[vc_row][vc_column][vc_column_text]Den mest velhavende ene procent af danskerne betaler det samme i skat som de fattigste 30 procent, viser en ny analyse.
Af Claes Theilgaard, claes@indblik.net
Den øverste procent af befolkningen er et yndet hadeobjekt i den offentlige debat, særligt blandt politikere på venstrefløjen. Men en ny analyse fra tænketanken CEPOS kaster nyt lys over den forhadte ene procent, der ligger øverst i indkomststatistikkerne.
Top 1 procent betaler nemlig en stor del af de danske skatter, viser beregninger fra CEPOS, udført på baggrund af tal fra Danmarks Statistik. 
Faktisk betaler top 1 procent hele 10 procent af alle skatter i Danmark. Det er et rekordhøjt niveau, og en stor fremgang fra 1994, hvor den øverste ene procent betalte 6,4 procent af alle skatterne.
For at være i top 1 procent skal man minimum tjene knap 1,6 mio. kroner årligt.
– Top 1 procents andel af skatte- og afgiftsbetalingerne er steget fra 6,4 procent i 1994 til 10,0 procent i 2019. Det svarer til ca. 89 milliarder kroner i skatter og afgifter, hvilket svarer til finansieringen af godt 150.000 offentligt ansatte, lyder det fra CEPOS’ cheføkonom Mads Lundby Hansen på baggrund af analysen.
– Stigningen i top 1 procents skatteandel er sket samtidig med, at top 1 procents marginalskat er blevet reduceret fra 67 procent i 1994 til 56 procent i 2019, tilføjer han.[/vc_column_text][vc_single_image image=”13431″ img_size=”full”][vc_column_text]Denne reduktionen i skattebetalingen skal ifølge Mads Lundby Hansen bl.a. ses på baggrund af 7 skattereformer i 1994, 1998, 2004, 2007, 2009, 2012 og 2018. Disse reformer øgede bl.a. jobfradraget, fjernede mellemskatten og øgede topskattegrænsen. Skattereformerne har reduceret skatten på arbejde for alle på arbejdsmarkedet, herunder top 1 procent.
– At top 1 procent har øget deres andel af de samlede skattebetalinger, samtidig med at skatteprocenten er sænket for de højest lønnede, skyldes, at personer med høje indkomster har øget deres indkomst mere end gennemsnittet. I 1994 tjente top 1 procent 5,5 procent af al indkomst, mens de i 2019 tjente 9 procent af den samlede indkomst, siger Mads Lundby Hansen.
Han peger på, at den høje indkomstvækst for den øverste ene procent bl.a. kan skyldes, at det pga. skattereformer er blevet mere attraktivt at arbejde ekstra. 
Og denne indkomstvækst bør vi hilse velkommen, mener Mads Lundby Hansen.
– Såfremt top 1 procent i 2019 betalte samme andel som i 1994, ville de betale ca. 34 milliarder kroner mindre i skatter og afgifter svarende til finansieringen af 57.000 offentligt ansatte. Hvem har en interesse i det?  Jeg undrer mig grundlæggende over, at venstrefløjen er så skeptisk over for, at top 1 procent tjener mange penge. De bærer jo en stadig større andel af skattebyrden. Det kommer alle til gode, siger cheføkonomen.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]