Amerikaner vil have dig til at droppe ordet ”karry”: ”Det har rod i hvidt, kristent overherredømme”

Foto: Charles Deluvio/Unsplash

At beskrive indiske madretter med ordet ”karry” er nu blevet genstand for kritik og foragt fra den identitetspolitiske venstrefløj.

Af Sebastian Borgå, sebastian@indblik.dk 

Ordet bunder i hvidt kristent overherredømme fra den britiske kolonialisme, mener identitetspolitiske akademikere og influencers.

Vreden mod madnavnet startede, da BuzzFeed postede en video af madinfluencer Chaheti Bansal, som klart opfordrede folk til at undlade anvendelse af ordet ”karry”.

– Man siger at maden i Indien ændrer sig for hver 100 kilometer, man bevæger sig, men alligevel bruger man dette uspecifikke ord (karry, red.), som er populariseret af hvide mennesker, der ikke kunne drømme om at lære de faktiske navne på vores madretter, siger hun i en video på mediet BuzzFeeds Instagram.

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af Tasty (@buzzfeedtasty)

Lektor i religionsvidenskab på University of Vermont, Ilyse R. Morgenstein Fuerst, har derefter påstået, at ordet bunder i ”hvidt, kristent overherredømme” i et interview med NBC News.

Her refererer Morgenstein til den britiske imperialisme i Indien, hvor hun angiver, at inderne serverede mad til de europæiske kolonisters tallerkener.

– De ville have mad der var krydret, men ikke for meget. Aromatisk, men ikke lugtende. Og denne mangel på temperament i vores mad eller vores følelsesmæssighed er et problem.

– Det har rod i hvidt, kristent overherredømme, siger Morgenstein.

I Storbritannien er opslaget blevet mødt med latterliggørelse. Standupkomiker og medlem af partiet Reclaim Party, Leo Kearse, har således sagt følgende:

– Hvad er racistisk i dag? I dag er ordet ”karry” racistisk, og vi skal nu alle stoppe med at bruge det, fordi en blogger græder over det.

Cyrus Todiwala, som er indisk chefkok og restauratør i London, har dog til britiske GB News udtalt, at han ikke er enig i, at ordet ”karry” er racistisk. 

Han mener snarere, at ordet er et resultat af, at indiske kokke ikke har været opmærksomme på at lære folk i England om den indiske madkultur.

[adning id="17957"]

Fik du læst?