Trump i afskedstale: Jeg vender tilbage

Inden afgang til Florida ønsker Trump USA's nye regering held og lykke, men uden at nævne Biden ved navn.

Præsident Donald Trump siger i en afskedstale på Joint Airbase Andrews i delstaten Maryland, at han vil komme tilbage “på en eller anden måde”, og at det vil ske “snart”.
– Det har været fantastiske fire år, siger Trump.
– I har været fantastiske, det har været et privilegium at være jeres præsident, siger Trump til en gruppe medarbejdere, tilhængere og familiemedlemmer, der var samlet for at tage afsked med ham.
– Vi har opnået så meget sammen. Jeg vil altid kæmpe for jer, lyder det fra den afgående præsident.
– Vi elsker jer. Vi kommer tilbage på en eller anden måde. Hav et godt liv. Vi ses snart, afslutter Trump, før han forlader scenen.
Trump nævner ikke med navn sin efterfølger på posten, Joe Biden. Men han siger, at han ønsker den nye regering “held og lykke og stor succes”.
Kort efter talen lettede præsidentens fly, Air Force One, med præsident Trump og hans hustru, Melania Trump, om bord.
De flyver til Trumps golfresort Mar-a-Lago i Florida. Her vil de efter planen være fremme, når Biden bliver taget i ed klokken 18 dansk tid i Washington D.C.
Det er første gang i over 150 år, at en afgående amerikansk præsident ikke deltager ved sin efterfølgers indsættelse.
/ritzau/AFP

[adning id="17957"]

Fik du læst?