Vermund undrer sig: Hvorfor greb Statsministeriet ikke ind før?

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin

[vc_row][vc_column][vc_column_text]Mette Frederiksens fortælling om, at Danmark blev taget på sengen af coronavirus passer ikke, viser ny rapport. Pernille Vermund undrer sig derfor over, hvorfor man ikke greb ind før.
Af Simon Riedel, simon@indblik.net
Allerede i januar sidste år var statsministeriet advaret om udbruddet af coronavirus, hvor folk tilsyneladende faldt om på gaden af sygdommen i Kina. Men hvorfor gjorde regeringen ikke noget i de følgende fire uger?
Det spørgsmål stillede Pernille Vermund, partileder for Nye Borgerlige, ved det måske vigtigste pressemøde i mange måneder, hvor et ekspertudvalg fremlagde sin evaluering af regeringens coronahåndtering under den første nedlukning i foråret.
Ekspertgruppen med professor emeritus Jørgen Grønnegård Christensen i spidsen har også undersøgt, om der er blevet begået fejl undervejs.
Ved pressemødet undrede Pernille Vermund sig over, at regeringen ikke greb ind meget tidligere:
– Statsministeriet havde allerede i januar måned en form for ‘alert’, fordi vi kunne jo se, hvad der skete i Kina. Hvad der er årsagen til, at man først halvanden måned senere går i gang med at kigge på epidemiloven? Som menigt folketingsmedlem er det ikke det, man tænker over hver eller hveranden dag – men hvis man sidder Statsministeriet … er er det så ikke et naturligt sted at vende blikket mod, og undersøge lovgivningen til at håndtere det her, hvis vi bliver ramt?
Svaret fra professor Jørgen Grønnegård Christensen var:
– Statsministeriet råber alarm den 21. januar, – så vidt jeg husker – og siger der er noget her, vi skal følge med i, og så sker der egentlig ikke noget. Vi kan se, at det er en form for beslutning, som bliver truffet på tværs af myndighederne at man i den fase siger: Vi skal holde øje med det her, men “vi venter og ser”.
– Så er det jo, man godt kan diskutere, hvorfor lader man gå nogle uger – det drejer sig faktisk om fire uger – hvor man ikke begynder at træffe nogle foranstaltninger. Det er faktisk et rigtigt godt spørgsmål, som vi ikke har noget bidrag til besvarelse af, vi kan bare se, at det ikke sker.
Man affinder sig med at man skal holde øje med situationens udvikling, og det skifter så først den 27. februar, sagde professor Jørgen Grønnegaard med henvisning til at der tager man fat på epidemiloven, der ændres med mange hasteforslag.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.