[vc_row][vc_column][vc_column_text]Vil man som virksomhed have udbetalt den erstatning, man har krav på, skal man først igennem en hel jungle af udfordringer. Det skyldes bl.a., at staten simpelthen ikke forstår, hvordan en virksomhed funger.
Af Carsten Steno, carsten@indblik.net 
Der hersker betydelig usikkerhed om administrationen af de hjælpepakker, der er designet til at føre virksomhederne gennem coronakrisen. 
Det skyldes dels, at de siden marts i fjor, hvor de første pakker kom på gaden, er lavet om flere gange. Dels at de ofte ikke matcher den virkelighed, der er i mange virksomheder og brancher. 
Et eksempel er ordningen om lønkompensation, hvor staten dækker hovedparten af lønudgifterne for medarbejdere, der er sendt hjem som følge af de coronarestriktioner, der er blevet indført fra politisk hold.  Ordningen gælder for virksomheder, der har hjemsendt mere end 30 pct. af medarbejderne 
Usikkerheden drejer sig om, hvilke medarbejdere, der egentlig skal medregnes, og hvilke perioder der skal beregnes på, ligesom nogle virksomheder i perioder ligger tæt på grænsen med de 30 procent. 
Der har jo været perioder, hvor det var muligt at kalde medarbejdere tilbage på arbejde, fordi der blev åbnet, og der kom kunder i butikken.  Og hvis denne grænse på 30 procent overskrides, så det f.eks. kun er 25 procent, der er hjemsendt, risikerer virksomhederne at skulle betale hele den tildelte kompensation  tilbage.
Usikkerhed for selvstændige
Tilsvarende usikkerheder gælder for kompensationen til selvstændige med CVR-nummer eller hovedaktionærer i aktie- og anpartsselskaber, der er berørt af restriktioner. 
De kan få 23.000 kr. om måneden, hvis de har et dokumenteret omsætningstab på mere end 30 procent i forhold til de referenceperioder, der er gældende. Men der er flere af disse perioder, hvor der gælder særskilte regler – og hvilke perioder skal der så i refereres til? 
Hvis disse personer for 2020 ender med f.eks. at have en indkomst på 800.001 kroner, skal de betale det hele tilbage. Eksempelvis kan overskud i en personligt drevet virksomhed være svær at forudsige, da denne ofte opgøres senere her i foråret 2021, ligesom der kan være modtaget lønindkomst fra midlertidige jobs. Alt sammen for at overleve økonomisk.
– Jeg har spurgt i Erhvervsstyrelsen om 800.000 kroners-grænsen, men endnu ikke fået fuldstændig svar her otte måneder efter, at ordningen er indført, fortæller partner og skatterådgiver i Beierholm, Asger Lehmann Høj. 
– Problemet med den manglende afklaring af reglerne er jo, at det er alt eller intet – hvorfor kunne det ikke være en gradvis nedsættelse af kompensationen?, spørger han.
Bøvlet geografi
Tildelingskriterierne er også et problem i sig selv.
Henover sommeren gjaldt godt nok de samme ordninger, som da Danmark lukkede hårdt ned i marts. Og som også gælder nu, hvor en ny hård nedlukning er iværksat. 
Men tildelingskriterierne blev i sommerperioden ændret, så færre virksomheder blev omfattet. 
Dertil kommer geografien. I efteråret var der i perioder hårde nedlukninger i Nordjylland på grund af minksmitten og senere i hovedstadsområdet på grund af stigende smittetryk. 
For berørte virksomheder i disse regioner og perioder skal der søges særskilt, og særligt bøvlet er det, hvis en virksomhed for f.eks. har hovedkontor i København, der var omfattet af nedlukningen, og en filial i Kolding, der ikke var. 
CVR eller P-numre?
Politisk har man fra starten valgt at tage udgangspunkt i CVR-nummeret. Det har medført, at virksomheder med blandede aktiviteter er vilkårligt ramt, helt afhængig af, om de har arbejdssteder i nedlukkede områder og hvordan man har opbygget selskabsstrukturen. 
Eksempelvis har vi set, at en restaurantkæde i perioder har haft enkelte restauranter nedlukket (eksempelvis i lufthavne, storcentre mv.) mens resten ikke har været tvangslukket. 
Derfor har man ikke kunne få kompensation for den tvangslukkede del, da man ikke samlet set for CVR-nummeret kunne opfylde omsætningsnedgangen på 30 procent 
Havde de været organiseret anderledes i enkelte enheder kunne de have fået kompensation. Derfor har der været stor kritik af, at man ikke generelt har kunne anvende P-nummer som udgangspunkt for ansøgning – det gælder alle pakkerne, også lønkompensation.
Tilsvarende har det indtil årsskiftet været et krav, at virksomheden skulle være etableret senest 9. marts 2020. Men som tiden gik var der jo mange nystartede virksomheder der – som følge af de fortsatte nedlukninger – kom i klemme. 
Således er den lang række udfordringer for både virksomhederne ift. at få udbetalt de hjælpepakker, de har krav på.  Hvis man politisk og i styrelserne havde haft større forståelse for virksomheders drift og beslutningsproces, herunder forskellighed i deres organisering – bl.a. ift. CVR-nummer og P-nummer, samt graden af opsplitning i enkeltselskaber fremfor at have det hele samlet under samme CVR-nummer -, ville meget have været lettere for både staten og virksomhederne.

[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]