Vanopslagh: Her er 3 grunde til, at socialisterne tager fejl i deres falske coronafortælling

PR-foto

Vi skal sætte en stopper for socialisternes falske og uforskammede coronafortælling, lyder det fra Liberal Alliances partileder.

Af Jeppe Caspersen, jeppe@indblik.dk

I et Facebook-opslag kritiserer Alex Vanopslagh, partileder for Liberal Alliance, sine to parlamentariske modstandere Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten, for at presse regeringen for at indføre en særlig ”coronaskat” på erhvervslivet og virksomhederne.

– De røde partier mener nemlig, at erhvervslivet står i taknemmelighedsgæld til velfærdsstaten på grund af hjælpepakkerne, skriver Alex Vanopslagh og fortsætter:

– Jeg har før kaldt det venstrefløjens falske corona-fortælling, som vil blive brugt til at opkræve flere skatter og indføre mere regulering af erhvervslivet de næste år.

Herefter oplister Alex Vanopslagh tre grunde til at ”fortællingen er forkert”:

1) Erhvervslivet har selv betalt hjælpepakkerne – der er ingen grund til særlige skatter.

– Ja, det er rigtigt at der er givet for 36 mia. kroner i direkte tilskud til erhvervslivet, tilføjer han og fortsætter:

– Skulle det betyde, at dansk erhvervsliv nu står i taknemmelighedsgæld? Jeg må le.

– Den private sektors virksomheder betaler 450-550 milliarder kroner i direkte og indirekte skatter og afgifter til den danske stat HVERT EVIGT ENESTE ÅR, skriver han og fortsætter med at opliste anden grund:

2) Det er den private sektor – med hele værdikæden; investorer/aktionærer, ejere, direktioner, medarbejdere i top og bund – som finansierer velfærdsfesten i Danmark.

– Hvis coronakrisen og nedlukningen af Danmark havde betydet massiv arbejdsløshed og tusindvis af konkurser, så havde det været at problem at få råd til velfærden.

– Hjælpepakkerne til erhvervslivet er mest af alt en langsigtet hjælpepakke til velfærdsstaten.

3) Det er politikkerne og staten, der har tvangslukket mange virksomheder med et fingerknips. Virksomhederne har ikke haft mulighed for at søge om erstatning for tabt indtjening, for den mulighed er fjernet politisk.

– Det er rimeligt og naturligt at vi kompenserer virksomhederne for de tab, som vi politisk har påført dem med en tvangslukning.

– Hjælpepakkerne burde hedde kompensationspakker – og ikke hjælpepakker af samme grund, skriv han.

Alex Vanopslagh skriver herefter, at ”vi skal behandle dansk erhvervsliv ordentligt”, da ”det er i alles interesse”.

– Derfor skal vi også sætte en stopper for socialisternes falske og uforskammede coronafortælling, afrunder han sit opslag.

[adning id="17957"]

Fik du læst?