“Uspiseligt”: Regeringens forslag om højere aktieskat får en nedadvendt tommelfinger med på vejen

Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Regeringen nye forslag får en hård medfart fra de blå partier.

Af Philip Friis, philip@indblik.dk

Den socialdemokratiske regering anført af Mette Frederiksen har i denne uge lanceret sit nyeste reformudspil ved navn ”Danmark kan mere I”.

Reformudspillet indeholder en række forskellige forslag, hvor særligt forslaget om en forhøjet aktieskat er blevet mødt med kritik.

Læs mere om reformudspillet her.

Regeringen vil hæve aktiebeskatningen fra 42 procent til 45 procent

Forslaget, der har fået flere fremtrædende politikere fra blå partier til at vise deres utilfredshed, handler om, at den socialdemokratiske regering vil hæve aktiebeskatningen fra 42 procent til hele 45 procent.

Læs mere om det her.

Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen kalder forslaget for “uklogt” og “uspiseligt”, skriver Euroinvestor.

Ellemann-Jensen tilføjer yderligere:

– Det er en skat på iværksætteri. Det er en skat på den grønne omstilling. Det er en skat på de virksomheder, der skal hjælpe os med at forbedre verdens klima. 

Afsluttende påpeger Ellemann-Jensen dog, at et godt forslag, som regeringen er kommet med i forbindelse med sit nye reformudspil, er at sænke dagpengesatsen for nyuddannede.

Venstre og Konservative i fælles kritik af Socialdemokratiet

En anden politiker, der også har knyttet et par ord til regeringens forslag om at hæve aktiebeskatningen, er de Konservatives finansordfører, Rasmus Jarlov.

Jarlov kalder regeringens reformudspil som helhed for uambitiøst, og siger yderligere til Euroinvestor:

– Der er mange elementer i det, som mere handler om, at Socialdemokratiet vil tilgodese deres kernevælgere, end at gøre noget godt for dansk økonomi.

Skulle regeringen lykkedes med at få vedtaget forslaget om at hæve aktiebeskatningen, betyder det, at det bringer beskatningen af aktier tilbage på sit gamle niveau.

Tilbage i 2010 var aktiebeskatningen nemlig på 45 procent, men dengang var det netop Venstre og Konservative, der sænkede skatten til de 42 procent, som den er på nu.

[adning id="17957"]

Fik du læst?