[vc_row][vc_column][vc_column_text]En fagligt ufunderet udtalelse på et pressemøde får nu professor til at beskylde Statens Serum Institus direktør Henrik Ullum for at være politisk styret.
Af Simon Riedel, simon@indblik.net
På et pressemøde onsdag den 24. januar fortalte en alvorlig direktør for Statens Serum Institut (SSI) Henrik Ullum, at risikoen for indlæggelse med den britiske B.1.1.7. variant var op til 60 procent større. Det samme oplyste Tyra Grove Krause fra SSI også til Politiken, skriver Berlingske.
Et andet studie, som SSI selv henviser til, er dog nået frem til en helt anden konklusion.
Et forskningsprojekt fra Public Health England, der hører under det britiske sundhedsministerium, har ikke kunnet finde øget risiko for indlæggelse med B.1.1.7.
Det fremgår af et notat fra SSI, der omtaler forskellige studier på området.
Niels Høiby, der er professor på Københavns universitet i klinisk mikrobiologi samt overlæge på Rigshospitalet mener ikke, at SSI kunne træffe konklusion om den store farlighed af virussen, når et andet engelsk studie peger i en helt anden retning. Han udtaler til Berlingske:
– Resultaterne er tvetydige, og det er det, han (Henrik Ullum red.) kan tillade sig at sige.
– Han kan ikke bare undlade at nævne et studie, der taler imod hans egen konklusion. Jeg tror, at det er politisk bestemt, at han skal sige det, han gør. Jeg tror, at han ønsker indikere, at man skal passe på, når man åbner mere op for samfundet, siger professoren, der også er regionsrådsmedlem for Liberal Alliance.
Ekspertkomiteen NERVTAG, der rådgiver den britiske regering om covid-19 konkluderer i et notat, der ser på flere studier, at der umiddelbart er større risiko for indlæggelse, men ikke i nærheden af de omtalte 60 procent.
I forhold gennemsigtigheden i beslutningerne, er det uheldigt, at ingen af de omtalte studier er tilgængelige for offentligheden. De er ikke publiceret, skriver Berlingske.
Professor Niels Høiby mener det er forkert når SSI’s direktør Henrik Ullum kun peger på et studie, der ser ud til at underbygge regeringens ønske om nedlukning:
– Han inddrager kun det studie, der taler ind i hans konklusion. Man kan ikke bruge det til noget som helst, når studierne taler i hver sin retning. Hvilket af studierne skal man to på?, udtaler Niels Høiby til Berlingske.
Den engelske variant er sammen med de andre varianter af stor betydning for genåbningen af Danmark. I øjeblikket er det særligt denne variant, som regeringen og myndighederne frygter og som de baserer den fortsatte nedlukning på.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]