[vc_row][vc_column][vc_column_text]
Telemedicin i Danmark: Hvordan undgår man ny it-skandale?
Udrulningen af den telemedicinske infrastruktur i hele Danmark er i fuld gang og skal være klar til at håndtere patienter med svær KOL fra 1. september. Der er styr på det, lover de involverede parter.
Af Kaj Mieritz, kaj@indblik.net
Landets 98 kommuner og 5 regioner er sammen med Digitaliseringsstyrelsen ved at udrulle en såkaldt telemedicinsk infrastruktur i hele landet. Når den er på plads, bliver det muligt, at især kronisk syge medborgere kan behandles i deres hjem i stedet for på sygehuset eller hos lægen, fordi de via online dataoverførsler og video-forbindelse kan tale med læge og sygeplejerske over nettet og derved modtage behandling.
Hvis telemedicin virker efter hensigten, vil det betyde, at de kroniske patienter føler sig mere trygge, og at samfundet sparer millioner ved færre sygehusindlæggelser. Udgifterne til en sygehusindlæggelse vurderes til at koste mellem 45.000 og 58.000 (beregnet af PA-Consulting).
Telemedicin – eller nærmedicin – er blevet afprøvet i lokale forsøg mange steder i landet, og der eksisterer allerede to patientgrupper, som tilbydes behandling via telemedicin i hele landet:
Det ene område er telemedicinsk sårvurdering, som har været i drift siden 2015. Patienterne har typisk diabetiske fodsår eller venøse bensår, og de får i deres hjem besøg af en kommunal sårsygeplejerske. Sygeplejersken tager et billede af såret og sender det til en specialist på sygehuset, som derefter rådgiver om behandlingen, der finder sted i hjemmet, uden at patienten skal på sygehuset eller til lægen. Der behandles over 3.000 sår i Sårjournalen om måneden.
Det andet område er internet-psykiatrien, hvor 1.414 borgere fik tilbudt video-samtaler i 2019. Internet-psykiatrien har været et tilbud til borgere med angst og depression, og behandlingsformen er udviklet i Region Syddanmark siden 2015. Resultaterne af video- og internetterapien er lige så gode som resultaterne fra traditionel behandling, hvor patienten mødes fysisk med en psykolog.
Næste fase: KOL-patienter
Nu kommer så turen til et landsdækkende tilbud til patienter med svær KOL (med den medicinske betegnelse GOLD 2011-gruppe D). Dem findes der ifølge Danske Regioner 8.650 af i landet. De skal alle have en tablet og udstyr til at måle lungekapacitet, blodtryk, temperatur og iltindhold i blodet. De skal selv foretage målingerne, som så via den lille computer sendes online til et bemandet overvågningscenter.
Men første forudsætning for succes er, at selve infrastrukturen er i orden – at der altså sikres sikre forbindelser over nettet mellem patient og læge/sygeplejerske, og at de data, som patienten afgiver ved sine egne helbredsmålinger, kan genfindes og opbevares sikkert.
Dansk pioner-projekt
Udrulningen af det landsdækkende telemedicin-net er lagt i hænderne på en ny regional/kommunal organisation, som har fået forkortelsen FUT (Fælles Udbud/Udvikling af Telemedicin). FUT er et pioner-projekt, som ikke findes nogetsteds, heller ikke i udlandet.
På grund af de dårlige erfaringer med digitale løsninger ved indførelsen af Sundhedsplatformen i Region Hovedstaden har Indblik.net stillet følgende spørgsmål til projektledelsen af FUT-programmet:
Hvordan har man sikret sig, at systemet fungerer? Har man sikret sig alle medarbejdergruppers accept af brugervenligheden, og har man dokumenteret, at der er nem adgang til de rigtige data?
Sådan undgår man ny skandale
Svaret fra projektledelsen:
• Der er fastsat krav til brugervenlighed i udbudsmaterialet. Herudover har projektet kørt brugervenlighedstest af flere omgange, hvor sundhedsfaglige fra både kommuner og regioner har deltaget. Meldingerne fra de sundhedsfaglige, der deltog i de seneste brugervenlighedstest i februar, var meget positive, så vi er fortrøstningsfulde.
• I maj måned går vi i gang med pilotafprøvningen, og det er her, at løsningerne skal afprøves af sundhedsfaglige og borgere sammen. Det er hensigten med pilotafprøvningerne, at vi tidligt identificerer mulige fejl samt områder, der skal tilrettes, inden vi udbreder til resten af landet.
• Vi ved allerede nu, at integrationen mellem de telemedicinske løsninger og infrastrukturen virker. Det vil sige, at de telemedicinske data kan sendes fra borgerløsningen, via infrastrukturen og vises i medarbejderløsningen.
Kvalificeret personale
Telemedicin virker kun efter hensigten, hvis der er kvalificeret personale i de centre, som modtager data fra KOL-patienterne.
I Sundheds- og Ældreministeriet har man defineret sygeplejerskens sundhedsfaglige kompetencer således:
• Viden om KOL, herunder symptomatologi og håndtering af sygdommen i forbindelse med forværring samt evnen til aktivt at kunne anvende denne viden og handle på den i tilbuddet.
• Sundhedspædagogiske kompetencer i forhold til at kunne tage afsæt i den enkelte patients behov, forudsætninger og kompetencer og inddrage forskellige former for viden i den sammenhæng.
• Viden om øvrige tilbud, der kunne være relevante for borgeren, herunder tilbud i regi af patientforeninger, netværksskabelse mv.
• Kendskab til telemedicin og erfaring med funktion og anvendelse af det tekniske udstyr (iltmåler (pulsoximeter) til måling af iltmætning og puls, vægt og eventuelt blodtryksmåler), og de anbefalede målinger og deres betydning.
• Kendskab til patientens brugerflade og hyppigste fejl, patienten støder på (fx login, opladning af udstyr, batteriskift).
Hvor mange sygeplejersker der findes med disse kvalifikationer oplyses ikke, heller ikke hvor mange der er behov for. Dog er der bevilget 1 million kroner til kompetenceudvikling af sundhedspersonale for at give deltagerne ”Et løft af digitale kompetencer hos sundhedspersoner”.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_single_image image=”5254″ img_size=”750×500″ add_caption=”yes” onclick=”custom_link” img_link_target=”_blank” link=”https://indblik.net/2020/02/07/ny-tryghed-til-kronisk-syge-laegen-er-der-doegnet-rundt/”][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_empty_space height=”23px”][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_column_text]Tryghed i hverdagen
De foreløbige erfaringer med KOL-patienter og telemedicin, bl.a. ved forsøgene i Nordjylland og i Lyngby-Taarbæk kommune, viser, at KOL-patienterne først og fremmest føler sig langt mere trygge i hverdagen, fordi de hurtigt kan komme i kontakt med sygeplejerske og læge. Derudover undgår man også mange akutte indlæggelser.
Netop en reduktion af antallet af hospitalsindlæggelser er basis for den business-case, PA Consulting har udarbejdet for Sundheds- og Ældreministeriet. PA Consulting har beregnet, at en hospitalsindlæggelse for en Gold4-patient (svær KOL) koster 58.000 kr. Og hvis antallet af indlæggelser falder med det gennemsnit, man kender fra forsøgene med telemedicin, vil sundhedssektoren spare 483 mio. kroner over en 5 års periode. Når hele systemet er kørt ind og alle potentielle patienter med, vil den årlige besparelse være 220 mio. kr., viser beregningerne fra PA Consulting.
Sundhedsministeriet gør retfærdigvis opmærksom på, at business-casens resultater er forbundet med stor usikkerhed. Det kan både gå bedre og værre, understreger ministeriet.
På Syddansk Universitet i Odense følger professor i sundhedsøkonomi Kjeld Møller Pedersen udrulningen af telemedicin i Danmark. Han har tidligere udtrykt en vis skepsis over for det store projekt, men mener dog, at projektet har en chance, hvis man er omhyggelig med nogle helt vitale elementer:
”Det gælder især visiteringen af de rigtige patienter (GOLD 4), og at man sikrer, at patienterne forstår at bruge udstyret på den rigtige måde,” siger han.
”Hvis det ikke sker, vil business-casen næppe kunne holde.”[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”5211″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”2259″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”3743″][/vc_column][/vc_row]