[vc_row][vc_column][vc_column_text]

Ung med de unge 2: Dansk Folkepartis Ungdom

Dansk Folkepartis Ungdom er mere borgerlig end moderpartiet, og både ungdomsparti og landsformand er anderledes end de andre. Indblik.net interviewer Chris Bjerknæs.
Af Morten Okkels, mok@indblik.net
Chris Bjerknæs fra Dansk Folkepartis Ungdom er nok den mest atypiske landsformand i ungdomspartierne. Blandt andet fordi han er 29 år gammel, han har været aktiv i et andet parti, han skulle gennem to formandsvalg for at overtage posten. Og han er ikke ved at tage en videregående uddannelse.
”Næh, jeg er uddannet farvehandler. Jeg startede med at feje gulve hos farvehandleren som 12-årig, og så gik det stok over sten derfra. Jeg har altid brændt for branchen – farver interesserer mig, maling interesserer mig – og jeg arbejdede som farvehandler, inden jeg fik mit job som organisationskonsulent på Christiansborg,” siger Chris Bjerknæs.
Bjerknæs står for andet afsnit i Indblik.nets serie om ungdomspolitik fortalt gennem de unges landsformænd. Vi tænkte, det måtte være oplagt at møde DFU-formanden til en øl på det politiske værtshus Toga under billedet af Hendes Majestæt Dronningen. Bjerknæs er udpræget borgerlig, selvom hans første år i ungdomspolitik faktisk var i socialdemokratiske DSU.
”Politik interesserede mig meget, og så endte jeg lidt tilfældigt i Socialdemokratiet. Da Muhammedkrisen kom med alle sine efterdønninger, begyndte jeg at overveje mit ideologiske udgangspunkt. Noget af det, der tiltalte mig mest ved Dansk Folkeparti er vores folkelige borgerlighed, hvor det er konservativt, men ikke på en højrøvet måde.”
Nederlag og comeback til formandsvalg
I 2010’erne begynder Bjerknæs at stige i graderne, da han bliver folketingskandidat i 2011 og opnår tillidsvalg i Nordsjælland og DFU’s hovedbestyrelse. DF’s succesfulde valg i 2015 bliver også en triumf for de unge DF’ere. Landsformand Peter Kofod er blandt dem, der tager plads i Folketinget, og Chris Bjerknæs stiller op for at blive hans efterfølger i 2016.
Men han mangler fire stemmer for at slå konstitueret formand Lucas Hultgren, og det så ud til at blive Bjerknæs’ ungdomspolitiske svanesang.
”Jeg var egentlig afklaret: Jeg har tabt, jeg skal videre til noget andet. Når man taber sådan et formandsvalg, er man jo ude. Så skal organisationen have ro i stedet for fløjkamp og personspørgsmål. Derfor trækker jeg mig fra DFU, altså forstået på den måde at jeg ikke møder op, og jeg bruger mine kræfter andre steder i Dansk Folkeparti,” siger han.
Bjerknæs har sit blik rettet mod det kommende regionsvalg, da muligheden for et ungdomspolitisk comeback viser sig. Den nyvalgte formand har samarbejdsproblemer med organisationen og går af i utide. Efterfølgende viser det sig, at Hultgren har sendt meget voldsomme beskeder til andre medlemmer. Nu er der stemning for at få ham Chris tilbage i spil som formand.
”Alle pile peger på mig,” som Bjerknæs selv udtrykker det, også med henvisning til at ingen vil stille op imod ham.
Ville du have taget et kampvalg til, hvis det var nødvendigt?
”Hmm, godt spørgsmål … Det tog jeg ikke stilling til dengang. Det tror jeg, at jeg ville. Jeg er en fighter, så da jeg først var motiveret, ville jeg nok have taget den kamp.”[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_single_image image=”2427″ img_size=”750×470″ add_caption=”yes”][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_empty_space height=”20px”][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_column_text]Mere ungdomspolitik på tværs
Et ny kampvalg var ikke nødvendigt. Chris Bjerknæs blev formand i 2017 uden modkandidater og fik dermed opgaven at samle ungdomspartiet igen.
”Det tog jeg også som en personlig forpligtelse, i og med at jeg selv havde taget et kampvalg tidligere og altså bidraget til, at der var forskellige fløje.”
Ifølge Bjerknæs har det været hans mærkesag at åbne partiet. Det betyder blandt andet, at Dansk Folkepartis Ungdom skal have mere omgang med andre ungdomspartier.
”Tidligere havde vi ikke været så aktive i forhold til at deltage i andre ungdomspartiers arrangementer, og vi var heller ikke så aktive i Dansk Ungdoms Fællesråd. Vores billede udadtil var, at vi måske var noget indelukket. Det skyldtes også, at vi ikke altid var blevet behandlet lige godt. Men jeg mente, at vi skulle åbne for det tværpolitiske, og det har vi gjort.”
Er I så blevet ligesom de andre ungdomspartier nu?
”Nej, det mener jeg alligevel ikke. Vi gør stadig mange ting anderledes og har vores egne kendetegn. Sagt helt uden at forklejne de andre, så har vi nok en mere mangfoldig gruppe mennesker hos os. Vi har færre folk fra universitetet end de andre, flere fra erhvervsuddannelserne. Jeg er jo heller ikke selv vokset op i et bogligt hjem.”
Hvad indebærer det konkret i jeres arbejde?
”Det betyder for eksempel noget, når vi sidder og udvikler vores organisation og laver talentprogrammer og den slags. Så kan man ikke være højtflyvende og akademisk. Der må man starte et andet sted.”
Det politiske korrektiv
DFU’erne er dog stadig ligesom andre ungdomspartier mere ideologiske og gennemførte i deres politiske tilgang end moderpartiet. DFU udtrykker klart, at de ønsker en dansk exit fra EU. Men, siger Bjerknæs, faktisk er der ikke så meget diskussion om EU og udlændinge, som man måske vil forvente af Dansk Folkepartis Ungdom. Simpelthen fordi medlemmerne er ret enige om de sager.
Hvad så med økonomien?
Ja, det er noget, vi diskuterer. Men generelt er vi mere økonomisk blå end Dansk Folkeparti. Det er jeg også selv.”
Hvorfor bruger I så ikke jeres plads på årsmødet til at slå et slag for borgerlig økonomisk politik?
”Det er jo et kendetegn for os i Dansk Folkeparti, at vi tager en del diskussioner internt. Nogle udmeldinger på EU og udlændinge melder vi i Dansk Folkepartis Ungdom rent ud i offentligheden, for eksempel vedrørende EU. Men uenighed om økonomi hører til de ting, vi gerne holder mere internt.”
Men hvorfor egentlig?
”Fordi jeg ved udmærket godt, at hvis jeg stillede mig op på talerstolen på årsmødet og forklarede, at jeg synes, topskatten skal fjernes, og vi burde se nærmere på en flad skat – den slags klassisk borgerlige økonomiske holdninger – så ville journalister kaste sig over det og gøre det til en stor sag, der overskyggede andre ting på årsmødet. Det har vi ikke rigtig nogen interesse i.”
Selvom Dansk Folkeparti indrømmet er et parti, der benytter sig af topstyring, fastholder Chris Bjerknæs, at der er plads til uenighed. Også kritik af formand Kristian Thulesen Dahl kan forekomme bag lukkede døre.
”Vi havde Kristian ude til et skolestartskursus, og jeg kan love dig for, han blev sablet ned af DFU’erne om uddannelsesloftet. Jeg tror, folk ville blive overraskede, hvis de så, hvor højt til loftet der virkelig er.”
Ungdomspartier for de unge
Bjerknæs hæfter sig et øjeblik ved spørgsmålet om uddannelse. Den slags områder bør være kernesager for ungdomspolitik, der ofte bliver meget abstrakt og ideologisk.
”Det er selvfølgelig godt og vigtigt at diskutere de store politiske, ideologiske, etiske spørgsmål. Det skal vi helt sikkert, og det gør vi. Men i min verden er et ungdomsparti i udgangspunktet et politisk talerør for de unge – hvis rolle det er at markere de unge i debatten.”
Hvordan går det så med de unges rolle i debatten, hvis du ser tilbage på 17 år med ungdomspolitik?
”Ungdomspolitik har fået en markant større platform. Før i tiden var det stort set kun VU og DSU, der blev bemærket af medierne. I dag er medierne langt mere tilgængelige for ungdommen, og vi bliver bemærket på godt og ondt. Det hænger selvfølgelig sammen med sociale medier, og at der i det hele taget er flere nye medier, som nu jer,” siger Chris Bjerknæs og fortsætter:
”Noget andet, der slår mig, er, at gennemsnitsalderen er lavere. Da jeg startede i DFU, var det helt normalt, at folk var op til 30 år, og der kunne være folk med, der var endnu ældre og stadig bidrog til DFU. Vi var heller ikke ret mange. Vi kunne holde landsdækkende arrangementer 15-20 stykker i en spejderhytte. I dag kan vi være 50 mennesker, hvor mange er omkring 18 år.”
I december 2019 fylder Bjerknæs selv 30 og rammer dermed loftet for ungdomspolitik. Han har selv været med til at lave reglen om, at det er slut med at stille op til hverv derefter. Men han kan blive siddende på sin post som landsformand til næste DFU-årsmøde, planmæssigt i maj 2020.
”Så synes jeg også, jeg har aftjent min værnepligt,” slutter DFU-formanden.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”2174″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”2899″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”3206″][/vc_column][/vc_row]