”Drop tabuet, og gør i stedet Danmark til en verdensførende nation inden for udvikling af atomkraft som fremtidens grønne energikilde.”

Sådan udtalte en af dansk erhvervslivs magtfulde mænd, Lars Rebien Sørensen, formand for Novo Nordisk Fonden (Finans 22. januar 2023).

Lars Rebien mener, at vi skal satse mere på udvikling og forskning i atomkraft også for at løse CO2 problemet og samtidig sikre en stabil energiforsyning. Rebien åbner også op for, at Novo Nordisk Fonden kan understøtte udviklingen af nye former for kernekraft både forskningsmæssigt og kommercielt.

Og så kritiserer Lars Rebien også hidtidig dansk energipolitik for at være præget af lobbyisme og særinteresser: ”Jeg synes, at den danske energipolitik er meget stærkt påvirket af nogle få, meget store spillere inden for havvind, som helt naturligt og legitimt ser en stor interesse i, at Danmark skal udvikle havvind. Det er Vestas, Copenhagen Infrastructure Partners, Ørsted og PensionDanmark, som driver den politiske agenda. De tjener penge på at bygge havvind, og det er de danske forbrugere, der kommer til at betale for det” (Jyllands-Posten 22. januar 2023).

Det burde være som en hvilken som helst kedelig dag på kontoret, men så tilføjer Lars Rebien også ”Jeg ved godt, at jeg bliver stærkt upopulær nu”.

Og den sidste sætning er den mest utrolige. En af de mest respekterede erhvervsledere i Danmark, tidligere direktør for Novo Nordisk A/S og nu bestyrende en af Danmarks største fonde, Novo Nordisk Fonden, må nærmest undskylde og beklage sine udsagn, han ved de er upopulære.

Som en fræk dreng i klassen.

Og som forventer at få en ørefigen, fordi han ved at have sagt noget forkert.

Administrerende direktør i Ørsted, Mads Nipper, var da også kvikkere end en frø kan kvække til at skyde Lars Rebien Sørensens forslag ned:

”For én gangs skyld tager Lars Rebien fejl”, skriver Mads Nipper på Twitter og ser kun havvindmøller som vejen frem for dansk energiforsyning: ”Hvis Danmark for alvor skal bidrage globalt til at bekæmpe klimaforandringer ER havvind sammen med energieffektivitet netop vores absolut vigtigste virkemiddel”.

Nu skal man aldrig spørge sin frisør, om man trænger til at blive klippet, og Mads Nipper udtrykker blot kommercielle særinteresser. Fred med det. Interesser lyver ikke.

Det samme gør Green Power Denmark, som er interesseorganisation for danske elproducenter med fokus på grøn omstilling, som ikke ønsker atomkraft i Danmark. ”Når vi allerede har begivet os ned ad den grønne sti, så giver det ingen mening at diskutere, hvorvidt vi skal have et atomkraftværk i Korsør eller andre steder i landet. Det er markant dyrere end vind- og solenergi og vil derfor være en absurd dyr teknologi at fokusere på”. Sådan siger afdelingschef forhavvind og energiøer i Green Power Denmark, Kristine van het Erve Grunnet, og det er et lidt mærkeligt argument, at opfordre til at fortsætte en vej, fordi vi allerede har begivet os ind på.

Spørgsmålet er, om vejen er den rigtig vej at gå. Og hvis ikke, er det kloge svar at skifte spor. Eller i det mindste bare kigge sig omkring i landskabet og diskutere kritisk, om vi nu også er på rette vej. Fremskridt er ikke at marchere i takt, men nogle gange at vende om og tage en anden vej.

Derfor er det prisværdigt, at Lars Rebien Sørensen vover at tage debatten og stille sit renomme bag kritiske spørgsmål. De fleste holder bare deres kæft og flyder med strømmen som døde sild.

For Lars Rebiens bekymring for, at havvindmøller og biobrændsel ikke er tilstrækkelige til at forsyne Danmark og verden med energi, er tanker som alle tænksomme mennesker nærer.

Og at vi måske også igen skal se fordomsfrit på atomkraft eller på nutidig atomkraftteknologi, som har den store fordel, at den udleder ingen CO2 og er stabil energi-leverandør. Og igen: folketing og regering kunne da i det mindste forske i videreudvikling af atomkraftteknologien, frem for at satse alt på vind og sol.

Vindenergi var et stort fremskridt i middelalderen sammen med vandmøller, fordi de erstattede menneskelig arbejdskraft med mekanisk energi, men siden da viste andre energikilder sig stærkt befordrende for fremskridtet. Og alt det, som har skabt civilisation i de sidste par hundrede år, ville aldrig kunne være sket med vindmøller. Det skal vel ikke være en utilladelig tanke, at det bliver sværere at videreføre civilisationen med alle de teknologiske goder, som gør tilværelsen rar og sundheden god, uden adgang til en form for mere koncentreret energi end vindmøller?

Det er nærmest uhyggeligt, at det skal være forbundet med offentlige øretæver blot at ville diskutere rationaliteten i at satse alt på vind og sol. Og der er næsten ingen upartiske eksperter eller uhildede stemmer, fordi alle har forpligtet sig på eller er købt af vindmølle-eventyret.