Socialministeren vil fjerne børn tidligere

Der skal ikke nødvendigvis fjernes flere børn, men de skal fjernes tidligere, meddeler socialminister Astrid Krag efter kritik af regeringens tvangsanbringelser.
Foto: Claus Bech

[vc_row][vc_column][vc_column_text]

Socialministeren vil fjerne børn tidligere

Der skal ikke nødvendigvis fjernes flere børn, men de skal fjernes tidligere, meddeler socialminister Astrid Krag efter kritik af regeringens tvangsanbringelser.
Af Signe Dahl, signe@indblik.net
“Danske familier bliver splittet ad helt unødvendigt på grund af kommunernes fejl og egenrådighed. Der mangler instanser, der kan kontrollere forvaltningerne”.
Selvstændig socialrådgiver, konsulent og coach Mette Valentin er en kendt kritiker af anbringelsesområdet, bl.a. med bloggen En socialrådgivers bekendelser. https://ensocialrdgiversbekendelser.wordpress.com/
Mette Valentin er lønnet af kommunerne som familiekonsulent og socialfaglig konsulent. Hun har også et par sager, hvor familierne selv betaler for hendes indsats, bl.a. som partsrepræsentant, og endelig har hun få sager som paragraf 54 støtteperson for forældre til anbragte børn.
“Partsrepræsentanter bliver ofte opfattet som torn i øjet på kommunerne,” siger hun til Indblik.net. “Men fordi jeg selv er socialrådgiver – og taler deres kancellisprog og ved, hvordan forvaltningerne fungerer indefra, – kan vi ofte opnå et konstruktivt samarbejde, som retter sagen op.”
Systemet er kollapset
“Jeg forsøger at undgå indvendinger, de vil opfatte som urimelige. Jeg kritiserer eksempelvis ikke den enkelte socialrådgiver, men systemet og metoderne. Nogle gange er det jo utilstrækkelige rammer og en fastlåst praksis, der dikterer, at de skal agere på den kafkaske måde, andre gange mangler de tid og rum til det helhedsorienterede og solide sociale arbejde, der er behov for,” forklarer Mette Valentin, der udefra mere målrettet kan bringe sin faglighed i spil.
”Fra mit helikopterperspektiv lykkes det nogle gange at formidle, at der desværre sker fejl, på en måde så mine kolleger i kommunerne ikke opfatter det som personlig kritik, og gerne vil samarbejde med mig. De synes jo heller ikke, det er fedt, at sagerne sejler, men de har ofte ikke selv hverken overblikket, handlekraft eller erfaring til at rette dem op,” forklarer socialrådgiveren, som brænder for, at flere politikere indser, der er brug for en reform af hele systemet.
“Jeg har kæmpet kampen i 10-15 år, og jeg er stadig i tvivl, om der er nogen, der har hørt noget som helst udover Karina Adsbøl fra DF og Torsten Gejl fra Alternativet. Jeg er personligt bedøvende ligeglad med, hvilken partifarve de har. Det vigtige er, at de indser, og handler efter, at vi har fået udviklet et kafkask og til tider ondskabsfuldt system, som får gjort langt mere vidtrækkende skade end gavn – i den allerbedste mening,” siger hun.
Magtmisbrug
”Det er grotesk, som tingene har udviklet sig – og de er nødt til at vågne op, for systemet er reelt kollapset og blevet lemfældigt og retsløst. På mange måder er det et hattedamesamfund, hvor den hjælp eller kamp, en familie får af systemet, afhænger af følelser og fordomme, snarere end faglighed og helhedsorienteret professionel viden,” fastslår Mette Valentin.
Mette Valentin er langt fra den eneste systemkritiker – også Karina Pedersen bruger begrebet ”hattedamer”. Mange andre har påpeget, at der er gode penge at tjene på de børn, som regeringen gerne vil hjælpe. Systemet lader til at være indrettet, så den mest groteske magtmisbrug finder sted, og Socialministeren fik for nylig kaffen galt i halsen over, at behandlingsskolerne beriger sig på udsatte børn. Men også bo- og opholdsstederne for anbragte børn siges at være pengemaskiner.
Børn skal fjernes tidligere
Når kommunerne med den nye udligningsaftale bliver kompenseret mere for dyre anbringelser, vil det så ikke animere til at flere børn bliver fejlanbragt – så længe der tilsyneladende ikke er nogen kontrolinstanser i systemet? Er det i det hele taget fornuftig politik at have som mål, at der skal tvangsanbringes flere børn, der skal vel hellere tvangsanbringes de rigtige børn?
”Flere anbringelser er ikke et mål i sig selv, men målet er at stoppe svigt af børn – og her kan midlet være en anbringelse. Vi sætter ofte alt for sent ind med den rigtige hjælp til udsatte børn. Derfor ønsker jeg, at flere børn anbringes tidligere, end det sker i dag, så alle børn får en tryg barndom. Med udligningsreformen tager vi det første skridt i den retning. Ved at give kommunerne en højere refusion ved dyre enkeltsager, bliver økonomien i mindre grad end i dag afgørende for, hvilken afgørelse man træffer,” skriver Social- og indenrigsminister Astrid Krag til Indblik.net.
”Der er altid mulighed for at klage i en anbringelsessag, men det er faktisk kun to procent af de påklagede sager, som Ankestyrelsen omgør. Det betyder altså, at selve anbringelsen i langt, langt de fleste sager er rigtig, selvom der kan have været procesfejl i sagsbehandlingen. At der er problemer i sagsbehandlingen skal vi uanset dén pointe tage alvorligt og det, som især bekymrer mig er, at børn ikke høres godt nok. I godt halvdelen af de gennemgåede sager i Børnesagsbarometeret var reglerne om børnesamtale ikke overholdt. Derfor har regeringen taget initiativ til et eftersyn af hele anbringelsesområdet, som vi forventer at præsentere senere på året,” tilføjer hun.
Vedholdende kritik
Karina Adsbøl fra DF er et af få folketingsmedlemmer, der vedholdende har forsøgt at gøre opmærksom på den manglende retssikkerhed i børnesager. Hun har ikke stor tillid til regeringens vilje til at rydde op.
“Når de siger, at flere skal anbringes, så er det jo det, jeg forholder mig til.  Og det har regeringen sagt,” siger hun til Indblik.net.
“Jeg har fremsat forslag om kulegravning af det her område, netop på grund af den manglende retssikkerhed. Jeg har stået på talerstolen hvert år siden 2011 og indkaldt den siddende socialminister i forespørgselsdebatter om barnets reform og overholdelsen af den også i forhold til børnesamtaler. Men vi er åbenbart uenige i tilgangen. For DF handler det ikke om antal – i form af flere anbringelser, tvangsanbringelser eller bortadoptioner, vi ønsker at hvis børn skal anbringes, skal det være på baggrund af et veldokumenteret grundlag,” forklarer hun.
“Der mangler stadig kvalitetssikring og retssikkerhed i sagerne, uanset hvad ministeren siger nu,” siger DFs socialordfører, der henviser til bl.a. Justitias kritiske rapport.
“Der er brug for en dybdegående kulegravning af sagerne, før man kan konkludere at anbringelsen er korrekt,” tilføjer hun.
Hun er dog enig med ministeren i, at der sættes ind for sent.
“Mange familier får ikke den rigtige hjælp. Derfor ønsker vi flere forebyggende indsatser, ” siger Karina Adsbøl.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”4943″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”5665″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”6887″][/vc_column][/vc_row]

[adning id="17957"]

Fik du læst?