Studie undersøger Danmarks mest smittede gruppe: Her er resultaterne

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin

[vc_row][vc_column][vc_column_text]Efter et år i frygtens tegn når et nyt studie af Danmarks mest smittede befolkningsgruppe frem til beroligende resultater.
Af Simon Riedel, simon@indblik.net
Danske medicinstuderende har ikke bare vist, at de kan feste, de har også sat danmarksrekord i coronasmitte.
Hele 34,6 procent af de medicinstuderende på Københavns Universitet har haft virussen i kroppen og har siden fået målt antistoffer i blodet.
– Det er det højeste tal, der er målt i Danmark på nogen gruppe, oplyses det til Uniavisen.
Mange blev smittet til omdiskuteret fest
Oveni dette har de lige nu et års-jubilæum for en fest, en superspredningsbegivenhed, hvor coronasmitten bredte sig, da de drak øl og drinks af de samme glas.
For de studerende, der var til fredagsbar og semesterstartfest, hhv. den 29. februar 2020 og 6. marts har slået alle rekorder i at have antistoffer i blodet med 59 og 62 procent, skriver Uniavisen.
Og det gik vildt for sig:
– Den største sammenhæng finder vi helt sikkert blandt de studerende, der har været til fredagsbar og semesterstartsfest lige inden nedlukningen, siger Johannes Roth Madsen til Uniavisen.dk
– Set i tilbageblik foregik der ting ved de fester, som man ikke ville gøre i dag. For eksempel blev der spillet beer pong, hvor man drikker øl af hinandens kopper, har Jacob Pohl Stangerup Nielsen udtalt til Kristelig Dagblad.
Studie viser beroligende resultater
De studerende Jacob Pohl Stangerup Nielsen og Johannes Roth Madsen tog initiativet til undersøgelsen, fordi undrede sig over, at de ikke var med i en stor screening for antistoffer blandt hospitalsansatte i Region Hovedstaden. Deres egen undersøgelsen er støttet af Novo Nordisk og Carlsberg Fondet.
Efter et år i sygdomsfrygtens tegn er resultaterne beroligende.
Der er ikke nogen rapporter om svære sygdomsforløb eller død. En lille fjerdedel havde antistoffer i blodet uden at de havde bemærket, at de havde haft coronasygdommen. De hyppigste symptomer var tab af lugte- og smagssans og nogen havde haft feber.
Udgangspunktet for undersøgelsen er at 1.100 studerende fik taget en blodprøve i efteråret og de har besvaret et spørgeskema om deres færden og symptomer. De medicinstuderende er en del af coronaberedskabet og har derfor tit været i nærheden af coronasmittede.
I den afgørende fase af projektet startede Jacob Pohl Stangerup Nielsen og Johannes Roth Madsen klokken 7 og tog blodprøver indtil klokken 16, for så at cykle til Rigshospitalet hvor prøverne blev sat på køl, inden de pipetterede serummet fra gårsdagens prøver, kan man læse i Uniavisen.
Jacob Pohl Stangerup Nielsen og Johannes Roth Madsen har allerede flere idéer til, hvordan de kan udvide deres studie. De er for eksempel nysgerrige på, om smitten kun er så udbredt blandt medicinstuderende på Københavns Universitet, eller om det også gælder medicinstuderende på andre universiteter.
Studiet er endnu ikke fagfællebedømt, men kan findes her.
Til sammenligning viser en undersøgelse fra august 2020, at 4,6 procent af danskere i samme aldersgruppe havde antistoffer, og en global undersøgelse fra november 2020, at 8,7 procent af sundhedsansatte havde haft coronavirus.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.

Fik du læst?