusland efter sine afsløringer af amerikanske efterretningstjenesters systematiske overvågning af civile borgere, og ifølge ham risikerer coronakrisen at blive endnu en undskyldning for at øge overvågningen af private borgere. Mange af de midlertidige tiltag kan meget vel udvikle sig til at blive permanente, mener han.
”Corona er et flygtigt problem. På et tidspunkt har vi enten en vaccine, eller vi har opnået flokimmunitet. Om to år er problemet altså væk, men konsekvenserne af de beslutninger, vi træffer nu, er permanente. Det er vigtigt at huske, at fra et samfundsperspektiv er en virus skadelig, men undermineringen af frihedsrettigheder er fatal,” siger Snowden.
Politikken drives frem af panik
Snowden ser flere paralleller mellem den lovgivning, der lige nu hastegennemføres verden over, og måden, hvorpå den amerikanske regering iværksatte sine overvågningsprogrammer i kølvandet på terrorangrebet 11. september 2001. Dengang som nu var rationalet, at målet – borgernes sikkerhed – helliger midlet. Men ligesom det er svært at sikre sig, at tiltagene sløjfes efter corona-pandemien, kan vi ikke vide med sikkerhed, om de voldsomme indgreb i vores grundlæggende rettigheder overhovedet har en effekt, påpeger han.
”Når man står i en krise, ofres rationaliteten, og politiske tiltag bliver drevet frem af panik i jagten på gevinster, der er teoretiske.”
Snowden peger på, at verden i dag er så spækket med teknologi, at meget af den elektronik, vi benytter os af til daglig, kan bruges til at overvåge os. Mange fitnessarmbånd logger for eksempel brugerens puls, og sammenholdt med lokationsoplysninger fra mobilmaster, internetadfærd med mere har staten potentielt et uhyre kapabelt sæt værktøj til at overvåge ikke bare vores adfærd og færden, men også hvad der sker under vores hud, fortæller han. Så galt er det så vidt vides ikke gået endnu, men muligheden foreligger.
Selvom teknologien sagtens kan tjene et formål i at overvåge og potentielt forudsige smittespredning, giver den derfor også mulighed for misbrug efterfølgende. Det kan virke fristende for en regering.
”Kan du erindre sidste gang, man gennemførte en kort, midlertidig afvikling af frihedsrettigheder? Når vi ser nødtiltag blive vedtaget, har de en tendens til at hænge ved. Der bygges videre på dem, og myndighederne finder sig til rette med dem. Når krisen så er overstået, uanset om det er coronavirus eller terrorisme, finder man nye anvendelsesmuligheder,” advarer Edward Snowden.
I et frit samfund er effektivitet farligt
Herhjemme er listen over hastegennemførte tiltag efterhånden ganske lang. Tiltagene er alle udstyret med en såkaldt solnedgangsklausul, som populært sagt betyder, at lovene har en udløbsdato.
Med de seneste ændringer til epidemiloven kan staten nu forbyde mere end to personer at samle sig, ligesom offentlige pladser uden videre kan lukkes for adgang. Derudover kan staten lukke privathospitaler og beslaglægge respiratorudstyr samt tvangsvaccinere borgere. Særligt sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) er blevet begunstiget med en lang række vidtgående beføjelser.
Flere tiltag er dog også blevet sløjfet på grund af voldsom politisk og folkelig modstand. Blandt andet måtte regeringen droppe at give Styrelsens for Patientsikkerhed mulighed for at indhente oplysninger om private borgeres dankorttransaktioner uden en dommerkendelse. Samme styrelse droppede efter højlydt kritik også sin ’angiverlinje’, hvor bekymrede borgere kunne anmelde ”risikofyldt adfærd hos andre borgere”, som det hed sig.
Regeringen fik heller ikke opbakning til forslaget om at lade politiet tiltvinge sig adgang til private hjem uden en dommerkendelse. Dommerkendelsen kan dog indhentes efterfølgende og fungere med tilbagevirkende kraft. Det betyder, at politiet kan reagere hurtigt, hvis de får mistanke om, at flere end det tilladte er samlet i et hus. Mens Snowden ikke forholdt sig til det konkrete forslag, berørte han problematikken forbundet med at gå på kompromis med borgernes retssikkerhed:
”Det er sådan, enhver stor institution foretrækker at fungere. Man prioriterer effektivitet. Men i et frit samfund er effektivitet farligt. Vi gør helt bevidst politiarbejde besværligt ved at kræve solid bevisførelse, vi sætter grænser for deres magtanvendelse og stiller krav om indhentning af dommerkendelser og så videre. Vi gør det svært for magthaverne, fordi det er den eneste måde at garantere frihed.”
Ungarn giver Orbán næsten uindskrænket magt
Mens de mest kontroversielle tiltag, trods regeringens vilje til at gennemføre dem, er taget af bordet i Danmark, ser det anderledes ud andre steder i verden. Mange steder har den igangværende pandemi allerede givet anledning til indskrænkningen af en række frihedsrettigheder.
Eksemplerne er legio: I Israel må efterretningstjenesten hacke folks telefoner uden en dommerkendelse. I Polen skal borgere, som er i karantæne i hjemmet, sende selfies gennem en statssanktioneret app på deres telefoner, ligesom man i Singapore overvåger borgernes færden gennem appen TraceTogether.
I Ungarn har premierminister Viktor Orbán de facto ophævet demokratiet og suspenderet alle valg – vel at mærke uden at indføje en solnedgangsklausul.
Selvom det ikke står helt så grelt til i Danmark og det øvrige Europa, og de mange tiltag over en bred kam antageligvis er vedtaget som midlertidig lovgivning, opfordrer Edward Snowden med sine egne erfaringer in mente til, at man som borger er på vagt og reflekterer over, hvad der gennemføres. Bekæmpelsen af corona kan ikke retfærdiggøre et hvilket som helst indgreb, understreger han.
”Der er en række diskussioner om sikkerhed kontra privatliv. I et frit og åbent samfund skal vi altså kunne sige, at vi vil have begge dele!”
Se hele videoen med Edward Snowden til CPH:DOX nedenfor (via YouTube):
[/vc_column_text][vc_video link=”https://www.youtube.com/watch?v=9we6t2nObbw”][vc_empty_space][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”6438″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”6457″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”6490″][/vc_column][/vc_row]