Ung med de unge 4: Radikal Ungdom

Europas Forenede Stater er et overordnet mål, vi skal bevæge os hen imod, siger den nye landsformand i Radikal Ungdom, Lukas Lunøe.

[vc_row][vc_column][vc_column_text]

Ung med de unge 4: Radikal Ungdom

Europas Forenede Stater er et overordnet mål, vi skal bevæge os hen imod, siger den nye landsformand i Radikal Ungdom, Lukas Lunøe.
Af Morten Okkels, mok@indblik.net
I sidste måned fik den nyvalgte radikale ungdomsformand Lukas Lunøe sin ilddåb på Radikale Venstres landsmøde, hvor ungdommen aflægger beretning. Og det skete til stor begejstring for forsamlingen i Nyborg – lige til et vist punkt:
”Jeg talte om uddannelse, om klima, og om manglen på mænd i den radikale folketingsgruppe, som ville kalde sig feminister offentligt. Der blev klappet ad det hele – indtil jeg sagde, vi skal have Europas Forenede Stater, og så er der bare 20 RU’ere, der klapper, og ellers er der fuldstændigt stille,” erindrer Lukas Lunøe, der er 21 år og lige begyndt på statskundskab på Københavns Universitet.
En sag for offentligheden
Indblik.net har oplagt sat Lukas Lunøe stævne på Café Europa. Så passer det også lige med at komme fra Christiansborg, hvor Lunøe har været til møde. Vi skal nu ikke kun tale om EU – men vi tænker, det er den naturlige indgangsvinkel til Radikal Ungdom.
”Vi er rigtigt nok Danmarks internationale ungdomsparti og dem, der prioriterer det internationale samarbejde højest. Jeg tror dog, den grundlæggende søjle for mig er demokrati,” siger Lukas Lunøe.
Vent lidt, de andre ungdomspartier er vel også demokratiske?
”Ja. Men jeg vil da sige, at for eksempel ser jeg ikke Venstres Ungdom kæmpe for at få ændret den nye offentlighedslov. Jeg ser ikke DSU sige fra over for Mattias Tesfaye, når han på egen hånd, administrativt, vil kunne fratage syrienskrigere statsborgerskabet,” siger den radikale ungdomsformand.
Netop offentlighedsloven fra 2013, der begrænsede journalisters og borgeres indsigt i forvaltningen, er en personlig mærkesag for Lukas Lunøe. I den forbindelse giver han også et eksempel på, hvordan et ungdomsparti kan agere vagthund for moderpartiet.
”Sofie Carsten Nielsen var ude at sige, at vi kommer ikke til at gøre noget af betydning, at vi har affundet os med den nye offentlighedslov og så videre. Der fik jeg trykt et indlæg i Politiken, og samme dag begynder Radikale Venstre igen at markere modstand til offentlighedsloven,” fortæller han.
Forenede Stater et mål i horisonten
Lukas Lunøe, er der ikke et misforhold mellem at være det pragmatiske centrumparti og så have de mest ekstreme EU-holdninger?
”Nu er der jo netop forskel på Radikal Ungdom og Radikale Venstre, og jeg kan godt forstå, Morten Østergaard stemte nej til vores resolution på landsmødet – selvom det faktisk endte med en tredjedel, der stemte ja. Men selvfølgelig kan pragmatisme og kompromis være i centrum i det daglige arbejde. Jeg synes nu heller ikke, det er ekstremt at gå ind for internationalt samarbejde,” siger Lunøe.

Men hvorfor så meget mere, end vi allerede har?

”Når vi for eksempel har et Kina, der bliver mere og mere autoritært – og i stigende grad ikke respekterer menneskerettigheder, har vi brug for et samlet Europa, der kan føre vores udenrigs- og sikkerhedspolitik.”
Hvordan ved du, at Europas Forenede Stater vil gå din vej og ikke for eksempel Polens eller Ungarns vej?
”Jeg går ud fra, at Europas Forenede Stater er bygget på liberale værdier, så det vil politikken også være, og den føderale stat handler grundlæggende om handels-, forsvars- og udenrigssamarbejde. Der er ikke nogen, der skal diktere, for eksempel om vi skal have folkekirke eller skoler på en bestemt måde. Men man skal selvfølgelig kunne sanktionere stater, der ikke overholder reglerne.”
Er du ikke bekymret for, at det går rivende galt, ligesom andre gange, hvor man har lavet multikulturelle samfund ud af meget forskellige folk?
”Lad os lige holde fast i, at Europas Forenede Stater er et overordnet mål, vi skal bevæge os hen imod. Det er også vores rolle som et ungdomsparti, at vi kommer med visionerne. Europas Forenede Stater er ikke konkret politik i dag eller i morgen, der er en masse skridt at gå endnu. Vi vil starte med at afskaffe vores danske forbehold og gå gradvist med i overstatslige samarbejder.”
Men det nytter vel ikke noget med visioner, hvis ikke de kan realiseres?
”Jeg tror ikke, det er umuligt, selvom det nok ligger 50-100 år ude i fremtiden. Jeg tror, vi skal anerkende, at den unge generation, vi har nu, er anderledes end dem, der kom før os. Det er en generation, der i højere grad er født ind i en international, globaliseret verden og i højere grad kommer til at se sig selv som europæere. Så kan det godt lykkes,” siger Lukas Lunøe.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_single_image image=”3210″ img_size=”750×470″ add_caption=”yes”][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_empty_space height=”23px”][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_column_text]Feministiske mænd, få kvinder
Modsat de borgerlige partier, vi tidligere har mødt i denne serie – VU, DFU og LAU – er forbehold og udmeldelse ikke til diskussion hos de unge radikale (det er til gengæld topskat og omskæring). En EU-skeptiker skulle nok overveje at finde et andet ungdomsparti.
Alligevel nævner Lukas Lunøe andre ting end europapolitik, når han skal forklare, at Radikal Ungdom i efteråret rundede 1.000 medlemmer og aldrig har været større end i dag.
”Jeg tror grundlæggende, der er en stigning i interessen for ungdomspolitik, og jeg ser især klimakrisen få folk til at engagere sig. Jeg tror også, ligestilling er ved at komme mere på dagsordenen i ungdomspolitik, og det handler ikke kun om regler for barsel eller samtykkelovgivning. For mig som feminist handler det også om kulturændring.”
Okay, hvad vil du så gøre ved, at jeres landsledelse består af 15 mænd og 3 kvinder?
”Vi har nedsat en arbejdsgruppe, der ser både på vores trivsels- og samværsregler, og hvordan vi kunne gøre mere for at få flere kvinder i spil. Jeg tror ikke, nogen er blevet valgt, fordi vedkommende var mand. Men selvom vi er fifty-fifty mænd og kvinder i partiet, er der stadig flere mænd, der stiller op. Så der er et eller andet, der går galt,” siger Lukas Lunøe og understreger, at han ikke skal gå nærmere ind i løsninger, mens en arbejdsgruppe er i gang.
Hvis det er et problem med overrepræsentation af mænd i ungdomspolitik, er det så ikke også et problem med overrepræsentation af jer fra statskundskab?
”Jeg tror, det er naturligt nok, at politisk interesserede unge læser noget med politik. Vi har som bekendt lidt flere akademikere i Radikal Ungdom, og derfor afspejler det også foreningen, at de er godt med i landsledelsen, hvor der generelt er en fin fordeling af baggrunde. Men jo, hvis der havde været 15 ud af 18, der læste statskundskab, ville jeg også have syntes, det var et problem.”[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”2174″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”2425″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”2899″][/vc_column][/vc_row]

[adning id="17957"]

Fik du læst?