Udlandet forgylder Danmark med penge

Pengemagnet: Danmark suger for tiden penge til sig fra udlandet som en kraftig magnet. Det øger vores velstand og kreditværdighed på helt unik vis.
Hør artikel

Penge vælter lige for tiden ind i Danmark på en måde, der aldrig før er set i historien.

Det er mere end en halv milliard kroner som Danmark i disse år modtager netto i rent overskud fra udlandet – om dagen!

Plusset på den vigtige betalingsbalance over for udlandet venter Finansministeriet således i år når op på voldsomme 231 milliarder kroner, hvilket svarer til mere end 630.000 kroner dagligt, eller 26.000 kroner i timen – døgnet rundt.

Det er i den kun få dage gamle »Økonomisk Redegørelse, august 2022« fra Finansministeriet, at der sættes nye tal på Danmarks ventede overskud på betalingsbalancen.

Plusset svarer til hele 8,5 procent af bruttonationalproduktet (BNP), og placerer Danmark som et af de lande i verden, der har de største overskud på betalingsbalancens løbende poster, der er et regnskab over valutaindtægter og -udgifter for Danmark i en given periode.

I karambolage med EU’s regler

Overskuddet er faktisk svulmet så meget op, at det overskrider EU’s regler. De slår fast, at der er tale om en såkaldt »økonomisk ubalance,« hvis et land over de sidste tre år har haft et overskud på betalingsbalancen på over seks procent af BNP, hvilket er tilfældet for Danmarks vedkommende.

Når EU har sat disse regler op, er det for at sikre en nogenlunde ensartet udvikling på det økonomiske område i de 27 medlemslande.

Det er således hverken godt, hvis et land kører med for store underskud eller overskud på eksempelvis de offentlige finanser eller betalingsbalancen, da det kan være til ulempe for de øvrige medlemslande.

Danmarksrekord i overskud

Den store vækst i betalingsbalancens overskud, der er på hele 45 milliarder kroner på bare to år, hænger tæt sammen med de for tiden rekordhøje priser for transportere containere og andet gods på verdenshavene.

De historisk høje fragtrater giver A. P. Møller Mærsk og andre danske rederier gigantiske overskud.

 

  1. P. Møller Mærsk alene venter faktisk at få et overskud tæt på 200 milliarder kroner i år, hvilket er en sikker Danmarksrekord i indtjening, efter alle omkostninger er trukket fra.

Et overskud af den kaliber er hele fire gange større, end medicinalgiganten Novo Nordisk kan prale af. Det gælder, selv om Novo Nordisk ofte betegnes som en ren pengemaskine, eller sand guldgrube.

De store overskud i erhvervslivet, som især hænger sammen med solide indtægter fra eksport, klinger højlydt på betalingsbalancens bundlinje.

»Betalingsbalancens overskud på søtransport er steget med 64,8 milliarder kroner til 123,8 milliarder kroner i første halvår af 2022,« skriver Danmarks Statistik ordret i sin seneste optælling på dette område.

Formuen svulmer op

De enorme overskud får Danmarks i forvejen store pengetank i udlandet til at svulme op. Vores udlandsformue sætter således den ene rekord efter den anden i disse år.

Dermed står Danmark i en markant anderledes situation end tilbage i tid, hvor vi havde stor gæld til andre lande.

Det betød, at vi skulle aflevere en stor del af vores indkomster til andre lande i form af renter. Nu modtager vi tværtimod penge i form af renter, kursgevinster på aktier, udbytter og anden formueindkomst fra udlandet.

Udviklingen betyder dermed også, at BNP nu undervurderer den danske velstand. For ud over den produktion, som vi selv skaber herhjemme, fosser der nærmest penge ind i Danmark fra den gigantiske udenlandsformue.

De enorme formueindtægter fra andre lande hænger også sammen med, at danske virksomheder som Vestas, Rockwool, Coloplast, Chr. Hansen Holding og mange andre, gennem de seneste årtier har investeret svimlende summer i datterselskaber i USA, Kina og mange andre lande, hvilket giver et løbende afkast.

Fra gæld til formue

Danmarks formueindkomst fra udlandet har de senere år været i nærheden af hele 90 milliarder kroner. Så hvor Danmark i en lang periode op gennem 1980erne og 1990erne måtte afstå to til tre procent af den indenlandske produktion i form af rentebetalinger til udlandet, så er der i dag et endnu større positivt nettobidrag fra udlandet på op mod fire procent af BNP.

Blandt verdens største

Den danske udlandsformue er den næststørste i EU målt i forhold til BNP – kun overgået af Holland. Udenfor EU, kan kun det stenrige alpeland Schweiz og det olierige Norges, slå Danmark på dette vigtige område.

Samlet er formuen i udlandet på over 2.500 milliarder kroner forskellen på to meget store størrelser, nemlig passiver på omkring 8.000 milliarder kroner, som vi skylder udlandet, og aktiver på omkring 10.500 milliarder kroner, som udlandet skylder os.

De mange penge, som Danmark har sparet sammen i udlandet, ejes især af virksomheder og pensionskasser, men også af helt almindelige danskere, som let kan have penge placeret i udenlandske værdipapirer.

Danskernes mange ferieboliger i Frankrig, Sverige, Spanien og mange andre steder indgår også i formuen.

Formue tæt på en halv million – per indbygger

Samlet vil Danmarks formue i udlandet nå 2.522 milliarder kroner i år, og ventes ifølge Finansministeriet at nærme sig intet mindre end 3.000 milliarder kroner til næste år. Det svarer til mere end en halv million kroner – per indbygger.

De store overskud på betalingsbalancen og den store udlandsformue giver Danmark en fornem status som sikker havn i usikre tider, og spiller dermed en vigtig rolle for, at renten herhjemme er blandt verdens laveste. Udlandsformuen styrker således den danske kreditværdighed, så vi kan låne penge billigt på de internationale finansmarkeder, hvis det skulle blive nødvendigt.

Større handlefrihed

Det er også med til at give os en betydelig frihed i den økonomiske politik, hvor der kan føres en mere ekspansiv finanspolitik end ellers, eftersom der ikke længere er frygt for store underskud over for udlandet, som tvinger politikerne til stramme den økonomiske politik.

I dag er det mere hensynet til underskuddet på de offentlige finanser, der sætter grænser for, hvor meget den økonomiske politik kan lempes.

I en superliga

Så mens det på flere områder trækker op til modvind på det økonomiske område i disse år, så er der lyspunkter ind i mellem. Et af dem er Danmarks gigantiske udlandsformue, som er bygget op i takt med at der lavet reformer herhjemme, og dansk økonomi er blevet vendt fra at være et rent fallitbo i 1970erne og 1980erne, til en bundsolid pengetank, der er i verdensklasse.

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.

Se hvad vores læsere mener
Tema: Bøger til ferien
[adning id="17957"]

Fik du læst?